Computerdrømmen

Fremtidsscenarie

For Allan er det ikke så tit, der skal købes ind. De fleste dage klarer det stort set sig selv. Scanneren i køkkenet bemærker, når de løber ud for en af varerne på familiens grund-liste, og der sendes automatisk besked til fjernlageret om at levere nye forsyninger. Typisk for daglig varer som mælk, gryn, øl, proteinmasse og familiens favorit færdigretter.

Skal der endelig bruges noget særligt, kan man nå at bestille det helt op til klokken 13, til den sene eftermiddagsudbringning.

Over informationssystemet kan man også holde øje med, om der skulle være nogle særligt gode tilbud hos en af leverandørerne.

Det er ikke fordi Allan ikke bryder sig om at shoppe, men shopping handler egentlig ikke om at indkøbe de daglige fornødenheder. Når man går i butikker for at købe en vare, er det fordi det er en af de ting, der dårligt kan vurderes over nettet.

Langt det meste kan bestilles elektronisk; prisen er i reglen lavere, og man har den fordel, at man sætte computeren til at afsøge leverandører over stort set hele verden om nødvendigt, for at finde det produkt til den bedste pris.

Når man går i butikker handler det ikke så meget om fysiske varer, men om service, vejledning, underholdning og oplevelser.

Mange indkøb er forbundet med instruktion og opsætning, der kræver at varen leveres i kundens hjem.

Idag har Allan taget sin søn med ud at handle. Som fødselsdagsgave har han fået lov at leje et avanceret VR sports-interface, så han kan spille over nettet i den slags virtual reality spil, der kræver at man bruger hele kroppen.

Det er lidt af en videnskab at tilpasse og kalibrere sættet, så de er nødt til at tage ned i spillecenteret, så de kan få assistance af personalet.

Da de planlagde turen aftenen i forvejen, havde Allan givet informationssystemet besked, så det kunne arrangere den mest bekvemme transport for dem. Det viste sig, at der var flere fra deres kvarter, der skulle til det samme butikscenter på det tidspunkt, så de blev hentet af en minibus ved døren, og kørt direkte til butikken.

Da de skulle hjem igen tog de sporvognen; der er et stop et par hundrede meter fra deres blok.

Ved stoppestedet ud for butikken, kunne de se på skærmen, hvornår den næste direkte forbindelse gik. Må jeg ikke få en is, der er 13 minutter til sporvognen kommer, vi kan lige nå det, plagede knægten. Mhm, nå ja, skidt, sagde Allan og puttede småpengekortet i is-automaten, der - meget praktisk - var opstillet lige ved stoppestedet.

"Dong ding-dong", sagde maskinen, da den havde afleveret isen: "Der er en meddelelse fra det centrale register. Den hjemme-grill du lejede i forrige uge, er endnu ikke blevet afleveret, og der er rykkere for betaling fra to on-line programleverandører. Dette er anden advarsel."

Allan så sig omkring... Nej, der var heldigvis ikke andre, der havde hørt det. Nu MÅTTE han se at få det ordnet.

Det effektive forbrug;

Mere teknologi, mindre frihed

Computerdrømmen er en udvikling, hvor statens rolle er blevet væsentligt styrket.

Princippet er at flertallet af borgerne sikres en høj levestandard og trygge forhold. Til gengæld må man på en række punkter acceptere at skulle underordne sine personlige forhold til det fælles bedste.

Folk sætter pris på at have et højt forbrug. For at kunne styre fri af miljøproblemerne og samtidig fortsætte væksten, satses der målrettet på at udvikle effektiv og miljøvenlig teknologi - og det er kombineret med en omfattende koordination og styring af samfundet.

Samfundet kan minde om det, man ser i Japan eller Singapore, hvor man trods en enestående material velstand og en høj befolkningstæthed formår at have ren luft og rent vand. Miljøbelastningen er lige netop så høj, at økologiske sammenbrud undgås.

Politisk:

Stærk stat, central styring

Systemet kan minde om planøkonomi.

Det er i høj grad staten, der organiserer samfundet og som påtager sig ansvaret for at få tingene til at køre på en bekvem måde.

Det kræver en høj grad af politisk enighed, og det fordrer, at borgerne har tillid til staten og er villige til at samarbejde og yde noget for fællesskabet.

Politik er professionaliseret, relativt fri for ideologiske argumentationer - og føres i snævert samspil med erhvervslivet.

