Hjem igen

Fremtidsscenarie

Det er lørdag og Bent skal en tur til markedet. Han har aftalt at følges med sin mor. De bor lige i nærheden af hinanden, og hun vil gerne i kirke, når hun har handlet, så de cykler sammen derhen.

Senere er det planen at Bents kone og børnene støder til, så vil de ud og spise frokost, og bagefter er der koncert i parken.

Bent har taget nogle ting med, der skal repareres; vandpumpen på solfanger-anlægget strejker, og han skal have slebet hækkesaksen.

Medens han går rundt mellem boderne og butikkerne får han også hilst på venner og bekendte. Han render også lige ind i en kollega, og de får en aftale om at mødes i næste uge.

Som en flue sværmer han om elektronikbutikken. For nogle dage siden var han inde og se et nyt interface til multimedie-anlægget. Det er lavet i læder, med knapper af bronze - lige hans stil. Bent er selv lidt af en håndværker, og han kan godt se at det er kram. Prisen er også derefter. Men nej, han ryster det af sig. Dybest set behøver han det ikke, det må vente. Der er så meget han gerne vil have ro til, og hvis han også skal tjene penge til et nyt interface, så ender det i stress.

Men lidt luksus må der være plads til. Der kommer gæster imorgen, Bent har slagtet et får, og i dagens anledning skal der fransk vin på bordet. Man kunne nøjes med øl, men det går nok.

Da han går ud af vinhandelen bliver han lidt forarget over at se en af kunderne sætte sig ud i en bil - alene! Der er et skilt på siden af bilen, en reklame for fyrens firma, der åbenbart sælger tøj. Dem gider Bent ihvertfald ikke at handle hos, tænker han.

Det passer med at han har fået handlet ind i ro og mag, da konen og ungerne dukker op. Ungerne har været ude at leje med de andre i landsbyen, og hun har brugt formiddagen på ordne posten på Nettet.

Hun har fundet nogle andre, der vil købe deres barnevogn og nogle af de andre babyting, som den yngste er vokset fra.

Deres ven Torben, som er taget ud at rejse, var nået til Tyrkiet og har sendt et videobrev. Det så ud til at være et forrygende flot sted, og nogle flinke folk han boede hos.

Der var også et sammenklip fra byrådsmødet igår. Det lader til, at der er enighed om at rive den gamle parkeringsplads ved siden af markedet op, og lave den bytte-børs, der havde været snakket om så længe.

Det mådeholdne forbrug;

Mere tid og fællesskab, mindre råderum

Scenariet beskriver et samfund, der radikalt har formindsket sin belastning af miljøet ved at sætte forbruget af naturlige ressourcer ned.

Rigdom og velstand opfattes ikke længere primært som at have et højt forbrug og mange fysiske besiddelser. I stedet vægter man det sociale, visdom og en følelse af kontakt med naturen og tilværelsens mening højt.

Holdningen afspejler sig i at folk vægter det at have god tid og ro til at gøre tingene grundigt, højere end karrieren og en høj indkomst.

Mange vender blikket mod de nære omgivelser i stedet for at orientere sig mod det globale og nationale plan.

Det civile samfund er i højsædet. Folk vil selv klare ærterne, de har mistillid og er utålmodige overfor statslige og offentlige løsninger. I det lokale samfund, er der i mange tilfælde ingen grund til at købe sig til tjenester. Man finder ud af tingene sammen; tusker, bytter eller gør- det-selv.

Politik:

Civilsamfundet - vi kan selv

I Folketinget, og på internationalt plan i EU og FN, vedtages de overordnede rammer og spilleregler. Hvordan målene skal udmønte sig i praksis lægges så vidt muligt ud i det lokale.

National politik er blevet mere langsigtet, og det har gjort det muligt at få gang i en omlægning væk fra en række af industrisamfundets svøber - først og fremmest den meget centraliserede energiforsyning, og vejnettet og byplanerne, der var baseret på en enorm privatbilisme, og.

Statens rolle og magt er blevet mindre, og sideløbende er det statslige budget skrumpet, fordi en stor del af økonomien ikke længere beskattes.

Ikke mindst de sociale udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse er faldet i takt med at flere har fået jobs eller er kommet i en situation, hvor de kan klare sig med en mindre penge indkomst.

