Udsigt til sult
August 2002

Egentlig dyrkes der rigeligt på kloden til at alle kan blive mætte - problemet er at det ikke er alle, der har råd til eller mulighed for at få maden. FN skønner at 800 millioner mennesker - hvert syvende på kloden - sulter. Men omvendt skønner miljøoganisationen Word Watch at 1,2 milliarder spiser mere end godt er.
Det er altså ikke mængden af mad, der er det største problem - men sådan kan det meget vel blive i de kommende årtier. Den voksende befolkning, byernes vækst og de store landbrugsarealer der udpines og må opgives, har betydet at det dyrkede areal pr. person er faldet voldsomt gennem årtier. Det bliver stadig sværere at finde nye arealer at opdyrke, og økologisk er det betænkeligt at mennesket indtager yderligere regnskove eller andre følsomme naturområder.
I 2050 forventes det at klodens befolkning er vokset fra de nuværende 6 til 9 milliarder mennesker - og langt størsteparten af tilvæksten vil finde sted i de fattigste lande. Samtidig betyder den globale økonomiske vækst at flere vil spise kød, æg og mælk, der er betydeligt mere ressourcekrævende at producere.
Alt i alt er der en alvorlig fødevarekrise under opsejling. Det vil kræve en kraftig forøgelse af landbrugsproduktionen at løse den - så stor, at det kan virke umuligt at opfylde.

I halvfjerdserne var løsningen på sultproblemerne i den tredje verden "den grønne revolution". Man forædlede sig frem til nye højtydende sorter, der Især i Asien førte til en fordobling af udbytterne og mange udviklingslande opnåede på få år at kunne brødføde sig selv.
Den grønne revolution havde dog sine bivirkninger. Den mere intense dyrkningsform og de nye sorter krævede store mængder af sprøjtemidler og kunstgødning.
Økonomisk betød det at mange af de fattigste bønder ikke kunne klare sig. Landbruget blev i højere grad industrialiseret og samlet på færre hænder, og de internationale firmaer der sælger kemikalier, kunstgødning og såsæd blev til vigtige spillere i landbrugets økonomi.
Økologisk var ulemperne forurening med sprøjtemidler og udvaskning af kunstgødning. Desuden er store arealer blevet tilsaltet på grund af overdreven eller uhensigtmæsig kunstvanding.

Endnu et redskab i værktøjskassen
Der er ingen der hævder at gensplejsning alene kan løse den tredje verdens sultproblemer. Når gensplejsning nævnes, er det typisk som ét af en række midler: Bedre veje der kan bruges hele året, bedre opbevaring der kan sikre høsten mod råd og skadedyr, bedre kunstvanding, lånemuligheder for småbønder, og ikke mindst bedre uddannelse er blandt de nødvendige forudsætninger der ofte nævnes ved topmøder og i bistandsorganisationernes rapporter.
Det er lavteknologiske løsninger, og dem er de fleste enige om - omend det kniber slemt med støtten til at udbedre problemerne i praksis.
De rige landes statsstøtte til deres eget landbrug er mere politisk følsom. Knap halvdelen af EUs budget går til at støtte Eus landmænd, og USA har netop øget deres støtte voldsomt. Støtten betyder at priserne på afgrøder holdes kunstigt lave, og for udviklingslandenes bønder indebærer det, at de får sværere ved at konkurrere. Når u-lande vil eksportere deres afgrøder bliver de ydermere ofte bremset af afgifter som opkræves af de rige lande. Det rammer den tredje verdens bønder, der må sænke priserne - uden at kunne få kompensation fra deres lands støtteordninger.

Store fordele - måske - hvis man tør
Fronterne er trukket skarpt op i debatten om de genetisk modificerede afgrøder. På den ene side står dem, der mener at gensplejsning er et lovende middel som det ville uansvarligt at frasige sig i kampen mod sulten.
På den anden side står dem, der mener at risiciene ved gensplejsning er for store, og at gensplejsning blot ville fastholde u-landene i en form for landbrug, der ikke er bæredygtig, hverken økologisk, økonomisk eller socialt.

Der er en række fordele man håber at opnå ved at gensplejse planter:
- Højere udbytte. I kina og på Philipinerne har man på forsøgsplan skabt ris-sorter, der giver 15% højere udbytte. Til brug i Afrika har japanske forskere udviklet en rissort med op til 50% større udbytte.
- Afgrøder der bedre kan tåle tørke eller som kan dyrkes i salt-holdig jord. Californiske forskere har udviklet en tomat, der kan vokse i jord, der indeholder 50 gange mere salt end normalt.
- Frugter og korn, der er mere holdbare efter høsten . Man forsøger bl.a. at forsinke modningen efter plukning eller at gøre afgrøden mere modstandsdygtig overfor mug og svamp.
- Kornsorter med et forbedret indhold af vitaminer og mineraler. Det mest kendte eksempel er "golden rice", en rissort der er gensplejset, så den har et større indhold afjern og beta-caroten, der i kroppen omdannes til A-vitamin.
- Modstandsdygtighed overfor insektangreb ved at indsætte gener, der gør planten i stand til at producere insektgift selv.
- Afgrøder der er mere modstandsdygtige overfor sygdomme - eksempelvis ris, der bedre kan modstå virus.

