Udsigt til gennemsigtighed

"You have no privacy - get over it". Da computergiganten Sun for nogle år siden lancerede deres bud på fremtidens universelle styresystem for alle vores elektroniske dimser, blev direktøren Scott McNeal spurgt, om sammenkoblingen i ét net af computere med stereoanlæg, biler, køleskabe m.v. ikke ville betyde at vi blev langt lettere at overvåge?
Jo, var svaret; indse det dog: Vi har ikke noget privatliv - og skal vi så se at komme videre.

Måske har Scott McNeal ret. Privatlivet i den forstand vi kender det vil forsvinde - og er det allerede i vidt omfang. Det er simpelthen en del af den pris vi betaler for at kunne nyde det moderne, digitale livs bekvemmeligheder.
Hver gang et nyt apparat får indbygget computer og evnen til at kommunikere, så vil det blive endnu et par øjne og ører, der tilsammen vil kunne registrere stort alt hvad vi foretager konstant.
Det er ikke noget nogen Big Brother påtvinger os. Vi betaler skam selv for hver ny dims, for vi vil gerne have de muligheder de giver: Mobiltelefonen, muligheden for at checke e-mails og gå på nettet fra hvorsomhelst, en bil der selv kan finde vej, et hus der kender vores vaner og sørger for at indstille varme, slukke lys og købe ind for os...

Tendensen er klar: Den teknologi vi benytter vil blive mere og mere "intelligent" - forstået på den måde, at vores apparater vil forsøge at forstå den sammenhæng de bliver brugt i, så de bedre kan betjene os.
De vil gerne kende os personligt, de vil indprente sig vores vaner, vores smag og vores behov. De vil gerne vide hvor vi er, hvem vi er sammen med, hvor vi skal hen - og hvis de ikke selv kan sanse det, vil de over nettet tale med andre af vores apparater, der kan fortælle det.
Bilen taler med vores kalender, så den ved hvor vi skal hen. Vi behøver ikke at tænke på at finde vej, ledige parkeringspladser, butikker og restauranter med varer og mad som vi plejer at kunne lide. Vi får et prej om hvornår det er tid at holde ind til en benzinstation hvor vi har rabatordninger, og måske bliver vi også mindet om at tage et par liter mælk med fra butikken, for køleskabet har ringet og sagt at det er udgået.

Det er dén slags der kaldes "intelligens", og det er i den retning hele den enorme IT-industri (som en stigende del af os arbejder for) forventer at udvide markedet i de kommende år.

...Men der er lige dét med med privatlivet.
Visionen om de intelligente dimser og intelligente omgivelser kan ikke realiseres, med mindre vi lader apparaterne få et nøje og løbende indblik i vores liv. Flere detaljer, dybere indblik, personlige profiler, samkørsel, gennemsigtighed. Jo mere de ved, des bedre.
En af definitionerne på intelligens er at man er istand til at tage de mest relevante og passende beslutninger i forhold til den situation man befinder sig i. Man kan dårligt forlange at vores apparater skal være intelligente, hvis de i grunden ikke forstår sammenhængen. Det næste skridt i informationsteknologiens udvikling fordrer at maskinerne kan sanse og tage ved lære.

Så vi VIL blive registreret, hele tiden. Idag har vi kun spredt kontakt med det digitale univers. Når vi tænder for computeren og logger på nettet, når vi stikker betalingskortet ind i en automat eller passerer et overvågningskamera, så tages der et elektronisk snapshot, der fortæller noget om hvor vi har været og hvad vi har gjort på det specifikke tidspunkt. Ind i mellem de øjeblikke, taber systemet os af syne.

Fremover vil der ikke være mange perioder hvor systemet (eller ihvertfald nogle af apparaterne i det) ikke vil have snor i os. Vores armbåndsure, briller, cykler, sko og huse vil være konstant på. Ligesom en mobiltelefon ikke er videre nyttig uden at være tændt og altså i kontakt med det bagvedliggende system, så vil en lang række af dagligdagens objekter ikke kunne fungere ordentligt uden at være på nettet. I gamle dage fungerede symaskiner ved håndkraft, men en moderne symaskine idag kan ikke sy uden strøm.
Adgangen til nettet vil være ligeså afgørende for fremtidens dimser, som adgangen til elektricitet er det idag.