Også behovet for børneinstitutioner og ældrehjem er blevet mindre, fordi børnene bliver mere hjemme, og fordi generationerne er begyndt at bo tættere på hinanden.

Kommunerne er blevet styrket i forhold til staten.

Borgerne er blevet langt mere interesserede i at følge de kommunale beslutninger, fordi folk mærker, at det har meget direkte indflydelse på deres liv. Det er dér, der tages stilling til nye veje, nyt byggeri, institutioner o.s.v. - og det er ikke fjernere end at folk føler, at de kan være med til at påvirke beslutningen. Derfor er der også stor opmærksomhed om valget til posterne i kommunalbestyrelsen,

Oprydning i miljøet er i højere grad noget folk gør selv, men der dannes grundlæggende heller ikke så meget affald.

Teknologi/natur:

Tro på naturen

Højteknologien anvendes i mange sammenhænge. Der er ikke tale om et samfund, der er decideret teknologifjendsk, men den form for teknologi, man udvikler og det, den skal anvendes til, vægtes anderledes.

Der er vigtigt at teknologien kan bruges bredt. Den skal være nyttig for mange i hverdagen, den skal være miljøvenlig, og den skal fremme decentralisering og reel livskvalitet: Smarte materialer baseret på lokale råstoffer, videreudvikling af cyklen, nye huskonstruktioner, vedvarende energi og computersoftware, der letter kommunikation og udveksling af erfaringer - dén type teknologi er i rivende udvikling.

Teknologier, der afsøger stadig mere eksotiske grænseområder, er stødt på bevillingsproblemer. Der er langt mellem de store forskningsprojekter i milliard klassen.

Tager man medicin som eksempel, gives forskningsmidlerne typisk til forebyggelse og til at styrke den generelle folkesundhed - ikke til levertransplantationer og genterapi.

Brugen af teknologi er præget af, at man ser på naturen som besjælet: Naturen "véd bedst", og der er grænser for hvor langt mennesket bør gå i sin manipulation af den verden, der omgiver os.

Forskningen handler i højere grad om at tage ved lære af naturen, og forstå præcist, hvordan den fungerer - snarere end at overvinde eller forbedre naturen.

Der er en stor interesse for at genopdage gamle fif om det nære liv; hvordan dyrker man sin have, hvilke planter kan bruges mod sygdomme osv.

Oveni den videnskabeligt rationelle verdensopfattelse er moralske og religiøse overvejelser blevet afgørende for brugen af ny teknologi.

For eksempel: Gensplejsning er blevet pålagt så mange restriktioner og forpligtelser om at afklare de præcise risici, at den del af videnskaben er droslet væsentligt ned.

Informationsteknologien er vidt udbredt og meget anvendt, og teknologien bruges meget bevidst for at reducere det materielle forbrug.

De tekniske muligheder er ikke interessante i sig selv, og man går ikke væsentligt op i, om det nu skulle være muligt at opnå nogle marginale forbedringer ved at skifte til det allernyeste.

Der lægges vægt på at udvikle systemerne og betjeningen, så informationsteknologien er et redskab, enhver kan bruge og forholde sig aktivt til.

Computernettene er ikke kun beregnet til at overføre færdige programmer eller reklamere for et større forbrug. Nettet bruges i lige så høj grad til kommunikation, koordination, udveksling af erfaring og erstatning af transport.

Værdier:

Dematerialisering

Dematerialisering er et nøgleord i samfundsudviklingen. Der er stor opmærksomhed om nødvendigheden af at skære ned på forbruget af naturens ressourcer.

Man vælger produkter med minimal emballage, som er nøjsomme i drift, kan repareres, og som er konstruerede, så delene let kan skilles ad og genbruges, når produktet er udtjent.

Teknologien er blevet langt mere effektiv, men nok så væsentligt er det, at de fleste har ændret livsstil og holdning til forbruget.

En stor del af det materielle forbrug er erstattet med oplevelser i det nære, konkrete, personlige og i kontakten til naturen.

Ikke mindst maden skal være fri for kemikalier. Det økologiske landbrug er blevet helt dominerende, og de, der ikke er helt økologiske, har måttet indrette sig under meget strenge regler for brugen af sprøjtemidler og kunstgødning.