Den helt overvejende del af de gensplejsede afgrøder der dyrkes idag er dog ikke udviklet med henblik på udviklingslandenes situation.
I år 2001 blev der dyrket genetisk modificerede planter på et areal svarende til størrelsen af Spanien. Fire lande stod for 99 % af det dyrkede areal: USA, Argentina, Canada og Kina. USA alene stod for 68% af verdens areal med gensplejsede planter.
Det er først og fremmest soyabønner, majs, bomuld og raps der dyrkes i gensplejsede versioner. Omkring 4/5 af planterne er gensplejsede, så de er modstandsdygtige overfor et ukrudtsmiddel. Når landmanden sprøjter bliver alle planter derfor slået ihjel - undtagen den gensplejsede afgrøde.
Omkring en femtedel af de gensplejsede planter der dyrkes er gjort modstandsdygtige overfor insektangreb ved at indsætte et gen, der får plantens celler til at producere "Bt-toxin", der er giftigt for insekter, men ufarligt for mennesker.
Det er nye egenskaber der egner sig til et industrialiseret landbrug i stor skala, og de bruges til at dyrke afgrøder, der især bruges til foderstof i produktion af kød i de rige lande.

Behov for offentlig forskning
FNs organisation for udvikling, UNDP, anbefalede i deres årsrapport 2001 at satse på brugen af gensplejsede afgrøder i den tredje verdens landbrug. Rapporten pegede bl.a. på arbejdet med rissorten "Nerica", der formentlig vil kunne give 50% højere udbytte, langt større modstandsdygtighed overfor sygdomme, tørke og ukrudt - foruden at den kan dyrkes uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning.

UNDP gør dog også opmærksom på at risiciene ved at bruge gensplejsede sorter stadig er for dårligt afdækkede, og at langt det meste forskning er koncentreret om sorter der er rettet mod de industrialiserede landes behov.
UNDP opfordrer til at øge bevillingerne til offentlig forskning i sorter som kassava, hirse og sorghum, der kan genmodificeres med egenskaber der passer til de behov små-bønderne i udviklingslandene har.

Danida, den statslige danske bistandsorganisation, udgav en rapport i foråret 2002, der er positiv overfor brugen af gensplejsede planter i u-landene, og som kommer med en række anbefalinger til hvordan man kan sikre sig, at det bliver en hensigtsmæssig udvikling, der er til reel gavn for bønderne.
Også Danida peger på at det især er offentligt financieret forskning der kan varetage u-landenes behov.

Desværre er der en generel global tendens til at skære ned på den offentlige forskning. CGIAR - et netværk af 16 landbrugs-forskningscentre fordelt i hele verden - har ikke fået forhøjet sit budget de seneste 15 år.
I Danmark blev Danida hårdt ramt af VK regeringens besparelser på u-landsbistanden i 2002 - og det gik også ud over mulighederne for at støtte landbrugsforskningen.
Der er eksempler på at de store private koncerner udvikler sorter specielt til den tredie verden, men generelt kan man let få indtryk af at de projekter i højere grad bruges af industrien til at gøre gensplejsede afgrøder mere acceptable og politisk korrekte overfor landmænd og forbrugere i den industrialiserede verden.

Er det farligt?
Forsøger man at sætte sig ind i fordele og ulemper ved gensplejsede fødevarer kan man tit have oplevelsen af at de, der diskuterer, befinder sig i to paralelle universer. Det er de samme planter og den samme fremtid de taler om, men deres syn på sagen er helt forskelligt.
Det handler i høj grad om tiltro til videnskaben - eller mangel på samme. Risiciene ved de gensplejsede afgrøder er stadig temmelig uafklarede - og derfor bliver debatten i høj grad et spørgsmål om hvordan man vægter en mulig gevinst i forhold til de mulige skader.

Risiciene ved genmodificerede fødevarer er blandt andet:
- Spredning af de nye egenskaber til vilde planter. En rapsplante, der ved gensplejsning er gjort modstandsdygtig overfor ukrudtsmidlet Roundup kan ved krydsbestøvning overføre modstandsdygtigheden til nære slægtninge, eksempelvis agerkål.
- Hvis planter får indsat et gen, så de producerer et stof der er giftigt for insekter, kan der med tiden ske en ændring af insektbestanden, så de insekter der bedst tåler giften overlever. Dermed undergraves virkningen af de gensplejsede planter efterhånden. Samtidig er det uklart om der kan være bivirkninger for andre, gavnlige insekter ved at planter indeholder gift i alle deres celler.
- Hvis planter gensplejses så deres næringsindhold ændres eller så de er i stand til at producere medicin, er der risiko for at det kan udløse allergi eller på anden måde være usundt for mennesker.
- En gensplejset plante kan have fået en fordel, der gør at den udkonkurrerer andre planter og derfor begynder at brede sig ukontrollabelt. Man kalder det "bio-invasion". Det er specielt kritisk, hvis det sker i det område, hvor planten oprindeligt stammer fra, fordi der typisk vokser mange forskellige varianter, som kan vise sig nyttige som råmateriale i forædlingsarbejdet. Hvis en bestemt gensplejset sort får lov at brede sig, kan det udrydde den genetiske mangfoldighed.

En anden type indvendinger mod anvendelsen af gensplejsede afgrøder er at det fastholder og underbygger en type landbrug, som ikke er bæredygtig - hverken for miljøet eller for millioner af småbønder, der ikke har råd til at dyrke de højteknologiske sorter.

Klik her for at komme til oversigten over artiklerne om gensplejset afgrøders muligheder i udviklingslande