se den interaktive flashanimation

Silja Symphony, juni 2000

Silja symphony er et usædvanligt stort skib, det er ganske tydeligt, når man ser det. Det er 12 etager højt og over 200 meter langt - lissom en god stor højhusblok, bare med den krølle, at hele molevitten kan sejle.

Når man går ombord opdager man at det også på andre måder er ganske usædvanligt.
Tværs ned gennem skibet ligger en gågade. Den er 140 meter lang, med mørkt trægulv og langs siderne er der butikker, boder, cafeer og fortovsrestauranter. Det er promenaden.
Over gaden er der frit udsyn helt op til glastaget oppe ved soldækket - 7 etager højere oppe.
Op langs siderne ligger kahytterne, som en bikube, hver med deres vindue ud mod promenaden. Med jævne mellemrum kører elevatorer af glas op og ned langs siderne, lidt i stil med dem inde i Scala i København.

Der er ikke meget storebæltsfærge over det. For det her handler ikke kun om transport, det er et krydstogt, et lille eventyr og en ferie på et sted, hvor man ganske vist stadig kan tale i mobiltelefon, men ellers dårligt kan foretage sig andet end spise, drikke, shoppe og lade sig underholde.

Der er meget at vælge imellem. 6 restauranter, et utal af cafeer og barer, live bands og caberet, Karaoke, og casino.
Der er et legeland for børnene, Siljaland, hedder det - og øverst oppe ligger et stort tropisk badeland med glasruder ud til soldækket. Her kan man slænge sig i varme bade, mellem palmerne og de kunstige solsikker i et vulkansk-agtigt klippelandskab opbygget i plastik og glasfiber.
Og så er der selvfølgelig en velvoksen sauna - det ER jo trods alt finner og svenskere der er flertallet af passagererne.

Hvis man sejler om vinteren, kan man godt fuldstændigt glemme at man egentlig flyder rundt ude midt i østersøen, for så er det buldermørkt derude, lige fra færgen afgår kl. 5 om eftermiddagen. Umiddelbart kunne man ligeså godt være havnet på et stort hotel, en forlystelsespark eller en eller anden by i det sydlige charterland.
Det er kun en dæmpet rumlen fra motorerne et sted dybt dybt under dækket, der gør at man kan mærke at man er på et skib.

Om sommeren kan man dårligt ignorere dét, der trods alt er den allerstørste attraktion; Udsigten til Stockholms skærgård. Det er en storslået oplevelse, man kan ikke sige andet.
Det ser bedårende ud derude på de små øer, med røde træhuse, skove og klipper og blågule flag. Det er så indædt svensk, at det ville virke forkert at lave andet end at sidde og spille harmonika, eller fiske, eller måske sidde på en hvidmalet bænk og drikke kaffe og læse Dagens Nyheter i solen.

Men midt i det hele sejler det her kæmpeskib rundt, helt tæt op af af alle de mange klippeøer. Man står højt, højt oppe og kigger ned på landskabet og sejlbådene på vandet. Og som om det ikke var nok, passerer man af og til andre krydstogtsbåde i samme størrelse.
Efterhånden som det tynder ud i skærgården og havet åbner sig, får man følelsen af at være på vej langt, langt væk fra resten af verden, derude, hvor alting så småt holder op - og når så solen går ned og himlen og havet bliver rosa og senere dybt orange, så er det altså en naturoplevelse af de stærke.

Det pudsige er så, at man får det på en måde, der er et suverænt eksempel på hvor godt det kan lade sig gøre at sætte sig ud over det sted man befinder sig - og dét i meget stor skala.
På en godt fyldt dag er der omkring 2500 passagerer med Siljabådene. Der er 1000 kahytter, og i hver eneste af dem er der WC og brusekabine. Man kan bare bade løs - man kan såmænd også drikke vandet fra hanerne, hvis det er det man vil. Og så er der selvfølgelig almindelig 220 volt strøm i kontakterne, der er telefon og 20 kanaler TV.
Kort sagt - alt er som på landjorden.

Den slags stiller nogle tekniske krav i sværvægtsklassen. Når færgen sejler fra Stockholm har den 900 tons vand med i de store tanke. De er meget snedigt placeret forrest i skibet så de også kan fungere som støddæmpere, hvis nu båden skulle kollidere med et eller andet stort.

Med 2500 passagerer om bord skal der i sagens natur serveres 2500 portioner aftensmad indenfor nogle få timer.
De fleste restauranter får maden fra et stort fælleskøkken, der ligger i en etage under dækket. Dernede er der varmt, og lidt trangt og væggene er dækket af skabe og rustfri ståldøre ind til køleskabe og forrådsrum. Der er lange rækker af enorme kogekar og komfurer, og så er der hektisk aktivitet, løb og skramlen. Der bliver kløet på dernede.

