Skønhedsgener

Interview med George Church, Harvard Medical School

Der er folk der er så utilfredse over et eller andet ved deres krop at de får gjort noget ved det. Det kan være næsen der er for stor eller brysterne der er for små - den slags kan man få opereret, så man får det som man vil have det. Det kan også være humøret der er lovlig svingende eller tungt til tider. Det kan man tage piller for. Og så bliver man - i et eller andet omfang - en anden person.

Hvis vi spoler nogle årtier frem i tiden, så bliver mulighederne for at ændre sig selv en hel del mere omfattende og langt mere præcise. Ikke alene vil vi kunne foretage dybtgående ændringer i vores udseende - vi vil også kunne ændre måden vi tænker på:

George Church er professor ved Harvard Medical School i Boston, USA. Han leder en større afdeling, der arbejder på at afdække genernes funktioner og udvikle måder at gribe ind og forandre dem.
George Church vakte opsigt i vinters da han ved det årlige møde for globale ledere i Davos i Schweiz fortalte om udsigterne til at bruge genterapi som en måde at forbedre sit udseende og sine evner.

Der har været en del debat om mulighederne for at vordende forældre i fremtiden kan udvælge og ændre generne, så de får netop det barn de ønsker sig. Det er det, man tit kalder "designer babies". George Church mener at det er langt mere oplagt at ændre generne på folk der allerede er født.

Efter George Church's mening vil selv voksne kunne ændre radikalt på deres udseende og endda intelligens ved hjælp af behandlinger direkte på generne.
Vores udseende, vores egenskaber og hele reguleringen af kroppens funktioner styres ud fra vores gener. Dem er der omkring 30.000 forskellige af og de hænger sammen i ét enormt program, det der kaldes DNA. Der findes en kopi af DNA'et i hver eneste af kroppens milliarder af celler.

Hvis man griber ind og ændrer på generne, så skulle man principielt kunne få kroppen til at fungere anderledes. Blødere mangler f.eks. et gen, der fortæller celler at de skal producere et enzym, som får blod til at størkne når det kommer i kontakt med luften.
Man håber at kunne kurere sygdommen ved at tilføje det gen, så cellerne kan producere enzymet ligesom hos raske.

Den samme strategi skulle teoretisk kunne bruges til at ændre alle mulige andre egenskaber, for det hele styre jo af generne. Men det kræver selvfølgelig dels, at man ved hvilke gener, der regulerer hvad, og dels at man finder en effektiv måde at lave ændringerne i milliarder af celler på én gang. Og det er lige det George Church's laboratorium på Harvard arbejder på.

For Georg Chruch er menneskers egenskaber og udseende noget meget elastisk. Vi kan forme os selv - og det har vi såmænd gjort længe. Tatoveringer, særlige diæter - og mere moderne strategier som Fedtsugning, plastikkirurgi og hårtransplantationer er nogle eksempler på det.
Der er heller ikke noget nyt i at vi ændrer vores tænkning, f.eks. med kaffe, spiritus, stoffer eller medicin.
Georg Church kan ikke se nogen grund til at folk ikke også vil begynde at bruge genterapi og andre resultater fra den bioteknologiske forskning til at få stadig bedre kontrol over deres krop.

Èn af fordelene ved de nye metoder er at de vil være langt mere præcise.
Når man tager en hovedpinepille, så slipper man stoffer løs i kroppen, der påvirker meget andet end bare hovedpinen. Hovedpinepiller er et meget generelt anvendeligt stof, de kan bruges til at behandle alle mulige andre slags smerte. Det er nærmest et held at nogle af de aktive stoffer netop rammer de steder, hvor man har brug for dem.
Men de behandlinger George Church forventer i fremtiden vil gå direkte til de celler, hvor problemet er, og de vil være desinget til at sætte ind overfor en enkelt, nøje defineret ting.
I nogle tilfælde vil behandlingen være skræddersyet så den passer præcist til den enkeltes gener.
Det vil gælde for behandling af cancer, sukkersyge, astma og andre alvorlige sygdomme - men også for behandlinger der justerer vores udseende og humør.

Så lad os antage at jeg engang om en 20-30 år får lyst til at forbedre min hukommelse, og nu jeg er igang, også gerne vil ændre mit humør, så jeg i almindelighed ikke tager tingene så tungt.
Jeg går til lægen og bliver inficeret med en virus, der angriber mine hjerneceller og indsætter nogle gener, der får mine hjerneceller til at producere nogle stoffer, der styrker hukommelsen og gør mig i bedre humør. På en måde er det som at tage medicin, men forskellen er at medicinen nu produceres direkte i mine celler.
Det er langt fra sikkert at det faktisk vil være muligt, men hvis det nu er - hvad så hvis jeg fortryder?

En ændring af generne ville ikke være første gang mennesker lavede permanente forandringer på sig selv. Og det er allerede gået galt masser af gange. Der er utallige eksempler på medicinske behandlinger, der har skadet patienterne for livet - eller som har ændret folk til at være noget de senere har fortrudt, f.eks. en skønhedsoperation, man fortryder nogle år efter, siger George Church.

Men hvis man kan ændre sig, så burde man i princippet også kunne ændre sig tilbage igen, mener George Church. Vi kunne gøre det til et krav for at godkende den slags behandlinger at man har mulighed for at gøre dem om igen.

Godt, så lad os tro på at vi engang vil kunne forandre vores udseende og tænkning frem og tilbage som vi har lyst. Men hvordan mon det så vil være at stå der foran spejlet. Til den tid har jeg sikkert lige rundet de 70 år, men sådan ser jeg ikke ud. Min krop er spændstig, velplejet, måske endda næsten FOR ungdommelig - lidt lige som folk der overdriver solariebrunheden.
Som jeg står der og kigger på mig selv, kan jeg tænke over det med tanker, der er klare og hurtige - på en måde jeg slet ikke rigtigt kunne tænke da jeg var yngre. Det hele virker lyst og let, jeg er bare i fint humør, det har jeg stort været lige siden jeg tog behandlingen.
Men hvem er jeg egentlig? Er jeg stadig den samme?

Du VIL være en anden person, siger Georg Church, fuldstændig ligesom personer der tager medicin mod allergi bliver fuldstændig forandret, når de ikke længere er totalt fokuseret på allergien - eller som én der tager en pille mod hovedpine eller depression. Behandlingen gør at man igen kan være udadvendt og se verden i øjnene - så man bliver en meget anderledes person.

Jo, når du ser dig selv i spejlet vil du med rette kunne sige; jeg er blevet en anden. Og måske får du endda lyst til at gå videre og blive endnu en anden person, Siger George Church.
Men sådan er det også med uddannelse, man bliver en anden person af at gå i skole - eller bare af at skifte tøj, mener han.

Selvfølgelig er der forskel på at skifte tøj og til at ændre vores gener så vi tænker anderledes. Men for Georg Church er det at gribe ind i den enkelte celle bare en logisk fortsættelse af alle de andre måder, vi altid har brugt for at pynte os eller for at påvirke vores sanser og tanker. Og som han ser udviklingen som leder af et af verdens førende medicinske forskningslaboratorier, så ligger kosmetisk genterapi endda ikke så langt ude i fremtiden.

De første forsøg og behandlinger drejer sig naturligvis allesammen om at behandle alvorlige livstruende sygdomme. Det er der den grundlæggende forskning bliver gjort - og de første resultater vil formentlig være på markedet om 3-5 år.
Men den næste runde af behandlinger der udvikles vil ikke allesammen være strengt nødvendige - til gengæld vil de være populære og et bugnende marked for medicinalindustrien, formoder George Church.