Sony har tidligere haft held til at skabe helt nye kategorier af produkter som ingen overhovedet havde overvejet at man kunne have behov for, før Sony lancerede dem. Først og fremmest deres Walkman.
Deres seneste store satsning er robotkæledyr. Tidligere på året sendte man det første af slagsen på markedet, hunden AIBO. Den ligner noget man kunne købe i BR legetøj – hvis det ikke var fordi den faktisk koster knap 20.000 kr.
Det kan ligne et vanvittigt og meget japansk skud i tågen, men hos Sony ser man AIBO som det første bud på en type produkter, der med tiden vil overgå hele PC industrien.

»Det kan tage ti år eller der kan gå 30 år, men en dag vil den type selvstændige robotter overgå hele PC industrien, og årsagen er enkel. Det er en ting, der er meget mere intimt forbundet til mennesker end PC’ere, siger Toshidata Doi, der er direktør for Sony Digital Creatures lab, hvor AIBO blev udviklet.
Doi er også vicepresident i Sony koncernen og tilmed leder af Computer science lab, et andet forskningscenter, hvor der forskes i helt nye måder at bruge computere og virtual reality på.

Aibo kom godt fra start. Da man i Japan satte de første 3000 eksemplarer til salg over internettet i sommers blev de udsolgt på 20 minutter, og Sony har modtaget 135.000 japanske forudbestillinger.
I november afholdt man den første Aibo festival, hvor 3000 entusiastiske ejere mødtes for at vise hinanden hvad de havde fået trænet deres robot op til af hundekunster eller for at dyste i fodbold for robotter.
Men hvad går det egentlig ud på? Hvad er Aibo for en størrelse?


Aibo er ikke legetøj, og det er heller ikke et husholdningsapparat. Aibo er Aibo, vi prøver at lave en helt ny kategori af produkter, siger Toshi Doi.

Aibo er en maskine, der opfører sig lidt som om den var levende. Den er ikke fuldt færdig når man pakker den ud af æsken. Det første stykke tid er den som en nyfødt hvalp, usikker i sine bevægelser, rundt på gulvet. Men med tiden tager den ved lære. Den skal trænes af sin ejer, så den ved, hvad den må og ikke må, og dens personlighed udvikles alt efter hvordan man behandler den.

Hvis ikke ejerne er søde ved den, så bliver Aibo en doven hund, der ikke reagerer på folk. Men er man sød ved den, så bliver det en glad og opmærksom hund.

Aibo kan udtrykke følelser. Den kan bjæffe og spille små melodier alt efter hvilket humør den er i. Øjnene kan lyse grønt eller rødt for at vise om den er glad eller ked af det. Den kan endda lette ben og lyde som om den tisser.
Dens opførsel styres af fire grundlæggende instinkter: Den vil have kærlighed, så den opsøger mennesker, når den opdager nogen. Den er også nysgerrig så den går efter sine yndlingsfarver og ting, der bevæger sig.
Den skal have noget motion for at holde sig glad, og den skal have mad – eller strøm, rettere. Hvis dens batterier trænger til genopladning, vil den begynde at gøre opmærksom på det.
Den har et kamera indbygget i snuden, som den bruger til orientere sig med, og så har den sensorer indbygget i poterne for at kunne mærke om den rører ved noget. Den har også en sensor i panden, så den mærke om man stryger den blidt eller giver den et gok for at skælde ud.

Aibos opvækst tager flere måneder, hvor den efterhånden bliver mere sikker i sine bevægelser, og også falder mere til ro som en voksen og moden hund. Inden den når så langt skal den bl.a. igennem en periode som lømmel, hvor den hele tiden finder på narrestreger og er vanskelig at styre.
Der er ingen garanti for at Aibo bliver en god og glad hund, det er helt op til ejeren – og det er helt bevidst fra Sonys side.


For de fleste produkter kan man finde en beskrivelse af alle egenskaberne i en brugsanvisning – men det er der ikke med Aibo. Folk må more sig med selv at finde nye ting i Aibo, nye handlinger og reaktioner. Og det KAN gå galt med opdragelsen.
Men sådan er det også med en virkelig hund eller en baby, der er ikke nogen reset knap, så man kan starte forfra. Da vi først lancerede Aibo havde vi mange overvejelser om hvorvidt der skulle være mulighed for at nulstille, men jeg besluttede at lade være, for det er langt tættere på et virkeligt dyr, fortæller Toshi Doi.

