IT revolutionens brudte løfter og nye håb
November 2002

Det er ikke kun aktiekurserne der har skuffet. Dot.com crashet har også ført til selvransagelse blandt dem, der drømte om at informationsteknologien ville føre til helt nye former for politik og demokrati.
Hvad blev der af de flade hierarkier, af decentraliseringen og det direkte, elektroniske demokrati? Hvorfor er de offentlige tjenester ikke forlængst blevet omdannet til netværker af eksperter og borgere der i fællesskab finder den optimale, personligt tilpassede løsning?
Realiteten er at mange af samfundets vigtigste funkioner er så centraliserede som nogensinde, samtidig med at græsrøddernes politiske netværker - trods al opmærksomheden - ikke har formået at få reel indflydelse og magt, siger Geoff Mulgan. Han var en af dem der havde håbet på revolutionen, men idag har han fået en mere nuanceret forståelse af elektroniske netværkers politiske muligheder.

Mulgan er leder af den britiske regerings Strategy Unit. Han rapporterer direkte til Tony Blair, og det er hans afdelings opgave at undersøge centrale problemstillinger og formulere en mulig statslig strategi på området. Geoff Mulgan må betegnes som en af de skarpeste og mest velorienterede hjerner i Britisk politik.
Han har været blandt de mest indflydelsesrige i formuleringen af den afløser for socialdemokratiet, man kalder "den tredje vej", bl.a gennem tænketanken Demos, som han er medstifter og tidligere direktør for.

De seneste 10-20 år er den militære magt i verden i overvældende grad blevet samlet hos USA og til nød NATO. Mediernes magt er vokset samtidig med en hastigt voksende koncentration af ejerskab hos nogle få globale medie-giganter. I erhvervslivet er nogle lag af mellemledere blevet rationaliseret bort, men i langt de fleste tilfælde er der stadig et stift hierarki af magt tilbage. Selv græsrodsorganisationer som Greenpeace er langtfra at være løse netværker af ligeværdige deltagere. Deres kerne består også af et stærkt hierarki af ganske få personer, konstaterer Geoff Mulgan:
"Netværker er fantastiske til at organisere viden, samarbejde og udvekslinger. Men de er ikke robuste overfor kriser, og de er dårlige til at opnå reel magt".

Anti-globaliseringsbevægelsen nævnes typisk som et eksempel på en ny form for politisk organisation, der virkelig udnytter informationsteknologiens muligheder. Der er ingen tydelige lederskikkelser og intet klart formuleret politisk program. Alligevel formår bevægelsen at mønstre hundredetusinder af demonstranter fra hele kloden, og det har i høj grad tvunget politikerne til at tage kravene om en mere menneskelig og retfærdig globalisering alvorligt.
Men Mulgan peger på at bevægelsen har haft svært at komme videre end til det rent opmærksomhedsskabende. "G8-folkene aner ikke hvem de skal snakke med", siger han.
De store netværker kan lynhurtigt mobilisere mange mennesker om en enkelt specifik sag. Men hvis ikke der kommer hurtige resultater mister mange af deltagerne interessen - og når der endelig skal skabes egentlig, konstruktivt politik er det svært at gøre nogen ansvarlige eller forpligtede på aftalerne.
Hierarkier er forpligtende, og derfor er det nye løfte informations-samfundet giver os ikke at afskaffe hierarkier, men at kunne holde dem ansvarlige på en række nye måder, konkluderer Geoff Mulgan.

Et af midlerne i den retning er gennemsigtighed. Det er blevet langt mere synligt, hvad den offentlige adminstration foretager sig. Informationer som førhen var noget, som ledelsen brugte til at træffe beslutninger ligger nu frit fremme for enhver på internettet, og borgerne har mulighed for at kommentere processen via e-mail.
Åbenheden kan være smertefuld. Mulgan nævner hvordan det kan give problemer for en skole, som alle i grunden har været nogenlunde tilfredse med, men som viser sig at ligge svagt den dag karaktergennemsnittet for alle skoler bliver offentliggjort på et website.

En anden positiv effekt af IT er holisme. Nettet og computeres mulighed for at sammenstille informationer har givet nye overblik over politiske sammenhænge. I dag kan man se at landbrugsstøtten i Danmark har indflydelse på vilkårene for udvikling i Afrika. Eller, når en 16-årig dreng kommer i vanskeligheder, så kan man samle politi, sociale myndigheder, skole, frivillige organisationer osv. om projektet, snarere end at sende ham fra instans til instans.
Med elektroniske netværker kan man bedre koordinere tværgående samarbejder mellem mange myndigheder, så man kan finde løsninger, der tager udgangspunkt direkte i det aktuelle problem, snarere end at vælge løsninger alt efter hvor det givne problem lettest kan passes ind i den bureaukratiske struktur.

Det holistiske strækker sig helt op til det globale niveau. Et stigende antal politiske spørgsmål er blevet globale anliggender. Kyoto-protokollen, Afghanistan, gældslettelse for u-lande eller retssagen mod Milosovice involverer mange lande, men de overnationale institutioner som FN, EU etc. er utilstrækkelige. I stedet ser man et gryende og endnu ret diffust samarbejde mellem statslige organisationer, erhvervsinteresser og NGO'er. Ingen af parterne er i sig selv tilstrækkelige til at tage legitime beslutninger.
Geoff Mulgan håber at internettet kan gøre den form for global beslutningsprocess langt mere gennemskuelig og åben for deltagelse - foruden at computerne kan bruges til at organisere det på en måde, der er mere overskuelig.
Et konkret, meget ambitiøst eksempel på det, er de planer som organisationen Earth Action har om at skabe et globalt elektronisk netværk af ialt 25.000 parlamentsmedlemmer fra 60 forskellige lande, der skal kunne organisere diskussioner om alt fra stamceller til kampen mod terrorisme. Netværket skal ikke have formel politisk magt, men kan det organiseres vil det utvivlsomt få stor reel indflydelse.

Læs mere om Geoff Mulgan i denne artikel