Bliv hjemme!
Februar 2010

Min søster er et smut i Australien. Min bror glæder sig til forårets tur til Kenya. Mine forældre har netop været i Thailand - for tredje gang. Og om et par uger tager min datter på gymnasieudflugt til Beijing.
For få generationer var det lange udlandsrejser once in a lifetime-begivenheder for alle andre end de mest velbeslåede. I dag er skiferier, solferier, storby-weekender og internationale møder blevet noget helt dagligdags for det store flertal.
Danskernes begejstring for at rejse er forståelig, men paradoksal. Mens vi går vældigt op i at skifte til sparepærer eller anskaffe biler, der kører lidt længere på literen, brænder vi gerne 1.000 liter flybrændstof af for at fragte familien til eksotiske himmelstrøg en uge eller to.
Hvis vi virkelig ønskede at formindske vores CO2-udslip, ville det være langt mere effektivt at vælge mere nærtliggende feriemål eller kvitte et enkelt udenlandsk forretningsmøder eller to. Telefonen er som bekendt opfundet.
I forhold til andre klimabelastninger fra vores privatforbrug er der forbløffende lidt opmærksomhed på effekterne af al vores flyven omkring.
Ikke mindst politisk har flyrejserne sneget sig under radaren. Flybrændstof er fritaget for skatter og afgifter. Flyselskaberne fases først ind i EUs CO2-kvoteordninger fra 2012. Og CO2-udslippet fra flyvning indgår end ikke i opgørelserne over de enkelte landes udledning.
Af den grund er det svært at finde præcise tal for, hvor meget vi flyver, og hvad miljøeffekterne er. Der er ingen systematisk opgørelse af udenrigsflyvningen fra Danmark. Men DTUs Institut for Transport skønner, at hver dansker i snit flyver omkring 2.500 km årligt, mens vores øvrige transportforbrug er ca. 13.200 km om året, heraf 11.000 km i bil.
På mange flyselskabers websites kan man få beregnet den klimabelastning, som ens flyvetur medfører, om end der er ganske store udsving i tallene fra selskab til selskab. Når man skal vurdere påvirkningen på klimaet, er CO2-udledningen imidlertid ikke det eneste, der har en effekt. Fly udleder også NOX og svovlpartikler, og de danner kondensstriber af vanddamp, der medvirker til opvarmningen. Forskerne strides om den præcise påvirkning, men udledningen af CO2 ganges oftest med en faktor på mellem 1,7 og 2 for at synliggøre den reelle klimapåvirkning.
Vælger man at holde ferie i Barcelona frem for Bangkok, sparer man klimaet for en påvirking, svarende til en CO2-udledning på knap 2 ton. Det er det dobbelte af hvad den gennemsnitlige inder udleder på et helt år. Skulle man vælge at tage bilen eller toget til et af vore charmerende nabolande, er besparelsen naturligvis endnu større. Det skal sammenholdes med, at hver dansker i alt udleder 11 kilo CO2 om året (flyvning er som sagt ikke indregnet i det tal).
I modsætning til mange små spareforanstaltninger i hverdagen er det hverken ubekvemt eller besværligt at høste denne klimagevinst. Det kræver ingen aktiv indsats: Man kan ganske enkelt blive hjemme.
Hvad med de tekniske fremskridt? Bilerne bliver jo mere og mere klimavenlige - er der ikke også nye og mere effektive fly på vej?
Jo da, Boeings nye 787 Dreamliner vil bruge 20 pct. mindre brændstof end eksisterende fly. Men da fly typisk holder 25 år eller mere, inden de skrottes, kommer det til at tage tid, inden disse forbedringer for alvor slår igennem.
Der er andre muligheder. Man kan udskifte motoren, man kan ændre vingerne, flyve på mere effektive måder eller begynde at bruge biobrændstof. Men det kan dårligt opveje stigningen i lufttrafikken. De sidste 15 år er den globale lufttrafik rundt regnet fordoblet, og selvom flytrafikken faldt en anelse under sidste års finanskrise, så forventer flyselskabernes brancheorganisation ICAO, en langsigtet vækst på omkring 5 pct. årligt.
Konklusionen, indtil videre: Act globally, stay locally