Fremtidens bil er et brint-drevet skateboard
Januar 2003

De første biler blev kaldt "hesteløse køretøjer". Forestillingen om hvordan et køretøj skulle se ud, var fuldstændigt indgroet, og det tog et par årtier før ingeniørne frigjorde sig fra det design, de kendte fra hestevogne.

Nu hævder designerne bag General Motors nye koncept-bil, at der igen skal tænkes i helt andre baner, for i de kommende år vil flere af de elementer vi normalt forventer i en bil forsvinde, blandt dem motorblokken, gearkassen, rattet og pedalerne. Det vil gøre designere langt mere fritstillet i udformningen og indretningen af biler, og som et praktisk eksempel på dét viste GM fornyligt "Hy-wire", en koncept-bil, der er så vidt udviklet at den faktisk kan køre.

Man skal kigge lidt efter for helt at forstå, hvor revolutionerende Hy-wire er. Bilen tager konsekvensen af to af de kommende års væsentligste nye teknologier på området.
For det første er den benzin- eller dieseldrevne forbrændingsmotor erstattet af såkaldte brændselsceller, der drives af brint, og som producerer strøm til de elektriske motorer.
For det andet er der ikke, som normalt, en mekanisk forbindelse fra rattet og bremserne til hjulet. I stedet styres Hy-wire fuldstændigt elektronisk.

Hy-wire kan bedst beskrives som et stort, elektrisk skateboard, der indeholder brændselscellerne, motorerne og al elektronikken.
Brændselscellerne kan fordeles i hele undervognen, og derfor undgår man det høje motorrum, der altid har præget bilers design.
De elektriske motorer kan placeres ved eller direkte i hjulene, og dermed opnår man en helt flad undervogn. På den fungerende model som GM fornylig viste var undervognen 28 cm. tyk, men man forventer at komme ned på omkring 15 centimeters tykkelse.

Kontrolpanelerne til at styre bilen kan i princippet placeres hvor på skateboardet det skal være, fordi det kun er et spørgsmål om at trække ledninger. Sæder og bagagerum kan også fordeles frit på skateboardets overflade - og om nødvendigt kan der rykkes rundt på hele indretningen.
Designerne er selvfølgelig stadig nødt til at tage de sædvanlige hensyn til sikkerheden og luftmodstanden, men den første Hy-wire model antyder hvordan skateboard-konceptet fjerner nogle begrænsninger.

Der er usædvanligt god plads indeni, og så er udsynet langt bedre. Der er ingen motorhjelm, og i stedet har man kunnet indbygge flere paneler af glas. GM siger selv, at det føles som et køre rundt i en havestue.

Skateboard-konceptet kan vise sig at blive grundlaget for en væsentligt billigere måde at producere biler på. Den samme undervogn vil formentlig kunne bruges til mange, vidt forskellige modeller. Motorkraften er et spørgsmål om hvor mange brændselsceller, der monteres i undervognen, og køreegenskaberne er i vidt omfang et spørgsmål om programmering.
Karrosseriet kan være designet som en sportsvogn, en lille truck, en van med plads til hele familien… Overdelen fastgøres på skateboardet i kun 10 punkter, så GM taler endda om muligheden for at bilejere kan skifte alt efter behov. Til daglig vil man måske gerne køre i en sportslig to-dørs model, men til ferieturen sydpå kunne det være praktisk at leje et karrosseri, der giver mere plads til bagage og hvile.

Det vil nok kræve en del tilvænning at styre Hy-wire. Betjeningen er en blanding af en motorcykel og flyvemaskine. I stedet for et rat, der drejes fra side til side, bruger man noget, GM kalder en "X-drive". Man accellerer ved at dreje det ene håndtag, og man bremser ved at klemme håndtaget. Man drejer ved at skubbe håndtagene op eller ned.
Mellem de to håndtag sidder et stort computerdisplay med oplysninger om hastighed, bilens tilstand etc.
X-drive kan programmeres, eksempelvis kan man selv vælge om speederen skal være i venstre eller højre håndtag. I GMs første model er X-drive monteret, så den meget let kan skifte position mellem det forreste venstre eller højre sæde.

GM hævder at Hy-wire kan være klar til markedet indenfor ti år. Konceptets succes afhænger imidlertid af en langt mere omfattende udvikling. Brændselsceller er langt mere effektive og miljøvenlige end traditionelle forbrændingsmotorer - deres eneste udstødning er vanddamp, når den brint, der driver cellerne forbindes med ilt.
Der er en gennemgående forventning i energibranchen om at brint kan blive den dominerende energikilde i fremtiden, men indtil videre er der store tekniske og organisatoriske vanskeligheder. Brændselsceller er stadig meget dyre at fremstille, det er uvist hvordan man skal masseproducere brint, og det er endnu usikkert hvordan man skal konstruere en tank til brint der kan rumme tilstrækkeligt til at man ikke ustandseligt skal tanke op igen.
Sidst, men ikke mindst, skal der overkommes et massivt problem af hønen-og-ægget typen: Forbrugerne vil ikke købe brintbiler, før der er tilstrækkeligt mange tankstationer med brint - og tankstationerne vil ikke investere i brint-anlæg før der er tilstrækkeligt med kunder der har brintdrevne biler.