Frit initiativ

Fremtidsscenarie

Søndag er den store shoppedag, hvor Megacenteret bugner af folk.

Centeret er en blanding af butikker og en forlystelsespark. Der er gerne en stribe biografer, virtual reality centre, et vandland, et golfstadion, en koncertsal og andre kulturelle udbud.

Annette er klar til at prøve noget nyt. På det sidste har hun følt sig lidt til grin, når hun så sig i spejlet, eller når hun kom hjem og tog et overblik over lejligheden. Det er blevet påtrængende tydeligt, at den stil, hun har klædt sig i og indrettet sig med, er fuldstændigt out. Det er blevet noget, man gør grin med i TV og i reklamerne.

For tiden er hun vild med arabisk mystik - og det er hun ikke alene om. En stribe storfilm og en række meget populære interaktive spil har udpenslet spændingen og skønheden i det gamle Arabien. Hendes yndlingsmusikere synger svulmende arabisk inspirerede sange, og de har det mest forrygende smarte arabiske look. Det er stærkt i sin blanding af noget oprindeligt, og så fornemmelsen af at være helt på forkant med moden.

I denne weekend er et af megacentrene holdt helt i den mystiske arabiske stil - så det er dér, hun vælger at tage hen. Andre centre tilbyder gotik, Kennedy-æraen, Neo-Cubansk eller Grundtvigiansk - men det er altså ikke hendes stil.

I centerbutikkerne kan hun købe arabisk tøj, fuldstændigt som det, hun så i filmen. Hun kan få den samme parfume, hun kan gå i cafeteriaet og smage de samme retter, hun kan få tasker, sko, sågar en bil i ørkenfarver og et robust, og allerede noget skrammet look.

Den helt store attraktion er udenfor. Man kan få en ridetur på en hest - og for de, der bliver vilde med det, er der mulighed for at tilmelde sig en rideskole, eller at købe en rejse til Tunesien for at ride rundt på kameler. Men dét er dyrt!

Egentlig ville hun have haft et par originale syriske ørkenstøvler af ægte læder, men igår havde medierne kørt en historie om, at nogle af fabrikkerne brugte børn som arbejdskraft, og hvordan de behandlede deres dyr dårligt og svinede miljøet til, når læderet blev garvet.

Der er ikke megen ide i at gå rundt i et par støvler, som enhver ved, er lavet på den måde.

Annette ender med i stedet at købe et par støvler af en ny slags kunstlæder, der former sig fuldstændig efter foden, men uden at det føles indelukket. Når de sidder så stramt på foden, ser det ud som om skosålen er klistret fast direkte under hendes bare fødder.

Det blev lidt dyrere, men til gengæld har hun ren samvittighed.

Udover de ugentlige ture til megacenteret klarer Anette de fleste indkøb i døgnkiosken om hjørnet. Hvis hun har brugt for mange penge på det sidste, må hun springe megacenteret over. Så er det tid til en tur i et discountcenter. Der er ikke specielt hyggeligt, og man kan godt føle sig lidt truet over at gå på gaden mellem alle tiggerne og de mest mystiske mennesker.

Men det er godt nok utroligt så billigt, man kan købe ind, hvis man ikke absolut behøver at købe det allernyeste og smarte. Den taske og den kjole, som hun betalte en formue for i foråret, da hun var vild med den australske udflytter-stil, koster næsten ingenting idag. Det er virkelig stilen og nyheden, man betaler for.

Annette er helt på det rene med, at det gælder om at være med. Hvis man ikke er med, så er man hægtet af.

Man skal være med på arbejdet; man skal have styr på de nyeste udviklinger, og man skal selv kunne finde på noget, der bringer firmaet videre.

Hvis man vil være med på moden, skal man på en gang gå helhjertet med på den nyeste dille, og samtidig være klar til at rykke videre, når den næste stil kommer.

