Interview med Gerfried Stocker

Efter knap en uges Ars Electronica festival under temaet "life science" konkluderer festivalens kunstneriske leder, Gerfried Stocker, at de ikke kunne have valgt et tema, der var vigtigere eller mere aktuelt end Bioteknologi.
På festivalens første dag udkom det naturvidenskabelig tidsskridt "Nature" med en beskrivelse af et eksperiment på Princeton universitetet i USA, hvor det ved hjælp af genteknologi er lykkes at forbedre indlæringsevnen hos mus meget betydeligt.
Den samme proces ser ydermere ud til at kunne fungere på mennesker, og i givet fald er vi tilsyneladende kommet et stort skridt tættere på, at kunne påvirke hvor intelligente børn skal blive.
Om ikke andet kunne det betyde at man med en simpel DNA test vil kunne afgøre om ens lille barn bliver strålende begavet eller det modsatte.
»Det er en kæmpeudfordring for vores samfund at forberede os på konsekvenserne af den type teknologisk udvikling«, siger Gerfried Stocker:
»Vores kultur er baseret på nogle forestillinger om hvad det vil sige at være et smukt eller normalt menneske, men de forestillinger skabes i høj grad af reklamerne i bybilledet og i medierne. Vi ser at flere og flere griber til kosmetisk kirurgi for at komme til at se sådan ud, og med bioteknogien vil man for alvor kunne begynde at tilpasse sig idealerne.
Pointen er, at bioteknologi i langt højere grad er en kulturel udfordring end et videnskabeligt eller politisk problem. Det handler om hvordan vi skaber et samfund, der er villigt til at acceptere forskellige udtryk for hvordan man kan være som mennesker, og betragte dem som ligeværdige«.
#me
Ren internet kunst
#bg Gerfried Stocker er 35 år, og foruden at lede Ars electronica, er han direktør for "Museum of the future" i Linz. Museet adskiller sig fra de fleste andre museer ved at kigge fremad. Man bestiller værker hos de førende elektroniske kunstnere i verden, der kan pege på nye måder at bruge informationsteknologi.
Museet er et skatkammer i 6 etager af spændende opstillinger, hvor man kan prøve virtual reality, kommunikation med intelligente computere eller se de bedste computergrafiske film fra de senere års festivaler.
Siden starten for tyve år siden har Ars Electronica været en af verdens førende udstillingssteder for elektronisk kunst og mediekunst, og selvom temaet i år var rykket til biologiens verden, er informationsteknologi stadig en væsentlig del af festivalen.
Hvis man skal pege på en ny trend, så er det, at de fleste kunstværker på festivalen nu også har en forbindelse til et website.
Det er chic idag at have sit kunstneriske projekt forbundet til internettet - men det er bestemt ikke lige godt altsammen, mener Gerfried Stocker.
Som Stocker ser det, er mediekunsten ved at forgrene sig i nye genrer. Den vigtigste opdeling er, at nogle kunstnere fortsætter med at skabe værker der på traditionel vis eksisterer i den fysiske verden - samtidig med at flere og flere helt dropper at have en repræsentation i den fysiske verden; de arbejder kun med at udtrykke sig på internettet.
»Når man udelukkende laver kunst over internettet, så handler det i grunden om at skabe forhold og om at udvikle kommunikationsprocesser«, mener Stocker.
Som et eksempel nævner han kunstnergruppen X-change fra Riga, der arbejder med et lyd/musik projekt, som andre kan bidrage til via nettet.
Det umiddelbare formål er altså at lave musik, men det egentlige kunstværk er faktisk måden det fungerer på; det samspil, der kan opstå mellem musikere fra hele verden, og den måde lytterne eller brugerne oplever processen. Det er forholdet mellem deltagerne, som er det mest interessante, mener Stocker.
#me
Naturen er ikke en computer
#bg Bioteknologien og informationsteknologien er på mange måder viklet tæt sammen. Det humane genom projekt, der skal afkode hele det menneskelig gen, indebærer at man skal holde styr på rækkefølgen af omkring 100.000 gener fordelt på 3 milliarder basepar. Og derefter skal man så finde ud af hvad det hele betyder. Det ville være utænkeligt at gennemføre den form for forskning uden kraftige computere.
Der er mange andre paralleller mellem bioteknologien og informationsteknologien, men Gerfried Stocker advarer mod at tro at spillereglerne er ens for de to verdener:
»Vi har det med at bruge hver ny stor teknologi, der udvikles, som en metafor til at forstå alting ud fra. Man har førhen set på naturen som en gigantisk maskine, eller man har set alt som kemiske processer. I vores tid ser vi alt som informationer«, siger Stocker.
Han mener imidlertid at det er farligt uden videre at naturens processer fungerer som en computer - sådan som mange eksempelvis gør, når de sammenligner DNA med en slags software, der styrer alle livets processer.
»Man fristes til at tænke på naturen og livet som noget, der kan beregnes, planlægges og forudsiges, sådan som man kan med computere. Men når vi ser hvordan biologier faktisk arbejder, så minder det mere om middelalderlige alkymister, der tålmodigt prøver sig frem gennem utallige forsøg. Man forstår ikke biologien godt nok til at kunne forudsige og forklare alt ud fra generne«, mener Stocker.
#me
Kunstneren som Gud
#Bg Bioteknologi bliver også emnet for Ars Electronica de kommende to år, for det har vist sig, at et meget stort antal kunstnere er begyndt at udvikle værker, der forholder sig til genetik, eller som ligefrem bruger gensplejsning som en kunstnerisk process. Dem håber Gerfried Stocker at kunne støtte og stimulere ved at åbne Ars electronica for den type kunst.
»Det bliver ekstremt interessant den dag kunstnere bliver i stand til ikke bare at simulere og fortolke naturen, men at skabe levende væsener - som kunstværker.
»Det vil selvfølgelig overskride en eller anden etisk grænse, og vi har set her på festivalen at det er noget, der virkelig er kontroversielt for mange. På den anden side: Er det virkeligt så nyt?«, spørger Stocker:
»Når en kunstner som Eduardo Kac vil gensplejse sig frem til en hund med selvlysende grøn pels, så ligger det egentlig i direkte forlængelse af den måde mennesket allerede HAR ændret hunde. Vi har gennem årtusinder fremavlet hunde der ser ud og som opfører sig på den måde, vi mennesker ønsker det. Vores hunde er et produkt af kulturen, ikke af naturen - så hvorfor ikke fortsætte med at gøre dem selvlysende, hvis vi synes det kunne være kønt?
Det er selvfølgelig en provokation, men det afdækker, at der eksisterer en grænse, som vi er tæt på at overskride. Spørgsmålet er nu, om vi vil acceptere den grænse og holde os tilbage fra den - eller om vi kan finde måder at overskride grænsen, der ikke medfører at vi smadrer naturen og udsletter os selv fra planeten«, siger Gerfried Stocker.