Han har nu givet sig noget alligevel. Det er blevet muligt at købe et nyt sæt software, så man kan starte forfra med sin hund. Det virker også lige strengt nok, hvis man har betalt 20.000 kr. for en hund, der i løbet af et par måneder bliver sur og tvær, og ikke gider lytte til nogen mer.
Spørgsmålet er i det hele taget, hvorfor give 20.000 kr. for Aibo, når man ganske gratis kan få sig en kattekilling, der er mindst lige så underholdende og fuldstændigt levende?


Toshi Doi indrømmer, at han ikke har nogen argumenter mod at vælge sig et rigtigt dyr, i stedet for en robot: Selv hvis computerchips bliver flere hundredetusinde gange kraftigere end idag, så er det stadig umuligt at matche et virkeligt dyr.
Men alligevel kan Aibo i nogle tilfælde være mere interessant, for man kan skrive software til Aibo, så den spille alle mulige forskellige spil. Aibo er en omvandrende spillemaskine, i øjeblikket kan den f.eks. spille fodbold, men hvis det lykke sony at få startet en hel industri op som skriver software til robotter, så kan Aibo give brugerne en helt anden slags underholdning end virkelig dyr, mener Toshi Doi.


Men Aibo er jo altså mere end en spillemaskine, for det er meningen, at man skal kunne knytte sig følelsesmæssigt til den – som var det et levende væsen:

Toshi Doi kan ikke se noget underligt i at man kan kunstige følelser eller knytte sig til en ting – det er fuldstændigt det samme man ser, når børn knytter sig deres dukker. Og I Aibos tilfælde er det endda mere oplagt, fordi den kan bevæge sig, mener Toshi Doi.

Faktisk knytter folk sig så meget til robotten, at Sony var nødt til at hensyn til det i designet:

I den oprindelige version kunne man udskifte aibos ben meget let. Men da Doi opdagede at det smertede folk at se, at man kunne tage benene af hunden besluttede han at fjerne den mulighed. Til gengæld arbejder Sony på at udvikle kunstig tale og talegenkendelse, så man kan snakke med sin robot.

Aibo er kun det første dyr, der er sluppet ud fra Sony’s digital creatures lab. Der kommer formentlig mange andre, og de kan stort set have hvad udseende det skal være. Det kan blive en drage, en kat eller et rumvæsen. Men fælles for dem er, at de er beregnet til at underholde. Aibo får ikke en fætter fra Sony, der kan vaske tallerkener eller støvsuge:


Indenfor fremtidens enorme robot industri, vil underholdningsdelen blive DET største marked. Mange synes at robotter burde arbejde, og gøre noget, der er nyttigt, men jeg tror mere på underholdningsrobotter – lidt på samme måde som vi idag har en kæmpe industri omkring playstations. En playstation er ikke en nyttecomputer, det er en underholdningscomputer, siger Toshidata Doi.

Den næste udgave af Aibo kunne imidlertid godt tænkes at være virtuel. Den computer, der er Aibos hjerne kan ligeså godt styre en computergrafisk figur på en skærm, som den kan styre en robot i den fysiske verden. Sony arbejder på at skabe en forbindelse til cyberspace, så man også kan lege med Aibo og andre robotter i den elektroniske verden.
Men præcist hvordan, er Toshi Doi ikke meget for at tale om:






Den japanske elektronikindustri har kastet sig over robotkæledyrene – robopets, som de kaldes. Sony’s AIBO har fået størst opmærksomhed, men NEC, Omron og Panasonic har også lanceret deres versioner.
NECs "R100" kan genkende menneskers ansigter, den kan reagere på talte kommandoer og den kan tale til sin ejer med en typisk japansk over-sødladen stemme.
Robotten er først og fremmest beregnet til ældre mennesker som bor alene. Udover at kunne underholde lidt, skal den hjælpe sin ejer med at styre husets elektronik og kommunikere med omverden. Man kan bede robotten om at tænde og slukke for lyset eller for forskellige apparater i huset, den kan skifte kanaler på TV-apparatet og den kan læse e-mails højt, og afsende e-mail efter diktat.
Panasonics "Tama" er rettet mod det samme marked. Tama kan også udveksle forskellige fraser med et mennesker, f.eks. at sige godmorgen, og den kan læse e-mails og nyheder højt for sin ejer. Derudover kan den optage og videresende informationer om hvordan den bliver brugt til et overvågningscenter, der kan gribe ind, hvis Tama eksempelvis ikke kan registrere tegn på liv hos sin ejer.