Bibliotekar, udstationeret i cyberspace
Nov. 06

Det er udfordrende tider for bibliotekerne. Det er så vigtigt som nogensinde, at der findes en institution der kan hjælpe borgerne til at få adgang til information - men opgaven er unægteligt blevet kompliceret siden dengang ”medier” var bøger i reoler. Der er ingen tegn på at det bliver simplere fremover. Bibliotekerne er under konstant pres for at genopfinde sig selv i takt med at det, der er ”medier”, forandrer sig grundlæggende.

Den nyeste udfordring er at medierne i stigende grad bliver interaktive og to-vejs. Et eksempel: Online universet SecondLife har været en hel del i medierne på det seneste. Med omkring en million ”indbyggere” er SecondLife forholdsvist småt sammenlignet med de MMOG'er (det står for Massively Multiplayer Online Games) som især i Korea og Kina kan have flere millioner mennesker logget på samtidig.
Everquest og World of warcraft har været populære på disse kanter i flere år, men når SecondLife er kommet sådan i vælten skyldes det blandt andet at SecondLife i højere grad end andre universer har en meget tæt forbindelse mellem den virkelige, fysiske verden og det, der sker i SecondLifes digitale landskaber. Der arrangeres jævnligt kulturelle begivenheder i SecondLife. Man kan deltage i konferencer, forfattere læser op og diskuterer deres bøger, musikere giver koncerter, og der afholdes pressemøder og lanceres nye produkter.

I denne forbindelse er pointen, at selvom det stadig kun er et fåtal der bruger meget tid i MMOGer, så virker det særdeles sandsynligt at en stigende del af vores kultur fremover vil udspille sig i digitale universer af en slags. Det vil være dér mange af de gode historier fortælles; dér de mest kreative designere slår deres folder; dér den nye musik, de nye billeder og de ny ideer spirer.
I nogle årtier har TV haft den dominerende rolle som det medie der definerede den kulturelle dagsorden. Den rolle vil blive fordelt på flere medier fremover; websites, blogs, Myspace, YouTube - og MMOG'er som SecondLife og World of Warcraft.

De nye medier adskiller sig først og fremmest fra de gamle ved at de er interaktive. Brugerne - dem man normalt ville kalde ”publikum” - kan blande sig, i mange tilfælde er det brugerne der skaber størstedelen af indholdet, medens det medieselskabet simpelthen sørger for, er en ramme og nogle grundlæggende regler, der kan få samspillet mellem brugerne til at fungere.
Interaktiviteten betyder også at medierne i et vist omfang kun eksisterer i nuet. Websider sammenstilles til lejligheden af data som hentes frem baseret på brugerens ønsker, og på viden om hvad brugeren tidligere har vist sig interesseret i. Når brugeren forlader siden, spredes komponenterne tilbage til de databaser de blev samlet fra.

Og det er så hér, bibliotekerne må komme på banen: Hvis de skal tilbyde borgerne adgang til de informationer der er nødvendige i dagens virkelighed, så er det ikke nok at stille computere op på læsesalen.
Hvis man ikke færdes jævnligt inde i de universer, har man ikke en jordisk chance for at overskue hvad der foregår. Hvis bibliotekerne skal kunne hjælpe borgerne med at udnytte den stadig vigtigere viden og kultur, der genereres online, er der brug for bibliotekarer, der er udstationeret i Cyberspace - lidt a la de journalister, der har gjort det til deres stofområde at rapportere hvad der foregår i online universerne.

Og hvis fremtidens medier er to-vejs - ja, så bør fremtidens biblioteker også være to-vejs. De bør være steder hvor man stiller udstyr til rådighed for at kunne producere og bidrage til samspillet i medierne.
De fleste HAR allerede et digitalkamera eller en computer med multimedieværktøjer. Men derfra og til at starte en blog eller en hjemmeside, eller til at redigere en video, er der et spring.
Nok så vigtigt er det hjælpe folk i gang med ytre sig, og tage dem i hånden de første gange de vover sig ud i de nye interaktive mediers muligheder i brug. Dét ville være en spændende, og nyttig, fornyelse af bibliotekernes rolle.