Forbruget af kød er gået væsentligt ned. Til daglig lever de fleste vegetarisk og af æg og lidt fisk. Bor man på landet, er det almindeligt med høns, evt. kaniner, får eller en gris, der kan leve af madaffaldet og bidrage med gødning til urtehaven.

Ideen om det økologiske råderum er dybt indgroet; man afholder sig fra at indgå i et forbrug, som man føler overskrider ens personlige råderum. Man ønsker et enklere liv, med færre ting.

Det giver et godt omdømme og en vis status, at kunne reducere sit forbrug i retning af enkelthed, men af en meget høj kvalitet.

Ofte består valget simpelthen i at fravælge forbrug fra markedet til gengæld for at få nogle goder, der ikke er baseret på forbrug; man vælger tid og frihed fremfor arbejde og forbrug.

Rigdom er ikke noget, der udelukkende gøres op i penge.

Velstand handler i høj grad om at kunne indrette sig behageligt og om at have et godt socialt liv.

Et godt hus, moderne og bekvemt og energibesparende, en god have med skøn natur og god jord, rent vand, god infrastruktur er værd at stræbe efter.

Praktiske evner og håndværkerkunnen vil i mange tilfælde give en højere levestandard end de, der alene har akademiske færdigheder.

Moraliseren

Det er almindeligt at være religiøs. Ikke nødvendigvis i en normal-dansk protestantisk forstand, men en tro på, at der er mere i tilværelsen end det rent materielle, og at der findes noget, der er større end vi mennesker, og som vi må underkaste os.

Det er blevet helt legitimt at bruge den type overvejelser i diskussioner om teknologi, videnskab og politik.

Religionen giver den enkelte en forankring. Følelsen af at være en del af noget større giver et håb og mere mening med tilværelsen, og den binder folk sammen i et fælles formål.

Bagsiden af den moralske opblomstring er, at folk ikke altid er enige om, hvad der er den rette tro og rette moral - og jo mere, man lægger vægt på sin tro, des mere betyder det for én, at andres tro er forskellig.

Der er derfor en tendens til intolerance, og til at danne lukkede fællesskaber.

Den fremherskende ideologi er konservativ - i bogstavelig forstand.

Det er et samfund med sociale mønstre, der kan minde om forrige århundredes. Kvinderne passer børnene i de første år, Ældre og erfarne har relativt mere magt. Der er tættere kendskab til naboerne og derfor et lokalsamfund, hvis normer holder de værste udskejelser i skak.

kultur

God tid til at være sig selv

Det er helt centralt for kulturen at man har god tid. Der skal ikke knokles for at betale for et stort forbrug. I stedet har man tid til være sammen uden noget synderligt formål end at nyde hinandens selskab. Der er tid til at hjælpe hinanden, der er tid til at spilde tiden, og tid til at være kreativ; man skriver bøger, spiller musik, syr, snedkererer, går på aftenskole og dyrker sin have og sine børn..

Via computernettene er der en livlig udveksling af musik, video osv. med ligesindede i andre dele af landet eller andre steder af verden.

Den globale kommunikation minder i højere grad om den struktur, man kender fra telefonsamtaler, end den man kender fra TV.

De globale sammenhænge, man indgår i, er sjældent massebegivenheder, men derimod mere personlige kontakter; folk med samme hobby, folk man har mødt under rejser, forretningsforbindelser eller politiske organisationer.

Man er mere aktiv. Sport, musik, teater osv . er ikke noget, man kun ser på TV, man gør det også selv.

Noget i samme stil gælder overfor den gamle velfærdsstats sociale tjenester. Man har ikke det samme behov for at få børnene og de gamle sendt væk og ud af syne, så man kan koncentrere sig om at tjene penge på sit arbejde. Man vil hellere selv være sammen med dem og med til at passe dem.

Hvorfor arbejde på at tjene penge til at betale andre for at gøre det, man hellere ville selv? Dét er en typisk holdning.

Transport:

Alt indenfor cykelafstand

Transport, ikke mindst i personbiler, er kostbar. Det tynger dog ikke mere på budgetterne end i dag, fordi man undgår en masse transport ved at fokusere på det nære og det regionale.

En stor del af arbejdet og handelen bevæger sig ikke ud over det lokale. Der sker en løbende udvikling i retning af at samle arbejde, bolig, uddannelse, indkøb og fritidstilbud i det samme nær-område, så langt de fleste ærinder kan klares til fods eller på cykel.