Det kræver ikke det store personlige initiativ eller opfindsomhed at leve miljøvenligt. Der er nemme affaldsordninger, centrale systemer til rensning, regulativer, der lægger grænserne fast osv.

Der er ikke plads til megen sentimentalitet overfor de enkelte, der ikke forstår at indordne sig. For dem kan det godt føles meget trangt.

Det er et samfund, hvor man forventes at overholde lovene og generelt ikke stikke for meget ud fra mængden. Der er censur til at holde de mest yderligtgående synspunkter ude af syne, og kriminelle straffes hårdt.

Informationsteknologien er en hjørnesten

Informationsteknologien er helt central i styringen af samfundet, og udgør en væsentligt del af statens magtgrundlag.

Informationssamfundet er for alvor slået igennem. Folk bruger en stor del af deres tid og en stor del af husholdningbudgettet i cyberspace.

Det er også der, de fleste tjener deres penge; foran skærmen, koblet op til resten af den elektroniske verden.

Informationsteknologien er helt indarbejdet i dagligdagen, og fra et miljømæssigt synspunkt har det den fordel, at man kan styre forbruget af varme, el og vand meget præcist.

Fra statens side har man i årevis målrettet forsøgt at dirigere forbruget og den økonomiske vækst i retning af oplevelser og forbrug i cyberspace, for på den måde at erstatte væksten i det materielle forbrug.

Mange produkter er erstattet af informationstjenester. Fysiske medier såsom bøger, CD’ere og videobånd er erstattet af on-line levering.

En stor del af behovet for persontransport er erstattet af videomøder og værktøjer, der gør det muligt at arbejde i grupper over computernettet.

Mange lægebesøg kan klares med en konsultation via billedtelefonen. Måleresultaterne overføres til lægen fra simple tests, som patienten selv kan udføre.

En stigende del af husholdningsbudgettet bruges til at købe underholdning såsom spil og film, undervisning, og kommunikation.

Til gengæld står der mindre legetøj og sportsudstyr og samler støv. Folk rejser heller ikke så meget som de engang gjorde.

Når man rejser, er det i højere grad til lokale forlystelsesparker, der kan tilbyde en total oplevelse - stort set det samme koncept som underholdningskoncernens øvrige parker i resten af verden giver.

Services i stedet for produkt

Der er en tydelig tendens til at fokusere på tjenesten fremfor produktet. Man kan sige, at forbrugerens fokus skifter fra at eje en ting, til at have adgang til de goder, produktet kan skaffe til rådighed.

Mange produkter, som man førhen anskaffede og ejede, er nu noget, som lejes af fabrikanten.

Eksempler er biludlejning, værktøj til haven og gør det selv-grej, computerhardware og anden hjemmeelektronik, bygninger, bleer.....

Enten er der pantordninger eller produktet leases sammen med en vedligeholdelsesordning.

Det er en udvikling, der gør det muligt at opretholde den samme service men med mere kontrol over den miljømæssige side af sagen, fordi det ansporer fabrikanten til at lave produkter med lang levetid, og lave drifts og vedligeholdelsesomkostninger.

Forbrugeroplysning og krav:

Registrering og personlig tilpasning

Generelt er der fra producentens side et indgående kendskab til den enkelte forbrugers ønsker og vaner. Købsvaner og interesser registreres løbende og i fuld forståelse med forbrugerne; det muliggør en detaljeret personlig tilpasning af produktet, og en meget effektiv, personligt rettet markedsføring.

Forbrugeren har en næsten videnskabelig interesse i at afstemme sit forbrug i forhold til sin tro på den rette sammensætning og ønsket om at holde sig indenfor de grænseværdier, man tror er de korrekte. Derfor er deklarationerne meget omfattende og relativt tekniske.

Det er normalt, at forbrugeren henter produktoplysninger hjem fra producentens service på nettet.

For at støtte salget af sunde og miljøvenlige varer, kan producenterne blive certificeret til at sætte et statsligt mærke på deres vare, hvis de opfylder de officielle krav.

Teknologi/natur:

Skelner ikke mellem kunstigt og naturligt

Det naturvidenskabelige billede er mekanistisk. Der er ikke nogen synderlig skelnen mellem hvad der er kunstigt, og hvad der er naturligt.

