Mærk verden

"Vores mål er at hver eneste genstand skal være mærket med en chip, og at der overalt er læsere, der kan identificere chipsene". Det bliver sagt med et skævt smil, men det er dybest set alvorligt ment når Dan Engels forklarer hvad det er han og de andre forskere arbejder på i "The Auto-ID center" ved MIT universitetet i Boston. »We want to tag the world«, siger han: »Vi vil mærke verden«.

Det, Engels og hans kolleger vil mærke verden med, er små, ultra billige computerchips, der kan udsende radiosignaler og på den måde identificere sig selv overfor alle apparater, der er forsynet med en læser, så de kan opfange signalet.
I første omgang er de små chips ment som en afløser for stregkoden på varerne i butikkerne. Som beskrevet i Politikens Erhvervs-sektion igår, vil mærkning med chips kunne revolutionere detailhandlen. Med chippen på alle varer kan kunden principielt stikke deres indkøb direkte i tasken og gå ud af butikken uden at skulle stå i kø ved kassen, for når de passerer en læser ved udgangen, registreres alt hvad de har taget med sig, og beløbet kan trækkes på deres konto.
Den automatiske identifikation af en genstand kan imidlertid være nyttig mange andre steder end i butikkerne. På længere sigt er den vigtigste funktion ved systemet, at det skaber en klar og enkel forbindelse mellem en fysisk genstand og dens elektroniske "dobbeltgænger" i form af informationer om genstanden på nettet.
En kunde der køber en tube solcreme vil eksempelvis kunne finde en hel stribe af informationer på nettet, der kan være til hjælp. Hvis kundens computer har indbygget en chiplæser, vil mærket på flasken kunne fungere som en henvisning til et website på internettet.
Man scanner altså tuben, hvorefter computeren kalder op til producentens website. Her kunne man tænkes at finde en meget udførlig varedeklaration, med særlige informationer for folk der har småbørn eller er allergiske. Der kan være råd om den sikreste form for solbadning eller reklamer for andre af firmaets produkter. Det kan endda være udbygget til et større site som handler om livet i solen, og alle de produkter det kan vække behov for: badetøj, rejser, musik…
En gammeldags stregkode fortæller hvilken type vare der er tale om, men chippen er mere præcis. Signalet fra chippen identificerer den enkelte, specifikke vare. Computeren ved altså ikke blot at den har med en tube solcreme at gøre, den ved også at det er netop dén tube solcreme.
Skulle der være sket en fejl på fabrikken, så en sending solcreme indeholder forkerte ingredienser, så kan man alarmere kunden, hvis det er en af de dårlige tuber, der bliver indlæst. Lidt mere stilfærdigt kunne systemet også gøre opmærksom på det, hvis datoen for holdbarheden er overskredet.

Alle genstande på kloden kan identificeres
I de tekniske specifikationer for den kode som chippen udsender for at identificere sig selv er der afsat plads til at alle genstande der fremstilles i verden kan få sin egen unikke kode. Faktisk skulle der også være ID-koder nok til at de komponenter som mange produkter, er opbygget også kan mærkes, hvis det er nødvendigt.
Dan Engels fra the Auto-ID center forestiller sig at der vil være chips på langt flere genstande end der sælges i butikkerne. Eksempelvis vil chippen kunne skabe en forbindelse mellem et dokument af papir og informationer i elektronisk form. På et sygehus kan patientjournaler mærkes, så man meget let kan springe fra de informationer der er nedskrevet på papir til de informationer, der er registreret elektronisk. Når journalen er mærket med en chip skulle den heller ikke kunne blive væk.
Tanken er at der vil være et utal af chip-læsere installeret i rum, i computere, i mobiltelefoner og alle mulige andre apparater, som løbende bemærker hvilke genstande der er omkring dem. Derfor vil man hurtigt kunne lokalisere en chip-mærket genstand - f.eks. en journal. Samtidig bliver det enkelt at følge hvem der har haft fat i journalen hvornår, og om personen, der beder om at få journalen har autorisation til at se den.
Fuldstændigt samme princip kan overføres til mange andre typer af dokumenter - måske også til penge.

Livet lettes for robotterne
Dan Engels forventer at det vil tage omkring ti år inden chips bliver lige så udbredte på varer som stregkoder er i dag. Til den tid vil læsere der kan opfange signaler fra de små chips også begynde at brede sig udenfor detailhandelen. På Auto-ID centeret arbejder man på at udvikle køleskabe, mikrobølgeovne og andre husholdningsapparater med indbyggede læsere.
Hvis man vil varme en pizza i mikrobølgeovnen holder man emballagen i nærheden af ovnens chiplæser. På den måde får ovnen at vide, hvilken vare, der skal varmes, og den kan så automatisk gå til pizzafabrikantens website og få overført instrukser om hvor længe der skal varmes.
Køleskabet og andre opbevaringsrum vil kunne holde øje med hvilke varer de rummer. De kan slå alarm hvis holdbarheden overskrides og de kan selv bestille nyt hjem, hvis det er udgået for de varer, som ejeren fast vil have i huset.
Husholdningsrobotter har hele tiden været en af de mulige målgrupper for Auto-ID centerets arbejde. Robotter har svært ved at orientere sig i verden, det er en af forhindringerne for at kunne bruge dem til at hjælpe med husholdningen derhjemme. Hvis alle genstande i huset er mærket så robotten ved hvad den står overfor og kan hente informationer om dem fra nettet - ja, så er livet langt lettere for robotten.
Dan Engels mener at husholdningsrobotter vil blive almindelige efterhånden som efterkrigsårenes store årgange af "baby-boomere" bliver ældre og får behov for assistance i deres hjem. Hvis robotter kan lave kaffe, støvsuge, rydde op og gøre rent, så vil mange ældre mennesker bedre kunne blive boende og klare sig i deres hjem.