Det er afvekslende, det er spændende, og der er masser af muligheder at vælge imellem. Det vigtige er, at det man så gør, bliver gjort grundigt og med så meget engagement, at man kan hævde sig på det.

Det er nødvendigt med en god indkomst, og alt i alt ender man med at have en meget lang arbejdstid. Det kræver sit at være med.

Det uhindrede forbrug;

Mere frihed, større sociale forskelle

Frit initiativ er et samfund, der lægger stor vægt på den enkeltes frihed.

Det er præget af konkurrence og hastig forandring; et samfund med store udsving og kontraster.

Vidt forskellige livsstile eksisterer side om side, der er et utal af subkulturer, der hver har deres helt specielle værdisæt, stil og forbrugsmønster.

Det er i høj grad op til den enkelte at sammensætte sin livsstil. Man er meget tolerante. Andre kan leve i en helt anden stil, så længe de betaler, hvad det koster og ikke træder nogen over tæerne.

Der er ikke så mange begrænsninger. Man er fri til at følge sin fascination, og fri til at udnytte sine evner - hvis man kan betale, hvad det koster.

Det giver en utrolig dynamik og fremdrift, og det giver mulighed for at der kan opstå det sublime og grænseoverskridende, når kunstnere, videnskabsmænd eller forretningsfolk af virkeligt verdensformat, får lov at udfolde sig, og af og til skabe noget helt nyt, der bringer samfundet videre til alles bedste.

Det er et hurtigt samfund, præget af konkurrence. Varer leveres just-in-time, teknologien og markedet spiller tæt sammen, og både produkter og efterspørgslen hos forbrugerne ændrer sig hastigt.

Hvis man skal klare sig, må man være fleksibel og kunne omstille sig - igen og igen.

Kombineret med en kraftig international handel betyder det, at der er et ekstremt pres på den enkelte om at videreuddanne sig for stadig at kunne tilbyde noget, der kan retfærdiggøre en højere arbejdsløn end den, et hvilket som helst andet land kan klare sig for.

Samfundet er præget af en stærk polarisering mellem rige og fattige; økonomisk og kulturelt.

Forbrug er dejligt:

Den grundlæggende holdning er, at forbrug er dejligt. De fleste ville meget gerne have et højere forbrug, hvis de havde råd.

Som forbruger kan man få stort set hvad som helst, hvis man er i stand til at betale for det.

Det er væksten i forbruget, der er løftestang i hele økonomien. Der er masser af reklamer, både af den meget påtrængende og den mere informative slags.

Idealet for hele samfundet er stadig at have adgang til materiel velstand.

Hvis man ikke har råd til at købe originale varer i en ordentlig kvalitet og af gode materialer, er mange villige til at købe discountvarer og surrogater, for dog at kunne anskaffe den pågældende vare.

En længere stribe af mere eller mindre officielle mærker, bruges til at overbevise forbrugerne om at varerne vitterligt er miljøvenlige, energibesparende, sunde, håndlavede osv. Men da der ikke er nogen fælles standard, kan der være temmelig forvirrende for forbrugeren at finde ud af.

Der er kommet flere dyre specialbutikker, der kan tilbyde de mest sublime og eksklusive varer.

I de mindre pæne kvarterer blomstrer discount butikker, secondhand shops og marskandisere.

Madlavningen og husholdningspligterne skal kunne klares let og hurtigt. Mikrobølgeovnen til færdigretterne er i næsten alle hjem.

Man spiser meget ude, det behøver ikke at være dyrere, end hvis man selv skal købe ind og stå i køkkenet.

Det er dyrt at spise kød, men der er udviklet en række nye bioteknologiske produkter baseret på kartofler og soya, der i en snæver vending ikke er til at skelne fra rigtigt kød.

For de, der går meget op i at leve rent og sundt, er der økologisk dyrkede varer, men de er temmelig dyre. De fleste nøjes med at købe "lyse-grønt". Den gamle fanatisme omkring det økologiske landbrug blev udvandet efterhånden, som storindustrien, fastfood restauranterne og producenterne af færdigretter tog ideen til sig.

