Fremtid i biologiens tegn
Interview med Peter Schwartz, Global Business network
Januar 2003
Den amerikanske fremtidsforsker Peter Schwartz forventer at biologi i de kommende årtier vil blive lige så vigtigt at kende til som computerteknologi har været i de seneste år.
Firserne og halvfemserne blev præget af udviklingen i informationsteknologi, men meget tyder på at de kommende årtier i lige så høj grad vil blive præget af en klynge nye teknologier, der så småt er ved at vokse frem af forskningen indenfor biologi, fysik og kemi.
Det spår den tænketanken global Business network. Med kontorer i San Francisco og en stærk tilknytning til den digitale kulturs talerør, Wired Magazine, har Global business Network været blandt de toneangivende i deres analyser af IT-industriens op- og nedture.
Idag er fokus skiftet i retning af helt nye, biologisk inspirerede teknologier.
"Indenfor videnskaben ser vi en sammensmeltning af Biologi, fysik og kemi, og det vi lærer af det er at håndtere processer i samme størrelsesorden som den, naturen arbejder ved", siger Peter Schwartz.
 Skulle man opstille en liste over de vigtigste fremtidsforskere her på kloden ville Peter Schwartz mageligt kvalificere til en af de øverste pladser. Når man besøger hans tænketank Global Business Network har man følelsen af befinde sig i et knudepunkt, der er hvidglødende af koncentreret, nøje filtreret information. Tænketanken samler et eksklusivt netværk af førende videnskabsfolk, erhvervsledere, kunstnere og analytikere i USA - og resultatet er ikke kun rapporter og konferencer.
Da Steven Spielberg skulle lave science fiction filmen Minority report, lagde han ud med at hyre Peter Schwartz og hans netværk til 3 dages brainstorm for at spore sig ind på et realistisk billede af en højteknologisk verden om halvtreds år.
For tiden er Peter Schwartz råd til de selskaber og institutioner han rådgiver at sætte sig lidt ind i biologi. Ligesom man i firserne og halvfemserne dårligt kunne planlægge for fremtiden uden at kende lidt til udviklingen inden for computerteknologi, så mener Peter Schwartz at det fremover vil være nødvendigt at have en vis forståelse for biologiens grundlæggende begreber og spilleregler.
Biologien giver os et nyt sprog til at forstå en række fænomener, som i stigende grad præger industri, politik og samfundets udvikling - begreber som vækst, kompleksitet, netværker og selvorganisering, siger Peter Schwartz.
Det vi vil se I de kommende 20-30 år er, at oveni at informationsteknologien vil fortsætte med at forandre samfundet, så vil vi få en biologisk revolution, og den vil være præget af vi stiller langt større krav om at der tages hensyn til miljøet, siger Peter Schwartz.
Vi vil begynde at bruge biologiske principper til at udføre industrielle processer - og dét kan give sig udslag på mange, meget forskellige måder: Kemi-giganten Dow arbejder f.eks. på at gensplejse majsplanter, så de kan fremstille plastik. Andre forsker i biologiske materialer, der kan forbedre solceller eller biologiske processer, til at gøre spildevandsrensning billigere.
Nok et væsentlig område er nanoteknologien, hvor man arbejder med konstruktioner, der måles i milliontedele milimeter. I den skala bliver grænserne mellem fysik, kemi og biologi noget udviskede - eksempelvis arbejder nogle forskere på at skabe komponenter til elektroniske kredsløb, der ved hjælp af kemiske bindinger er i stand til at samle sig selv, det kan være smart, når det der skal konstrueres er så småt at et menneske eller en robot ikke kan gøre det med selv den fineste pincet.
Som et eksempel på HVOR radikalt anderledes den tankegang kan være, nævner Peter Schwartz at der er selskaber, der arbejder med et langtsigtet mål om at kunne skabe huse, ikke ved at bygge dem, med ved at lade dem gro frem, som et træ, i løbet af nogle måneder…
Temmelig fantasifuldt skulle man synes, men Peter Schwartz mener ikke at det er urealistisk.
En af de væsentlige forskellige på vores nuværende industrielle teknologi og de løsninger man ser i naturen er at i naturen hænger alting sammen i kredsløb, hvor enhvers affald er nogle andres råmaterialer.
På den måde passer princippet om at bruge naturen som inspirationskilde smukt sammen med ønsket om bæredygtig og miljøvenlig teknologi.
I den fremtid Peter Schwartz ser er begrebet "Clean tech" - altså ren teknologi - helt central. Det drejer sig blandt om brintteknologi, solceller, nye avancerede materialer og nogle former for bioteknologi.
Peter Schwartz mener at de "clean" teknologier der er under udvikling i øjeblikket vil gøre det muligt at løse stort set alle de miljøproblemer der truer os idag.
 Vægten på miljøvenlige teknologier er ellers ikke lige den melding man hører mest fra USA disse dage. Præsident Bush har notorisk set stort på miljøet - eksempelvis med beslutningen om at melde USA ud af arbejdet med Kyoto-aftalen om verdens klima, og med åbningen af hidtil beskyttede naturområder for olieudvinding og skovhugst
Peter Schwartz påstand er at der sideløbende med regeringens mangel på miljøhensyn er en engageret befolkning og ikke mindst en industri, der satser på clean tech - simpelthen fordi det er bedre og mere effektivt:
I halvfjerdserne var der en hel del interesse for begrebet "passende" eller "snilde" teknologier. Det var et forsøg på at vende tilbage til naturen ved at søge enkle og nøjsomme løsninger, snarere end at lægge lag på lag af stadig mere sårbar og forslugen højteknologi.
Den Clean Tech Peter Schwartz taler om handler ikke om at gå tilbage til naturen, men om at bruge naturens principper som inspiration for teknologier og løsninger, der kan være særdeles avanceret.
Nok så væsentligt er clean tech begrebet også opstået i en kultur hvor penge og erhvervlivet ikke som udgangspunkt opfattes som problematisk og mistænkeligt, men ses som nyttige redskaber og systemer til at få noget udrettet.
Der er nogle få selskaber, som Exxon, der ikke bekymrer sig om miljøet - men Peter Schwartz kan give en længere liste over sine klienter blandt de største amerikanske corporations, som åbenbart alle arbejder seriøst med nye og renere teknologier.
Som eksempel nævner han fremtidens biler:
Idag er der ingen i bil-industrien der ikke har indset at der vil ske radikale forandringer indenfor motorer og brændstoffer i de kommende 30 år.
Der er uenighed om, hvilken teknologisk løsning det konkret ender med, men ikke om at det går mod et langt mindre eller slet intet forbrug af benzin, og at der vil blive brugt el-motorer.
Mange forventer at brændselsceller der omsætter brint vil være fremtidens drivkraft i biler. Det er væsentligt mere miljøvenligt end den benzindrevne bil - men det springende punkt for industrien er at det også vil vise sig at være en billige og bedre løsning, mener Peter Schwartz.
|
|