De fleste passagerer vælger at gå ombord i den enorme buffet med meter efter meter af fade med mad - og øl og vin ad libitum.
Det er jo dét man gør på sådan en tur, man får sig en ordentlig middag i ro og mag - og næste morgen kan man iøvrigt gøre det efter, for så står morgenmadsbuffetten klar, bugnende af enhver tænkelig morgenmadsingrediens og friskbagt brød fra bageriet ombord.
Når der provianteres af kød og laks og æg og fløde er det i hundredevis af kilo. 300 liter mælk, 100 liter fløde, 100 kg æg, 600 kilo kartofler bruger køkkenet dagligt - blandt andet.

Men det handler ikke kun om at spise. For mange handler det nok så meget om at drikke. Allerede ved afgangen er der godt gang i plastikkrusene med fadøl, og efter middagen, ved ti-tiden begynder folk så småt at dukke op på promenaden, omklædt i festtøjet, klar til at gå på natklub eller diskotek.
Svenskere og finner, på fri fod, et sted med rimelige priser... man kan næsten høre det; Det er en kombination der kan give nogle solide branderter, ikke mindst i weekenderne.
For at sortere de mest oplagte problemer fra på forhånd, kan man faktisk slet ikke købe billet til færgen i weekenderne hvis man er under 23 år - med mindre man er sammen med sine forældre.
Skulle det alligevel gå helt galt med sprutten - og det hænder - så er der en detention ombord, en fyllecelle, hvor man kan bure folk inde når det begynder at gå ud over inventaret.

Nætterne er lange her om sommeren. Det er så langt mod nord, at det nærmer sig midnatsol. Hele natten bliver et orange skær af solen hængende ude i horisonten.
Desværre kommer morgenen tilgengæld ekstra tidligt, for på vej til Helsinki krydser man tidszonen, så næste morgen starter en time før - og det er tydeligvis ikke alle, der har det lige godt med det.

I Helsinki lægger båden sidelæns til kaj. Hvis man hører til dem, der synes det er svært at parkere mellem to andre biler, så prøv at tænk på, hvordan det må være at vrikke et stålskrog på 26000 tons på plads uden at alle ombord vælter frem og tilbage som i en HT bus.

Man bruger såmænd en joystick til det, eller rettere man bruger en række joysticks til at styre. Der er propeller 7 forskellige steder på skibet, så man styrer ved at bruge dem i forskellige kombinationer. Der er bare lige det, at fra man bevæger joysticken og til skibet reagerer, går der omkring tyve sekunder, så når man styrer, skal man tænke forskudt i tid.
Så på radarskærmene kan styrmanden se både skibets nuværende position og hvor det vil være om et minut, hvis det fortsætter kursen.
Men bortset fra at lægge til og fra kaj, styres der i øvrigt meget lidt. Hele kursen er programmeret ind på automatpiloten, så det er egentlig computeren, der sørger for at styre sikkert gennem skærgårdens smalle løb.
Officererne nøjes med at bestemme farten - og det kræver såmænd også en vis omtanke og forudsseenhed. Når Silja Symphony sejler med fuld fart går det ca. 40 km i timen. Hvis det skulle blive nødvendigt med et crashstop, så kan skibet ikke standses på under 1000 meter, det tager omkring 3,5 minut.

Kommando broen er allerøverst på skibet, 33 meter over havet. Der er dæmpet belysning og en ligeså dæmpet, koncentreret atmosfære, når officerne går rundt mellem de store skærme. Der er lidt sciencefiction look over stedet, og så er der selvfølgelig en fuldstændigt formidabel udsigt.
Det er store kræfter, der styres derfra. Der er fire store motorer ned i maskinrummet, hver af dem er omkring 10 meter lang og 4 meter høj. De er 9-cylindrede, og hver cylinder er en halv meter i diameter. Men så er der også kraft nok til at skibet kan komme frem i en halv meter is - for sådan bliver det gerne om vinteren.

… og når alt det er sagt, så er siljabådene ikke desto bare nogle lidt forvoksede færger sammenlignet med de rigtigt store krydstogtskibe.
Verdensmarkedet for krydstogter er fordoblet de sidste ti år, og de store rederier kappes om at smide den ene mere gigantiske skude i søen efter den anden.
De største skibe idag er 4-5 gange større end Silja bådene, og kan have 3-4000 passagerer med al tænkelig og utænkelig luksus. Og så sejler de typisk i Caribien.
Men hvad, svensker udgaven har nu også et vist format.