Om C-vitamin, for eksempel, stammer fra naturen eller er fremstillet kemisk er ligegyldigt for de fleste; det er virkningen, det kommer an på.

Naturen er smuk, den er inspirerende i sin kompleksitet og sine mange geniale måder at fungere på. Men der er intet principielt i vejen for at ændre den til menneskets fordel - så længe økosystemet fortsat fungerer.

Tankegangen afspejler sig i et forholdsvist ubekymret og entusiastisk forhold til nye teknologier. På fødevareområdet er en række helt nye produkter hurtigt blevet en normal del af kosten. Man har udviklet forskellige typer proteinmasse, med et næringsindhold, der er nøje afstemt efter kosteksperternes anbefalinger. For mange er det en glimrende og delikat erstatning for kød, som er et alt for ressourcekrævende produkt til den daglige kost.

En almindelig vending er at "evolutionen er ikke slut. Den er i vore hænder, og vi kan ligeså godt gøre det ordentligt".

Genteknologi, nanoteknologi, kunstig intelligens osv. anvendes hvor det giver fordele. Der er ingen modsætning mellem økologisk landbrug og gensplejsning på planter og dyr.

Derimod regnes ineffektivitet og overskridelse af grænseværdier for noget svineri.

Grundlæggende er der stor tillid til at bedre teknologi kan løse de problemer, der måtte opstå hen ad vejen.

Værdier:

Tryghed og bekvemmelighed for flest muligt

Velstand er magt, privilegier og adgang til tjenester og komfort - ikke nødvendigvis ejerskab af ting. Viden, uddannelse og oplevelser er lige så væsentlige som materielle goder.

Det er et samfund med relativt stor økonomisk lighed. Der er en stor middelklasse med et ensartet forbrugsniveau. De offentlige ydelser er gode, og alle har ret til dem.

Som borger føler man sig som en del af et fællesskab, som alle arbejder på at styrke.

Der er en forståelse for at samfundet skal tage sig af de svageste - men der stilles modkrav; man skal være villig til at tage det arbejde, man bliver tilbudt.

Der er enkelte højtstående funktionærer og direktører, der har adgang til hvad det skal være, men deres luksusforbrug præger ikke specielt samfundet - omend det nok definerer drømmene for masserne.

Kernefamilien er forankringen, det stabile udgangspunkt tilværelsen.

Man lægger vægt på det trygge og normale. Forudsigelighed, kontinuitet og orden giver ro til at planlægge omhyggeligt, og til at bevare og forbedre.

Man kan indvende, at der er en vis træghed i systemet: Beslutninger skal igennem mange lag og afstemmes i forhold til mange forskellige interesser. Indførelse af ny teknologi må ofte afvente, at der er fundet nationale og internationale standarder, som kan sikre, at alt passer sammen.

Det kan være frustrerende for de driftige og opfindsomme, men det er væsentligere, at man finder den løsning, der medfører mindst spild, og som samfundet som helhed er bedst tjent med.

Priser:

Alle omkostninger indregnes

Priserne bruges meget bevidst af regeringen til at styre udviklingen.

Væksten i velstand skal nødvendigvis ske uden yderligere belastning af miljøet. Derfor er den i stigende grad afhængig af ekstremt effektiv teknologi.

Samfundet er gennemsyret af en organisationsform, hvor spildet er minimalt. Markedsmekanismen har vist sig meget egnet til at sikre, at de knappe ressourcer udnyttes bedst muligt.

Omkostninger til at fjerne forurening, sundhedsomkostninger, nedskrivning af den mængde naturlige mængde råvarer der er til rådighed osv. bliver så vidt muligt indregnet i dagligdagens og industriens omkostninger.

Der betales nøjagtigt for det, man forbruger og den forurening, man forårsager.

Derudover er der strikte love og normer om grænseværdier og effektivitet af apparater.

Alt dette håndhæves med et omfattende system af avancerede sensorer og registre, foruden et stort bureaukrati.

En central debat er den løbende diskussion om grænseværdier og prisfastsættelsen af naturlige værdier. Det er en balance mellem hensynet til systemets bæredygtighed og ønsket om fortsat vækst. I den debat har biologer og ingeniører en stærk position i samfundet.

Statens mulighed for at styre udviklingen i kraft af sine indkøb og anvendelsen af teknologi bruges meget bevidst.

Transport:

Velfungerende, effektiv og relativt billig

I et vist omfang holdes transport fri af de normalt strenge krav om "sande priser".

