På vej mod 3 milliarder mobiltelefon-ejere
Sept. 06

Det er ikke mere end et par år siden, at man, hvis man ville chokere lidt, kunne fortælle, at halvdelen af klodens befolkning ikke havde prøvet at tale i telefon.
Siden er der unægteligt blevet langet nogle telefoner over disken - og det går hurtigere og hurtigere. Nokia skønner at der vil blive solgt 915 millioner mobiltelefoner i verden i 2006, og finnerne har selv tænkt sig at stå for omkring en trediedel af dét salg.
Fortsætter trenden, - og det er der ikke noget der tyder på at den IKKE gør - så vil der være 3 milliarder mobil-abonnementer i 2008, og senest i 2010 vil vi passere det punkt, hvor mere end halvdelen af klodens befolkning har et mobil abonnement.

Det dramatiske i udviklingen lige nu og de kommende år er at væksten sker i udviklingslande, hvor man slet ikke har haft telefoni hidtil. 80% af de nye abonnementer vil bo i udviklingslandene. Det er først og fremmest Kina og Sydøst-Asien der rykker massivt, men også i Afrika går det stærkt med udbredelsen. Relativt er det faktisk i Afrika, man ser den hurtigste vækst i øjeblikket.

Det kræver ikke den store fantasi at forestille sig hvor meget mere effektivt man kan komme videre med sit liv, når man ikke behøver at transportere sig selv fysisk omkring for at kommunikere eller søge information.
Man kan reagere øjeblikkeligt og med langt bedre informationer til sin rådighed, man kan forholde sig til begivenheder der er vigtige for en, men som foregår langt væk. Kort sagt, man kan koordinere sig selv i forhold til langt flere mennesker. Man er i kontakt med det globale realtime.
Dét er en væsentlig egenskab at give til milliarder af mennesker i løbet i løbet af nogle få år, og det bliver interessant at se, hvordan det vil ændre vores kultur og vores økonomi.

Opfinderen af ethernet, Bob Metcalf, påpegede for mange år siden, at værdien af et netværk vokser eksponentielt med antallet af tilsluttede. Jo flere der er på, des mere nyttigt er nettet for alle.
Der opstår helt nye måder at omgås, nye forretningsmodeller og nye tjenester efterhåndens som man kan tage udgangspunkt i at de fleste af os er på, hvorsomhelst og hele tiden.
I Afrika bruger mænd, der er rejst langt for at arbejde, mobiltelefoner til at overføre pengene til familien derhjemme. De køber taletidskort på eksempelvis 20 dollars, og SMS'er derefter pinkoden til familien. Den adgangskode kan så sælges af familien for et beløb der er tilstrækkelig tæt på 20 dollars til at tabet ved transaktionen er mindre end hvis pengene skulle sendes gennem en bank.
Dén form for hjemmedyrkede og ekstremt opfindsomme måder at udnytte mobiltelefoner vil myldre frem.

Selvom en mobiltelefon umiddelbart kan virke mindre nødvendig end fundamentale behov som rent vand, bedre kost, medicin, så kan man håbe at mobiltelefonerne vil vise sig at være en løftestang, der gør det muligt at leve og arbejde langt mere produktivt i udviklingslandene.

Lidt højstemt, så er udbredelsen af mobiltelefoner for mig at se symptomer på en langt større og langvarig proces; en evolution der ændrer menneskeheden fra at bestå af enkeltstående individer til i stigende grad at fungere som én global organisme, hvor hver enkelt af os fungerer som celler i et større, sammenhængende hele.
Vi bliver indbyrdes afhængige, vi fungerer synkront, vi har et fælles sanseapparat, en kollektiv hukommelse og en spirende kollektiv bevidsthed. Og så bliver vi i stigende grad uadskillelige fra den teknologi der muliggør de stærke bindinger imellem os.

Dét er den nye evolution. Som Ray Kurzweil siger, så har den skiftet medie. Før var evolutionen biologisk, nu er den teknologisk - og den ændrer os med den samme hastighed som vi udvikler flyvemaskiner, el-kedler og nye former for medicin.
Først ændrer vi teknologien, så ændrer den os.