I almindelighed er både forbrugerne og landbruget indstillede på, at der bruges så lidt kunstgødning og sprøjtemidler som muligt. Men man er ikke fanatisk, hvis det betyder væsentligt højere priser.

Fjernsynet, telefonen og computeren er erstattet ét apparat: Multimediesystemet, der er standardudrustning i ethvert hjem, og som giver adgang til en guds velsignelse af kanaler, informationstjenester, shoppingsystemer etc.

Man bruger en betragtelig del af husholdningsbudgettet på underholdning, undervisning, informationer, spil og kommunikation via nettet.

Stilen er en helt afgørende del af en vares værdi, for man finder og udtrykker sin identitet gennem forbruget.

Der er et mylder af stilarter og subkulturer at vælge mellem. Selvom de kan være meget specielle, er de i reglen en del af en trend, der kan findes samtidig over det meste af kloden.

Politik:

Markedet styrer

Statens betydning er blevet væsentligt mindre, og de offentlige budgetter er tilsvarende formindsket.

Det er et meget liberalt samfund. Industrien klarer selv miljøregulering, opsynet med arbejdsforhold, sociale forsikringer etc. "Frivillige aftaler" er et nøgleord.

Det er almindeligt erkendt, at især de store koncerner har meget stor indflydelse på samfundsudviklingen - en indflydelse, der reelt tit overstiger regeringens.

Statens funktion er administrativ. Det er ikke regeringen, der har initiativet og som virkelig sætter gang i nye udviklinger. Det overlades til virksomhederne og privatpersoner.

Socialt:

Det offentliges tilbud er reduceret

Store dele af den offentlige sektor er delvist afviklet. De offentlige tilbud er i reglen ikke længere så attraktive som de private.

Privathospitaler, privatskoler, private læreanstalter, et privatiseret postvæsen har givet de, der har råd, mulighed for at købe sig til en bedre service.

På husholdningsbudgettet betyder det, at en del af de penge, der er sparet på grund af den mindre skat, nu går til private sygeforsikringer, videreuddannelse og privatskoler til børnene. Mange firmaer tilbyder deres ansatte ordninger, som en del af lønnen.

Det private system er dog ikke helt lukket for de uformuende. Det er almindeligt, at store selskaber, fonde og filantroper sponsorerer uddannelseslegater eller et bestemt antal sengepladser, der kan tilbydes gratis.

Store forskelle i indkomst og goder

For flertallet er det et velstående samfund, men et betragteligt mindretal er fattige, udstødte, og uden store chancer for at forbedre deres situation væsentligt.

Har man arbejde i en af de store koncerner, nyder man typisk godt af en række goder, der næsten kan kaldes borgerrettigheder. Udover lønnen tilbyder selskabet en lang række ordninger til de ansatte, som nærmest erstatter tilbudene i den gamle velfærdsstat.

Typiske goder kan være: Sygeforsikring, adgang til billige lejligheder, børnepasning, legater til videre-uddannelse og børnenes uddannelse, feriehuse og billige rejser, pensionsordninger, firmabil eller andre tilskud til transport.

Det er desuden almindeligt, at ansatte efter nogle år tilbydes medarbejderaktier.

Som selvstændig eller løst tilknyttet, må man sørge for sig selv, Der er ikke det samme sociale sikkerhedsnet som førhen, og det er op til den enkelte, hvormeget af ens indkomst, man vil bruge på forsikringer, opsparing, videre-uddannelse osv.

Man kan tage chancen og få luft i budgettet, eller man kan sikre sig på et stramt budget.

Tendensen til at effektivisere og rationalisere arbejdsstyrken er fortsat i en hård international kappestrid om at holde på industriens investeringer.