Nogle eksempler:

- Den næste generation af mobiltelefoner, der vil være i drift i løbet af et par år, vil vide meget præcist hvor de er. Det gør det muligt at sende informationer som er relevante netop det sted hvor brugeren befinder sig - f.eks. hvornår den næste bus kommer. Det indebærer imidlertid også at brugeren afsætter et tilsvarende nøjagtigt elektronisk spor af sin færden.

- Fremtidige generationer af computersoftware som tekstbehandling eller regneark vil være noget vi anvender på abbonnementsbasis. For en fast månedlig takst får vi adgang til at bruge en pakke af programmer, som vi henter hjem via internettet.
For forbrugeren er fordelen at vi altid bruger den nyeste version af programmet, men det giver samtidig leverandøren en vidtrækkende adgang til vores computere, og stor magt over hvad vi kan bruge den til.
Musik, nyheder, spil og film vil formentlig også være noget vi i stigende grad køber os adgang til på månedsbasis eller downloader fra gang til gang - i stedet for som nu at købe programmet, CD'en eller videoen én gang for alle. Det giver forbrugerne et større udvalg, men det indebærer også en detaljeret registrering af ens medieforbrug.

- Afløseren for den stregkode vi kender fra varerne i supermarkedet er under udvikling. Formentlig vil de fleste varer indenfor ti år være forsynet med en lille chip, der gør det muligt at identificere dem ved hjælp af radiosignaler - lidt i stil med den måde bilister med et brobizz kort bliver registreret når de kører gennem betalingsanlægget ved Storebælt.
Med den type chips på alle varer - eller på breve, dokumenter, eller endda personer - vil det være meget let at følge genstande.

- Der vil utvivlsomt blive voldsomme diskussioner i de kommende år omkring adgangen til genetisk information. Dels vokser forståelsen for hvad et givet sæt gener kan fortælle om en persons egenskaber; dels bliver det lettere, billigere og mere præcist at lave DNAtests.
Det kan være nyttigt at kende sin DNAprofil, fordi det vil gøre det muligt at blive behandlet på en måde, der passer præcist til ens krops behov. Det vil også gøre det lettere at forebygge sygdomme, ved at undgå påvirkninger, man genetisk set er overfølsom for.
Men mange andre parter kan have interesse i at kende en persons DNA profil, f.eks. arbejdsgiveren, sundhedsvæsenet, forsikringsselskabet eller nære slægtninge.

Udsigten lyder altså på en stadig mere detaljeret registrering af selv de mest detaljer om vores liv. Sandsynligvis vil ingen få adgang til at samle det hele i en total profil – men når først informationerne ligger der, så er der mulighed for at de lækker hist og her. Der vil komme et tidspunkt hvor fristelsen til at udnytte indsamlede informationerne er for stor. Der vil være politimæssige grunde eller kommercielle grunde, der trin for trin ændrer normerne for hvordan man kan tillade sig at anvende de data som teknologien opsamler om folk. Og skulle det gå rent galt politisk vil der være et formidabelt overvågningsapparat på plads der hurtigt og effektivt kan sortere befolkningen indenfor de normer, som magthaverne måtte sætte for hvad der er acceptabelt.

Personligt kan jeg ikke se andet end at det vil blive et langt mere gennemsigtigt samfund. Man kan lave regler der nøje foreskriver hvad informationerne må og ikke må benyttes til - og det er vigtigt.
Men nok så væsentligt tror jeg det er at have en kultur omkring privatliv; en generel forståelse i samfundet for at det er en grov krænkelse af en person at snage i vedkommendes gøren og laden, og at overvåge folk uden at de har en klar indsigt i formålet med det.
Hvis ikke respekten for privatlivet er en grundlæggende del af kulturen, så holder lovene kun indtil den dag nogen får brug for at bryde dem.