Atomerne er tilbage
Tekst: Peter Hesseldahl
Oktober 2008

”If you are part of the problem, you are likeliy to become a victim of the solution” - Robert Wright, i ”Non-zero”

Så længe jeg har været i branchen har fokus i økonomien været på overgangen fra atomer til bits. Den nye økonomi handlede om bits; den var vægtløs, øjeblikkelig og global. Atomer var noget man beskæftigede sig med i det forrige årtusinde. Fysiske varer blev billigere og billigere og geografien kunne stort set ignoreres i outsourcingens og 40 fods-containerens tidsalder.

Men nu er det som konceptet er ved at blive ødelagt af sin egen succes. Vi er tvunget til at vende opmærksomheden tilbage mod atomerne, af den simple grund, at vi er ved at rende ud for både råstoffer, energi og kapacitet til at udlede og smide væk. Ikke mindst med et par milliarder mennesker i udviklingslandene der står og tripper for foden af rulletrappen op til den globale middelklasses forbrugerparadis.

Det er træls, vitterligt en ubekvem sandhed af den slags man helst skyder fra sig, så snart der er andet at tænke på. Jeg skal ikke forklejne finanskrisen, men ret beset handler den ”kun” om penge. Penge er dog tydeligvis højere prioriteret end en overhængende kollaps af det globale økosystem. Alverdens regeringer har handlet hurtigt og radikalt, og selv ærke-liberale har ladet deres regering poste enorme summer ud i at frelse os fra den bobbel af spekulationer der har drevet de senere års forbrugsfest.

Men selvom finanskrisen har fået al opmærksomheden og pengene, så betyder det ikke at miljøkrisen er aflyst. Over sommeren fik vi lige et glimt af hvad det kan indebære når energiprisen for alvor går i vejret, og så længe der ikke er fundet løsninger der kan forsyne en voksende befolkning med et voksende forbrug med energi, vand, mad, stål, plastik osv. uden at smadre kloden og klimaet - ja, så vil vi blive ved med rende ind i situationer, hvor forsyningerne bliver så knappe eller reguleringen bliver så drastisk, at priserne på at anvende atomer bliver særdeles høj.

Derfor handler den ny økonomi i høj grad om atomer. Jeg tror det vil tage adskillige årtier før vi kan lægge det kompleks af kriser vi er viklet ind i bag os. Efter min mening skal vi igennem en fundamental ombygning af den globale økonomi og infrastruktur - og dét uanset om vi synes det er ubekvemt eller ej.

Nogle vil tabe stort, andre vil skabe nye formuer. Med en horisont på nogle årtier kan man overveje, hvordan de vigtigste faktorer i en organisations økonomi ser ud til at forandres: Bygger man på masser af billig energi; er man afhængig af uhæmmet og billig transport af varer og personer; er man vant til billige råvarer og uvant med at overveje hvad der sker med ens produkter når de er udtjente... så kunne det se ud som om at det bliver stærkt op ad bakke fremover.

Og omvendt; kan man minimere energiforbrug, erstatte transport med lokale råstoffer og elektronisk kommunikation; kan man tilbyde systemer der giver alle brugere overblik og indflydelse på forbruget; kan man bruge regnekraft til at effektivisere og styre processer løbende og i detaljer... så ser de økonomiske forudsætninger langt mere lovende ud.
Man har simpelthen løsninger, der svarer til de nye realiteter.