Det opvejes noget af en aldersfordeling i retning af flere gamle og færre i den arbejdsdygtige alder. Ikke desto mindre ligger Arbejdsløsheden højt, og en stor del af befolkningen går ind og ud af arbejdsløshed, men registreres ikke, fordi de arbejder freelance med distancearbejde, løse jobs, enkeltstående projekter.

Den politiske virksomhed tager ansvaret på sig

Tidligere kunne erhvervslivet hævde, at de bare handlede indenfor de rammer som politikerne stak ud. De var "neutrale", for så vidt, som de jo blot forsøgte at tjene penge, indenfor de regler, der var givne.

I takt med at statens indflydelse og betydning er faldet, har virksomhederne nu påtaget sig et større politisk ansvar.

Det er tydeligt, at virksomhederne har stor indflydelse på samfundsudviklingen og velfærden, og forbrugerne er begyndt at tage selskabers politiske engagement og samfundsmæssige opførsel med i overvejelserne, når de køber ind.

Hvis forbrugerne opfatter konsekvenserne af deres forretningsmetoder som imod samfundets interesse eller som umoralske, så er forbrugerne meget bevidste om, at de kan handle hos andre i stedet.

Medierne og det høje oplysningsniveau blandt borgerne betyder, at virksomhederne vanskeligt kan skjule, hvis de gør noget, som kunderne ikke kan lide.

Resultatet er at en stor del af erhvervslivet har taget konsekvensen: De er gået aktivt og synligt ind i at sætte normer på miljøområdet, medvirke til at oprette sociale sikkerhedsnet, skånejobs, tryghedsordninger osv. Det er blevet en konkurrenceparameter, at virksomheder påtager sig et socialt ansvar.

At det ovenikøbet ofte viser sig at være en god forretning at satse på miljøvenlig produktion og en socialt bevidst medarbejderpolitik er et ekstra plus.

For de største af koncernerne er det tydeligt, at hvis ikke samfundet er nogenlunde stabilt, så går det også ud over mulighederne for at drive forretning. Selv om det er problemer, der ikke umiddelbart er noget, der har med virksomhederne at gøre, så er det uholdbart for dem, hvis stor del af befolkningen lever som udstødte eller miljøproblemerne tårner sig op.

Teknologi/natursyn:

Teknologi optimisme

Der er stor tillid til teknologiens muligheder, og teknologien udvikler sig med rivende fart. Industrien er hurtig til at registrere efterspørgsel og nye trends, og følge dem op med nye produkter og nye tekniske raffinementer.

Man er naturligvis bevidste om at der er truende problemer på grund af et overbelastet miljø. Det er tydeligt at situationen skærpes, men som man siger: Teknologien og markedet har fundet en løsning hidtil, og hvorfor skulle den ikke fortsat kunne det?

Det burde være muligt at fortsætte væksten i velstand, uden et større materielt forbrug. Formindskelsen af elektronikken, produkter der er designede så de let kan adskilles og genanvendes, og en stribe nye og meget lette materialer er blandt de nye teknologier, der peger på mulighederne.

Selv om der er langt flere computerskærme, elektriske pærer, telefoner, køleskabe, kameraer og biler end førhen, er den samlede belastning fra apparaterne ikke steget.

Moderne husbyggeri med superisolerende ruder og vægge giver stor besparelse i energiforbruget, og indenfor kemi er man kommet langt med at erstatte mange af de giftigste stoffer i industri-produktionen, med mere miljøvenlige stoffer.

Der er også sket store gennembrud i anvendelsen af bakterier til at nedbryde og neutralisere farligt affald og rense forurenet jord.

Ikke desto mindre er presset for at udvikle bedre teknologi stort, for en stor del af miljøbesparelserne ved den mere effektive teknologi, bliver udhulet af at folk til gengæld sætter forbruget af produkterne i vejret.

På energi området har man kunnet øge forbruget uden at øge udslippet af Co2 ved at udbygge med atomkraft. Samtidig ser det ud til at fusionsenergien snart er så udviklet, at der kan sættes værker i drift.