Det regnes for en væsentlig fordel at have adgang til verdensmarkedet, og man sætter pris på mobilitet og et stort udvalg af varer.

Derfor har staten i årevis støttet forskningsprojekter og investeret i en avanceret infrastruktur, der effektiviserer transporten betydeligt. Person-transporten er baseret på kollektive trafikmidler, og godstransport sker mest på jernbaner fremfor med lastbiler.

Tilsvarende har staten støttet udviklingen af computernet og systemer til kommunikation - fordi man ønskede det politisk.

Der er lidt flere private biler end idag, men de er langt mindre og forurener minimalt. Trafikreguleringen er avanceret. Bilernes computersystem står i konstant kontakt med, og må i mange tilfælde indordne sig, det centrale trafikkontrolsystem.

Der er et velfungerende og meget benyttet offentlig transportsystem, med et stort spektrum af transportmuligheder. Ved hjælp af avanceret computerstyring er det muligt at drive busselskaber, der i mange tilfælde samler folk op ved deres hjem og kører dem direkte til målet.

Arbejder fra hjemmet en del af tiden

De fleste bor i byer, landet udenfor købstæderne er affolket, og præget af store, stærkt automatiserede landbrug. For de fleste er naturen et rent rekreativt område.

Småbyerne har svært ved at overleve: Det går kun ved hjælp af en udstrakt brug af fjernarbejde over informationsnettet, elektronisk kontakt til det offentlige, og elektronisk shopping.

Fjernarbejde udnyttes meget af beboerne i forstæderne, men man kommer som regel på kontoret nogle dage dage om ugen.

Der er trods alt så stort behov for at mødes ansigt til ansigt, at det for de fleste ikke er praktisk at flytte alt for langt bort fra byen, hvor arbejdsgiverne er koncentreret.

Rent socialt er der ikke nogen synderlig forankring i lokalområdet. Man har specielle interesser, og man er forberedt på at lade sig transportere for at dyrke den - eller man deltager i et fællesskab på Nettet a la "den globale landsby".

Lokal/global:

Tæt koordination med EU

Det er et meget globaliseret samfund. Det betyder et stort udbud af varer og kultur, og muligheden for at tage del i den internationale arbejdsdelings velsignelser.

Staten er meget aktiv som koordinator og til at sætte standarder, men den omfattende internationalisering sætter grænser for, i hvor høj grad Danmark alene kan sætte normer på eksempelvis miljøområdet.

Tilsvarende gør internationale aftaler det vanskeligt for Danmark at vælge sin egen strategi på f.eks. energiforsyningsområdet.

Nationalstaten har ikke pondus til nævneværdigt at påvirke, endsige kontrollere, de internationale produkter. Kontrol og normer vil være internationalt baserede og i den forbindelse har EU en central koordinerende rolle - i stigende grad på linje med en række andre internationale organer. Det er hovedsaglig standarder, militær og politi, der fokuseres på.

Den fælles europæiske valuta er indført som et helt centralt og nødvendigt middel til at lette den internationale organisering og handel.

Produktion:

Den danske model som eksport-vare

Erhvervslivet er præget af store, halv-statslige koncerner, der formår at samarbejde om grundlæggende forskning og udvikling , og som spiller tæt sammen med staten, når der fastsættes normer og standarder.

Danmarks produktion vil være baseret på viden i kombination med avancerede fysiske produkter. Det, vi sælger, vil i ligeså høj grad være vejledning, løbende service og tilpasning, som selve det fysiske produkt.

Derudover vil vi have systemeksport på de område, det offentlige i årevis har investeret i at udvikle, især tilbud indenfor den sociale sektor, og skatte- og andre administrationssystemer.

Danmark har været relativt tidlig til at foretage omstillingen i retningen af bæredygtighed, og de løsninger, man har fundet frem til, viser sig at være nyttige for mange andre lande, der også er nødt til at indstille sig på de nye miljømæssige forhold.

Livscyklus analyse, produkter designet til at reparere og genbruge, Vedvarende energi, miljøvenlige fremstillingsprocesser, bl.a. indenfor fødevareproduktion er eksportmuligheder.

Eksakt viden er væsentlig og efterspurgt. Der er ikke længere råd til in-effektivitet og årelang eksperimenteren, når det angår de naturlige ressourcer.