Størstedelen af befolkningen bor stadig i byerne, men der har dog været en del fraflytning. Det er især købstæderne, der er vokset på bekostning af de største byer.

De mindre byer har bredt sig, så der er dannet en rand omkring dem hvor landbrug, småindustri og boligområder ligger.

De stigende priser på energi, transport, vand og bortskaffelse af affald har ført til en langt mere effektiv organisering af byerne.

Den kollektive transport er udbygget og ved hjælp af informationsteknologien er den langt mere flexibel og bedre i stand til at betjene den enkelte. Flere bydele er lukkede for almindelige personbiler.

By-økologi

Affaldssortering og kompostering af madaffald er forlængst indført. Installation af gråvandsystemer, opsamling af regnvand og omfattende efterisolering af den gamle boligmasse er i fuld gang.

Man ser flere solfangere, solceller, vindmøller og små bydelskraftværker - det gør det også tydeligere for beboerne, hvor deres energi kommer fra.

Byøkologien koster penge, og det gør huslejen dyrere, men alternativet er endnu højere regning på energi, vand og renovation.

Små haver, høns og kaniner, markeder, bydels-fester og arbejdsweekender er med til at gøre storbyernes bydele til "landsbyer i byen", med større nærhed og flere aktiviteter i fællesskab.

Mange fjernarbejder via computernet ude fra landsbyerne.

Lønarbejdet fylder mindre i hverdagen, og for de, der beskæftiger sig med elektronisk arbejde, er det derfor ikke så vigtigt at have den daglige fysiske kontakt til arbejdspladsen.

Der vil stadig være en del af befolkningen, der er beskæftiget med produktion til nationale eller internationale markeder. De vil især bo i de store byer.

Global/lokal:

Globalt design, lokal produktion

Orienteringen mod det lokale medfører, at samfundet er mere trægt og sårbart overfor en række påtrængende globale forhold. Flygtningestrømme fra andre dele af verden mødes ikke med velvilje. Man blander sig mindre i andre landes forhold, og er tilsvarende mindre interesserede i at tage deres byrder på sig.

Tendensen i samfundet er i retning af decentralisering.

Den meste af den del af dansk industri, der er rettet mod verdensmarkedet, er baseret på informationer.

Det er helt indarbejdet, at man kan få adgang til internationale varer ved at overføre design, specifikationer, teknologisk viden og andre informationer om fremstillingen af produkter via nettet. Den fysiske fremstilling sker derefter lokalt på licens.

Den internationale varehandel er voldsomt reduceret, og består nu mest af produkter med en meget høj grad af forarbejdning og lav vægt og volumen - ellers kan det ikke betale sig at sende det langt. Det har haft drastiske konsekvenser for dansk landbrug, der førhen havde en stor eksport. Idag består landbrugseksportenhovedsaglig af salg af knowhow.

Mikrochips, sensorer, højteknologiske materialer og lignende, importeres fra de lande, der har specialiseret sig i fremstillingen. Det samme gælder de traditionelle kolonialvarer: Krydderier, kaffe, the etc.

På samme måde findes der nogle enkelte industrier i Danmark, der eksporterer produkter til hele verden, bla. indenfor medicin og klimastyring.

Priser:

Skattetrykket ligger på ressource-forbruget

Importerede varer har svært ved at konkurrere med lokale produkter pga. den væsentligt dyrere transport. For mange varer har verdensmarkedet ikke længere den store betydning - f.eks. hårde hvidevarer, frugt, og kød.

Det har givet et mindre udvalg i butikkerne og større udsving i udvalget af fødevarer alt efter sæsonen.

Man spiser salat om sommeren og hvidkål om vinteren. Hvis man absolut vil have appelsiner eller sydafrikansk rødvin, er det en dyr og sjælden fornøjelse.

Der er gennemført en grøn skattereform, som lægger trykket på anvendelse af ressourcer og mindre på arbejdskraften.

Det betyder, at forbruget er trukket i retning af mere holdbare varer, der kan repareres.

Det er ikke så dyrt at købe varer af høj kvalitet, og produkter, der er brugt en del arbejdstid på at forarbejde smukt - ofte direkte efter mål til kunden.

