EUs fremtids tænketank

Hvis man går tilbage og læser, hvad kloge folk engang forudsagde om den fremtid vi nu lever i, så er det i reglen forbløffende hvor meget man tog fejl. Typisk sker der et eller andet stort og helt udenfor nummer, der fuldstændigt ændrer spillereglerne – udviklingen af internettet eller murens fald f.eks.
I bakspejlet kan det virke ufatteligt at man ikke kunne forudsige det. Men sådan er det; det er svært at spå om fremtiden.
Ikke desto er der fuld gang i produktionen af scenarier i tænketanke jorden over. En af dem arbejder under EU-kommissionen i Bruxelles.

Hvordan skal det gå med Europa i det næste ti-år?

Bliver det som i USA, hvor storkapitalen og de fri markedskræfter bestemmer kursen - på bekostning af miljøet, og med en voksende udstødte i et samfund, hvor enhver er sig selv nærmest?
Eller bliver det et Europa, hvor værdier som miljøet, solidariteten og det menneskelige får større vægt i forhold til den økonomiske vækst?

Bliver Europa et kraftcenter for kloden; med en stærk økonomi baseret på ultraavanceret teknologi, og en fælleseuropæisk beslutningsmodel, der efterhånden har fundet en rollefordeling mellem det lokale og det overnationale niveau?
Eller går det ned af bakke med en industri der sakker mere og mere agterud i forhold asien og USA, samtidig med at utallige borgerkrige og opstande flammer op uden at politikerne hverken lokalt eller på EU plan har magten eller viljen til at stopppe det.

I en af EU kommissionens bygninger i bruxelles, dybt inde bag sikkerhedsvagterne, i en labyrint af lange snørklede kontorgange, sidder et lille team og forsøger at komme med bud på Europas mulige fremtider.
Future studies unit hedder afdelingen hvis medlemmer har til opgave at pejle udviklingen ti år frem i tiden – ikke for at kunne sige at sådan bør det være, men for at klarlægge hvordan forskellige beslutninger og drivkræfter kan føre til vidt forskellige forhold.

Future studies unit arbejder med 5 forskellige scenarier, der afspejler hver sit mix af de store drivkræfter. Det fremgår af deres rapporter at Europa om ti år kan være blevet et nyt superliberalistisk samfund i stil med USA, det kan blive en nærmest socialdemokratisk eller grøn føderation af stater, eller det kan blive et løst net af lande der også på det nationale niveau er stærkt decentraliserede og opdelt i regioner.
Og måske ender det endda med at være lidt af det altsammen.

Det interessante ved scenarie metoden er at man, så at sige, tager et kig under motorhjelmen for at undersøge hvilke håndtag og parametre, man politisk kan forsøge at stille på.
Nogle af de faktorer er uforudsigelige, men andre ligger ganske klart.

Demografien er den sikreste: Der er ingen tvivl om at gennemsnitsalderen i Europa vil være steget om ti år, så der er færre unge til at forsørge de ældre. Tilsvarende er der heller ingen tvivl om at situationen i nabolandene i Mellemøsten og Nordafrika vil være stik modsat. I de lande – og i udviklingslandene generelt – vil befolkningen svulme ud over hvad jorden kan bære og industrien kan tilbyde af jobs.
Hvordan de faktorer så vil spilles ud i praksis kan man bruge scenarier til at forberede sig på.

Koordinatoren af EUs future studies unit er franskmanden Gilles Bertrand: Efter hans mening vil den fortsatte befolkningstilvækst på globalt plan får betydning for selve de værdier, vi indretter vores samfund efter.
Og det gælder særligt i Europa. Her er problemet, at "Der bliver fler og fler mennesker på planeten, og vi får mere og mere magt over naturen. Nu vi må lære, hvordan vi kan begrænse os selv i et omfang, som ikke har noget fortilfælde i menneskehedens historie", siger Gilles Bertrand.

Spørgsmålet er så, hvordan mennesket vælger at begrænse sig selv.
Og dermed bevæger vi os fra demografiens hårde videnskab ind i helt anderledes bløde områder.

Gilles Bertrand er overbevist om at miljøhensyn vil præge den politiske debat i de kommende ti år.
Han ser på de lange linjer i udviklingen når han peger på, at ingen talte om bæredygtighed for en generation siden. Nu er emnet højt på
dagsordenen - og dér vil det forblive.

Efter Bertrands mening tager man dog fejl, hvis man tror, det er de kønne grønne visioner, der driver udviklingen i den retning. Det er ikke visionerne, men befolkningens frygt for miljøkatastrofer, der for alvor sætter miljø og bæredygtighd på dagsordenen.

Forbrugernes engagement i fødevarers sikkerhed illustrerer det. Det er få ting, der i den grad kan engagere europæerne som problemerne med kogalskab eller usikkerheden omkring genmodificerede madvarer. Det har tvunget et helt erhverv tvinges til dybtgående
ændringer i måden de producerer på.
Forbrugernes frygt har altså påvirket udviklingen langt mere dybtgående end selv de mest velmenende fortalere for dyrevelfærd.

I øvrigt fremhæver Gilles Bertrand netop miljøområdet som et, hvor Europa har en særlig identitet i forhold til resten af verden.
- Miljøsagen er et sted, hvor europæerne ikke er enige med sine partnere i verden. Allerede nu har europæerne krævet en mere håndfast miljøpolitik end amerikanerne på en række områder, og her vil europæernes identitet udvikle sig stærkt i de kommende år, vurderer Gilles Bertrand.

En anden faktor i dannelsen af en europæisk identitet er den nok så omtalte Euro.
Future studies unit må jævnligt revidere deres prognoser når nogle udviklinger pludselig viser sig at have større styrke end man troende. En af de ting der er kommet bag på gruppen er, hvor vigtig den fælles valuta ser ud til at blive for den europæiske identitetsfølelse.
- Euroen vil have stor betydning for borgernes følelse at høre til i
Europa. Det er det første konkrete symbol på en europæisk identitet. Vi har et flag og en sang, men for de fleste er EU-samarbejdet noget meget abstrakt. Nu bliver det meget konkret. Når en franskmand tager til Belgien for at handle, har han stadig de samme penge i hænderne, siger Gilles Bertrand.

En anden trend som han Bertrand føler kan blive meget væsentlig er det stigende antal mennesker som klager over stress fordi de føler sig hårdere og hårdere presset af systemet, og som i stedet ønsker sig et roligere liv.
Muligvis lurer et fundamentalt oprør med den måde vi lever på, og muligvis vil det oprør være nærmest usynligt både blandt politikere og i pressen - lige indtil afstanden mellem de beslutninger der tages stikker så meget af fra det mange mennesker egentlig ønsker, at det bryder ud i lys lue.
Det kan ske, der kan ske så meget - og det er netop pointen ved scenarier som dem Gilles Bertrand laver: at se de mulige fremtider, så man har en bedre chance for at vælge den man ønsker.


Scenarierne kan downloades fra Future studies' website