Power shopping
Dubai Dutyfree
April 02

Ireren Colm McLoughlin skulle egentlig kun have været i Dubai i 4 måneder. McLoughlin var direktør for Shannon Lufthavnen i Irland, hvor han især havde gjort sig bemærket ved at modernisere de toldfri butikker. I 1983 blev han hyret til at få skik på lufthavnssalget i det lille arabiske Emirat Dubai. På det tidspunkt foregik handelen i Dubais lufthavn fra en snes små tilfældige kiosker, klumpet sammen i noget, der kunne minde om soukhen, det gamle arabiske handelskvarter, inde i selve byen.
Da de fire måneder var gået, blev McLoughlin tilbudt at blive endnu to år - og nu, knap tyve år senere, er han der stadig.
Men i mellemtiden er både Dubai og Dubais lufthavn blevet noget ganske andet.

Den irske Shannon lufthavn havde det tilfælles med Dubai, at de fleste passagerer, der kom der, var på vej videre. Shannon var transitlufthavn for flyvninger fra Europa til USA dengang flyene var nødt til at bide turen over undervejs for at tanke brændstof. I 1947 fik lufthavnen en særlig tilladelse til at sælge varer toldfrit til passagerne i transithallen. Dermed opstod verdens første toldfri lufthavnsbutik, et koncept der unægteligt fik en vis succes sidenhen.

Dubais lufthavn var - og er stadig - et sted hvor passagerer stiger om på langfarten mellem kontinenterne. Det ligger midtvejs mellem Europa, Asien og Afrika, og millioner af mennesker tilbringer hvert år nogle timer i Dubai med at skifte fly.
Man skulle være et skarn, hvis man ikke kunne finde ud af at give folk mulighed for at fordrive tiden med at bruge penge, og det var lige hvad Colm McLoughlin gjorde - og lidt til.
Ikke alene er Dubais toldfri shopping blevet en milliardforretning - det har i høj grad også været med til at sætte Dubai selv på landkortet, som et af de steder i verden, hvor den seriøse shopper tager på indkøb.

Satsningen på toldfrit salg har reelt gjort Dubais lufthavn til en destination i sig selv:

Flypassagerer kan i reglen vælge forskellige ruter, og Colm McLoughlin mener at mange vælger at tage omkring Dubai specifikt for at købe ind.

Det er ekslusive varer, de kommer efter. Først og fremmest Guld. Der sælges omkring tre tons guld årligt i lufthavnen - som smykker, men lige så meget i form af rå 100 grams eller 1 kilos barrer. Sådan en lille gylden barre på et kilo står i 85.000 kr. Dagen før jeg talte med McLoughlin købte en mand fra BanglaDesh tre af dem.
Kaviar går der også en del af, tre tons årligt. Og så sælges der over hundredetusinde ure om året - igen typisk i den dyre ende af skalaen, der strækker sig helt op til armbåndsure med et prisskilt på en kvart million kroner.

I 1989 forsøgte man sig - lidt for sjov - med et koncept, der skulle vise sig at blive en helt trend. Et lotteri med kun tusind lodder og en enkelt præmie, en bil i den absolutte luksusklasse.
Lodderne koster1100 kr. stykket, og alle pengene går direkte til at betale for bilen. Siden starten er det blevet til over 1000 Rollsroyce, Porsche, BMW eller Ferrarier - i snit udtrækkes der en bil om ugen.
Adskillige af vinderne har vundet biler flere gange, for et par år siden vandt en tysker først en BMW 740, og et par måneder efter blev han endnu bedre kørende med en Porsche 911.

Til årtusindeskiftet lancerede Dubai dutyfree endnu et lotteri, dennegang med lodder til 200 dollars - omkring 1700 kroner - stykket. Der sælges 5000 lodder og så udtrækkes en vinder, der ganske enkelt får en million dollars. Foreløbig er det blevet til 19 dollarmillionærer på den måde.

Billotteriet er siden blevet kopieret i mange lufthavne og indkøbscentre verden over. I selve Dubai by svælger man nærmest i dem. Dubais største turistbegivenhed er den årlige Shopping-festival i marts, der trækker hundredetusinder af turister til fra hele verden. I løbet af måneden bliver der udtrukket over hundrede biler, og overalt i gaderne og indkøbscentrene støder man på podier med bilerne, der altid er forsynet med en enorm sløjfe på køleren.

Lufthavnen og det toldfri indkøbscenter ejes af staten, og som de fleste andre større operationer i sheikdømmet drives det som en interessant blanding af planøkonomi og benhård business. Det toldfri salg er ganske vist en forretning i sig selv, men dens opgaver og strategien for den videre udvikling hænger nøje sammen med den overordnede køreplan for Dubais fremtid.

Som Colm McLoughlin forklarer er man meget bevidst om at det toldfri salg også er en måde at markedsføre hele Dubai som et mål for ferier og indkøb.
Når Dubai Duty Free bruger store beløb på at sponsorere Internationale sportsbegivenheder som Dubai tennis open, Golf turneringen og de store hestevæddeløb - så er det nok så meget for at få placeret selve navnet Dubai på de globale TV-seeres skærme. Statens og shoppingcenterets interesser er helt sammenfaldende.

I årene siden McLoughlin rykkede til Dubai er antallet af flypassagerer igennem lufthavnen femdoblet - og i planerne for fremtiden regner man med yderligere næsten en fordobling af trafikken i de kommende ti år.
For to år siden indviede man en ny lufthavns terminal, en 800 meter lang futuristisk bygning, der efter planen får følge af endnu en terminal i samme størrelse om fem år. I den nye terminal er der afsat 10.000 kvadratmeter til shopping. Samtidig fortsætter man med at tilføje nye oplevelser og funktioner til lufthavnen.

Colm McLoughlin beskriver hvordan lufthavnes udbud af butikker og restauranter også er begyndt at tiltrække folk, der slet ikke skal ud at rejse, men som bruger lufthavnen som et ethvert andet shoppingcenter.
Samtidig er der et stigende antal rejsende, der udelukkende tager til lufthavnen, de har hverken tid til eller behov for at tage ind til byen. Som Colm McLoughlin beskriver er det blevet en trend at folk fra et stort selskab flyver ind, holder deres møder i lufthavnen - og flyver væk igen.