Reparation, service, opstilling, kalibrering og programmering beskæftiger mange. Førhen måtte man selv rode med en lang række apparater og teknologier, man egentlig ikke havde kvalifikationer til at indstille. Nu er arbejdskraften blevet så billig, at man har råd til at få service og vejledning fra professionelle.

Produktion:

Tættere kontakt mellem producent og forbruger

I scenariet er det traditionelle bruttonationalprodukt faldet betydeligt.

Ofte er der ikke penge imellem folk, man gør hinanden tjenester. Holdningen er ikke, at det er "sort arbejde". Tværtimod opmuntrer man til at styrke det lokale, civile samfund, så folk omgås uformelt og på venskabeligt plan - selv på områder, der hidtil har været gjort til noget kommercielt.

En stor del af det, der produceres i samfundet, forbruges lokalt. Det regnes som en værdi, at have et tættere forhold mellem producent og forbrug. Man støtter gerne lokal produktion og har desuden muligheden for indflydelse på produktet og den måde, det fremstilles på.

Mange store internationale selskaber har lagt strukturen helt om. Den globale varedistribution, den ensartede markedsføring, indkøb og produktion i stor skala er på retur. Det store selskab deler sig i stedet i en række mindre regionale selskaber. Men man bevarer informationsudvekslingen, så de små selskaber kan trække på en stor fælles pulje af erfaring, forskning, design og kapital.

Mange ting laves i meget små serier og af små fabrikanter. Mange forbrugere er villige til at betale for produkter, der har et håndværksmæssigt eller kunstnerisk præg.

Selv produkter som biler, computere, multimedier og køleskabe laves ofte med en stor brug af naturmaterialer, såsom læder og træ.

Man skifter ikke appparaterne ud så tit, eller man nøjes med at skifte noget af elektronikken - derfor er det værd at gøre noget mere ud af udseendet.

Industrien er ofte organiseret som en form for økologisk system, hvor affaldsprodukter fra ét selskab er råstoffer for et andets produktion.

Internettet bruges som en genbrugsbørs for at formidle kontakten mellem dem, der har affald, overskydende materialer eller udtjente produkter - og dem, der har brug for bestemte råvarer.

Forbrug:

Den daglige handel med varer sker i de mange små lokale butikker eller på byens marked.

Markedet er byens centrum. Her mødes man, der er kulturelle arrangementer, koncerter, taler osv.

Mange butikker har indrettet værksteder, der kan klare reparationer og tilpasninger. Ting, der er fremstillet i hånden, hvad enten det er sko, tøj, glas eller møbler, er populære, og værkstederne er gerne åbne, så man kan få lov at følge med i arbejdet.

Salg ved stalddøren eller vejkanten har i de mindre byer gjort stort indhug på supermarkedernes og købmandens salg af grøntsager.

Forbrugeroplysning/krav:

Etikken skal være i orden

Det er almindeligt at være meget bevidst om de politiske konsekvenser af sine forbrugsvalg, og derfor kræver forbrugerne meget omfattende information om produkterne.

Kunderne vil blandt andet vide besked om miljøbelastningen, sammensætningen af varen, mulighederne for at reparere og genbruge materialerne og energiforbruget ved at bruge produktet.

Kan man som producent ikke svare på de spørgsmål, risikerer man at kunderne køber varerne hos andre.

Det er også væsentligt for forbrugerne at kende producentens baggrund. I mange tilfælde kender kunden personligt producenten.

Det etiske er en del af produktets kvalitet. Man køber helst kun varer, fra producenter, der arbejder efter principper, man kan sympatisere med. Det kan omfatte personalepolitik, ejerforhold, engagement i lokalsamfundet, og hvorvidt producenten anvender indtægterne til andet end blot personlig gevinst.

Det er fuldstændigt normalt og forventet, at selskaber fremlægger grønne regnskaber og etiske erklæringer.

Når banker eller investorer skal låne penge ud, vil man også ofte se, at der stilles etiske krav til virksomhederne.

I erhvervslivet er der tilsvarende en klar bevidsthed om at ens stræben ikke kun går efter flere penge, men at det også skal tjene andre formål. Som virksomhed samarbejder man med de, man føler sig på linie med.

For arbejdstagere er det et krav, at deres arbejdsplads er drevet efter principper, de kan identificere sig med. Og de kan tillade sig det, for med de kommende små årgange vil der være mangel på kvalificerede folk.