Transport:

Det går stærkt for de rige

Persontransporten er individuelt orienteret. Der er superhurtige transportmidler til rådighed; nye flytyper, højhastighedstog og hurtige færger, der i stigende grad gør det muligt at fjerne enhver binding af geografiske afstande. Men det er dyrt.

Udbygningen med motorveje, højhastigheds togforbindelser og de store broer har gjort forstæderne meget langstrakte.

Hvis jobbet kræver det, kan man uden de store tidsmæssige afsavn pendle til København fra Nyborg på Fyn eller Lund i Sverige.

Højhastighedslinjen til Hamborg over Fehmern broen har gjort Falster til en pendler-forstad til København.

Biler er dyre at benytte, men for mange er det prisen værd, at have den frihed og prestige, som bilen giver.

Kollektiv transport er i høj grad overtaget af private selskaber, som tilbyder effektiv transport, men kun i de områder, hvor det kan betale sig. Bor man udenfor hovedstrækningerne er det dyrt at bo på landet og arbejde i byen.

For mindre bemidlede går en væsentlig del af dagen med transport og ventetid på betjening.

International varetransport er fortsat billig, og der er ikke politisk vilje til at lade transportsektoren betale de eksterne omko«stninger. International handel opfattes som et gode, og alle lande har organiseret deres industri i forhold til den internationale arbejdsdeling.

Uden billig transport ville en stor del af grundlaget for beskæftigelsen og den økonomiske aktivitet falde bort.

Globalt/lokalt:

Frihandel og global konkurrence

Man lever i et udpræget globalt samfund, hvor landegrænser og nationalstater spiller en langt mindre rolle end tidligere.

Frihandelspolitikken har skabt en meget kraftig specialisering internationalt. Råvarer, komponenter, design, markedsføring, adminstration osv. håndteres hver især, hvor det er billigst i verden.

Løn og arbejdsforhold dikteres snævert efter forholdene i resten af verden.

Der opstår en form for produktionsmæssig monokultur i de enkelte lande; I Danmark er det især medicinalindustrien, vind-energi, fødevarer, design, bioteknologi og administrative systemer, der er de dominerende brancher.

På internationalt plan er omsættelige emissionstilladelser et væsentligt redskab til at bringe foruneningen ned. En organisation under WTO udsteder kvoter for hvert enkelt lands udslip af en stadigt voksende række stoffer. Hvis et land ikke opbruger sin kvote, kan det vælge at sælge den til andre.

For et firma i et land, der allerede har fået afskaffet de værste og mest oplagte kilder til forurening, kan det derfor ofte bedre betale sig at investere i forureningsbekæmpelse i Østeuropa eller andre lande, hvor man for relativt små midler får en stor effekt.

Produktion:

Der er ikke opstået nye store danske industrier a la Danfoss og Lego. Enkelte er faldet fra, men de tilbageværende er til gengæld vokset og har opkøbt et net af underleverandører og har bredt sig til nye områder.

Mange småvirksomheder blevet underleverandører til store internationale koncerner.

Ledelsen af større virksomheder, de moralske værdier bag driften, og deres økonomiske resultater er ofte meget afhængige af beslutninger der tages i udlandet af den internationale koncernledelse.

Priser

Væksten i den tredie verdens forbrug er fortsat, og efterspørgslen har tvunget energi- og andre råvare-priser kraftigt i vejret.

Da man samtidig betaler mindre i skat, har det medført, at det generelt er blevet noget billigere at bruge arbejdskraft, og dyrere at bruge råmaterialer.

Miljøbelastende stoffer stiger i pris i det omfang, de bliver sjældne og svære at skaffe - men ikke ud fra en vurdering af deres miljøbelastning eller for at betale for genopretning af naturen.

Når virksomhederne alligevel gør sig store anstrengelser for ikke at forurene, skyldes det især, at forbrugerne anser det for uacceptabelt