Ensrettet

I Japan besøgte jeg engang elektronikgiganten Panasonic, som fremviste et avanceret underholdningscenter til biler. De lykkelige ejere af anlægget kan tilbringe køretiden med at synge karaoke, spille computerspil eller se TV og video. Selv på forsædet er der installeret en lille skærm af flydende krystal typen. Hvis man ser TV eller video under kørslen fungerer det sådan, at skærmen ved førersædet slukker for billedet, så snart der trykkes på speederen. Derimod fortsætter lyden.

?Det kan virke fuldstændigt absurd at installere den slags i sin bil, men i de japanske storbyer ER myldretids trafikken absurd. Man sidder i timer i køer, der stort set ikke rokker sig ud af stedet, og så er det smart, at TVâet omgående tænder, når vognen står stille.

?Andre fabrikanter arbejder på avancerede computersystemer, der kan læse den elektroniske post højt for føreren og tage mod talte ordrer og diktat. Så kan man bruge tiden foran rattet til at få ordnet sit arbejde. Det er vældig effektivt.

?Men det er også fuldstændig perverst. Karaoke anlægget er et eksempel på hvad man kan komme ud i af absurde forsøg på at kompensere for en udvikling, der fundamentalt kører skævt.

Japanerne (og alle andre, der hver dag sidder fast i metropolernes myldretid) har det problem, at de spilder deres kostbare tid med ingenting. De keder sig, og ventetiden bliver længere og længere.

?Man kan forsøge at afhjælpe problemet på to, vidt forskellige måder. Man kan kompensere og gøre det udholdeligt ved at indbygge radio, TV, karaoke, kontorudstyr, køleskab eller mikrobølgeovn til at fordrive ventetiden med. Eller man kunne forsøge at mindske trafikken ved at indrette samfundet på en måde, der ikke krævede, at alle kører til storstaden fra stadigt fjernere forstæder i hver deres bil på samme tid hver dag. ?

En anden scene, der illustrerede den samme grundlæggende problemstilling oplevede jeg forleden til en konference om bioteknologi.

?En direktør i et stort medicinalfirma berettede om deres forskning i at udvikle mere effektive behandlinger af astma ved at analysere genernes sammensætning. Hvis man ved hvordan patienternes gener er sammensat, og præcist hvilken type astma de lider af, har man en bedre chance for at give dem medicin, der er effektiv og uden bivirkninger - altså en meget personligt målrettet behandling.

?Det er et omfattende og kostbart forskningsprojekt, men der er brug for det, for antallet af astma tilfælde stiger støt, og det er naturligvis vidunderligt hvis man kan afhjælpe de ramtes problemer.

?I løbet af den halve time præsentationen varede, nævnte foredragsholderen imidlertid ikke på noget tidspunkt, hvad der kunne være årsagen til at flere får astma.

?Selvfølgelig ikke, det er ikke hans bord. For medicinalfirmaet handler det om at udvikle og sælge medicin der så godt som muligt fjerner symptomerne ved sygdommen. Hvis sygdommen er en konsekvens af den moderne livsstil eller forurening, er det ikke noget, de kan gøre noget ved, og ihvertfald ikke noget de kan tjene penge på at ændre.

?Fuldstændigt det samme kan man bemærke om forskningen i kunstig befrugtning og de forskellige, efterhånden ekstremt avancerede metoder til at gøre folk, der ellers ikke kan få børn, istand til at få børn.

?Reagensglasbefrugtning og mikro-insemination er blevet rutine, og den dag det første menneske bliver klonet vil det formentlig være for at skaffe et drømmebarn til et rigt par, der ikke kunne have fået det på anden måde. Det er ret kostbart, og jo mere avanceret det bliver, i des højere grad indebærer behandlingerne en lang række etiske dilemmaer og sundhedsmæssige ubekendte.

?Ikke desto mindre er det den type forskning der modtager den største opmærksomhed og den bedste financiering - istedet for at undersøge hvad, der er de mere grundlæggende årsager til at så mange par ikke kan få børn.

?Igen bunder prioriteringen i at forebyggelse og ændret livsstil ikke er et produkt, der kan sælges og tjene undersøgelserne hjem. Tværtimod er der klare økonomiske interesser i at fortsætte med at forbruge som vi gør, omend helst lidt mere og lidt hurtigere hvert år. For den enkelte forsker og for det enkelte firma er der gode grunde til at gøre som man gør, men samfundet som helhed ville være bedre tjent med at søge løsninger der gik til problemets rod.

?Det er den type interessekonflikter, der er oplagte områder for politisk styring. Gennem bevillinger til forskning og gennem normerne for, hvilke typer behandlinger, man vil betale for, kan man politisk gøre det mere attraktivt at arbejde med forebyggelse ö hvad enten det er trafikpropper eller blodpropper.

?Udover indtjeningsmulighederne er der også en anden årsag til at det er de højteknologiske løsninger, der prioriteres højt. Selvom videnskaben påberåber sig at være åben og fordomsfri, så er der en voldsom berøringsangst for alle forklaringer, der ikke ligger i lige forlængelse af den gældende logik.

Min kone havde besvær med psoriasis indtil hun for tre år siden gik til en homeopat, der efter mange timers samtale ordinerede en enkelt pille. Det hjalp.

?Hvad skal man sige til det? Var det homeopatien, der helbredte hende, gik det tilfældigvis over ved samme lejlighed, er det bare indbildning? Jeg ved det ikke, men noget er sket, noget, der var værd at undersøge.

?Problemet er, at det i mange sammenhænge er stærkt mistænkeliggørende bare at nævne den type observationer. Det regnes for en blanding af kvaksalveri og overtro, og i mange tilfælde er "alternative behandlinger" sikkert begge dele. Men i grunden er det vel ikke så meget mere eksotisk og abstrakt end meget af den etablerede forskning, der blot ligger i forlængelse af vores sædvanlige syn på verden.

?Forrige måned var jeg til en række forelæsninger på Niels Bohr instituttet, hvor flere af verdens førende forskere på området, talte om hvordan livet kan være opstået.

?Der blev filosoferet og beregnet på sorte huller og ti-dimensionelle universer, og hovederne blev nok engang lagt i blød for at finde forklaringer på nogle af fysikken store gåder, f.eks. hvordan to elektroner, der er adskillige meter fra hinanden tilsyneladende hænger sammen, sådan at når man påvirker den ene, så ændrer den anden sig også øjeblikkeligt. Der er er kræfter på spil, som forskerne ikke kan forklare, og nogle af de forklaringer, de har held til at finde frem til, lyder mildt sagt eksotiske.

?For en udenforstående virker diskussionen mellem en flok ivrige teoretiske fysikere lige så mystisk og mærkeligt, som at høre folk tale om homeopati, jordstråler eller sjælevandringer. Som en af forskerne selv påpegede, så virkede det også meget underligt på folk, da man fandt frem til at jorden var rund, og at den ikke var universets omdrejningspunkt.

?For mig viser det, at virkeligheden rummer masser af plads til sammenhænge og kræfter, der virker fuldstændigt fremmede og utænkelige i forhold til den almindelige opfattelse af tingenes tilstand.

?I løbet af dette århundrede har vi lært at flyve, vi kan tale sammen på tværs af kloden, og vi kan se fotos fra fjerne planeter. I tidligere tider ville man være blevet brændt på bålet for at have det syn på virkeligheden vi har nu.

?Den logik vi vil leve efter om nogle år vil ikke ligge i direkte forlængelse af det, der er logik idag, og løsningerne på nutidens problemer er ikke nødvendigvis en videreudvikling af de løsninger, der virkede førhen.