Hvorfor ikke, Danmark?
Bragt i Ugebrevet Mandag Morgen, 7. Dec. 2009

Der er en lille sætning, som har bidt sig fast i mit hoved. Tre små ord: Hvorfor ikke Danmark? Man kan lægge trykket flere forskellige steder, og dermed få meget varierende betydninger ud af ordene. Man kan f.eks. sige Hvorfor ikke, Danmark? - med tryk på ikke, og i et lidt anklagende tonefald.

Der er en snigende fornemmelse af at Danmark skifter plads i den internationale rangorden. Ifølge statistikken er vi stadig en af de rigeste, mest velfungerende, konkurrencedygtige nationer, men positionen skrider.
I nøgterne tal kan man konstatere at fremgangen er gået i stå, vi har sværere ved at komme ud af krisen, og produktiviteten hænger. Fortsætter man de kurver er det klart, at vi ikke kan beholde de topplaceringer, vi hidtil har brystet os af.
På et mere anekdotisk og subjektivt niveau er det tankevækkende at besøge andre lande og opleve kvaliteter, som vi førhen ikke ville have tiltroet andre nationer. Danske børn der efter nogle år i en udenlandsk skole oplever at være langt foran deres jævnaldrende i den danske folkeskole. Kollektiv trafik i udlandet, der fungerer hurtigt, effektivt og bekvemt. Lufthavne, hvor bagagen allerede roterer på båndet, når man kommer for at afhente den... Små og store ting, der minder en dansker om at andre faktisk godt kan gøre tingene endda bedre end vi er vant til.
I den anekdotiske afdeling virker det også som om man med jævne mellemrum lige er nødt til at nedjustere sin opfattelse af hvad den danske velfærdstat reelt kan præstere these days. Folkeskolernes toiletter eller tilstandene på landets skadestuer er eksempler på vigtige offentlige ydelser der minder mere om noget man ville forvente at finde i Rumænien.

Vi stagnerer, med en vis resignation. Enhver ved, at det næste århundrede tilhører Asien. Det mest imponerende ved den asiatiske fremgang er, hvor storstilet og fokuseret der investeres i at muliggøre fremtiden. Kina er bogstaveligt talt et udviklingsland. I de kommende 5 år bygger de et mange tusinde kilometer stort net af højhastigheds jernbaner fra scratch. Herhjemme kører vi stadig rundt i udslidte IC3 tog, medens vi venter på at IC4 togene, der allerede er forældede, bliver sat i drift.
Sydkorea bruger den financielle krise til at kickstarte de industrier, som de mener er afgørende for fremtiden - ikke mindst cleantech. Den type store, koordinerede strategiske satsninger har vi ikke herhjemme. Her forsøger virksomhederne i det små og hver for sig at forlænge kompetencerne i vand, miljø, energi, byggeri, hvor vi for få år siden havde føringen. Men det kan være lidt svært at få øje på den nyskabende forskning og udvikling, der skal forhindre andre i at banke os på det, vi ellers regnede for hjemmebanen.

Men, hvorfor ikke Danmark? Man kan også lægge trykket på Danmark. Så lyder det straks mere optimistisk. For hvorfor egentlig ikke os? I princippet har vi fantastiske forudsætninger for at vise vejen.
Vi skal netop ikke starte fra scratch. Vi har en vel-uddannet befolkning, vi taler engelsk, vi har været opmærksomme og engagerede i miljøet og klimaet i årtier, vi har masser af IT viden og infrastruktur, vi har ingen korruption, en høj grad af tillid og tryghed, lighed mellem kønnene. Alt det, de andre knokler for. Vi er sågar de lykkeligste i verden. Selv Oprah er vild med os.

Hvorfor skulle Danmark ikke have noget at byde på?
Verden, og spillereglerne for at trives i den, vil forandres markant indenfor få år. Vi er igang med en grundlæggende omstilling af den måde, vi løser menneskers behov på. Danmarks velstand hidtil har bygget på at vi kunne udvikle ny løsninger, der skabte reelt fremskridt for samfundet. På samme måde hænger vores velstand fremefter på, at vi offensivt og aktivt udvikler nye måder at leve et godt liv under helt andre materielle begrænsninger.
Vores opgave er at vise, hvordan man kan fortsætte med at være verdens lykkeligste mennesker i en verden der er ekstremt digitaliseret, multietnisk og ultra low carbon. Verden har brug for eksempler på at man kan være trygge, glade, sunde, højt-uddannede, kreative og omgivet af kvalitet - og endda samtidig være med til at rette op de problemer, der ellers ser ud til at kunne fjerne grundlaget for lykkelige samfund. Dét vil der efterspørgsel efter.
Og svaret på dén udfordring har vi mindst ligeså gode forudsætninger for at skabe som de har i Silicon Valley, Shanghai eller Dubai.
Så vidt jeg kan se, handler det ikke nødvendigvis om at løbe hurtigere og skrabe mere til sig - og dét er måske den største udfordring; at ændre den traditionelle, rent materielle forståelse af velfærd. Vejen frem er ikke mere af det samme - det er i mange henseender nogle helt andre værdier, der skal prioriteres.
Vi har et godt grundlag. Det næste bliver at frigøre os fra de dele, der fastholder os i en uddøende livsform. Det er tvingende nødvendigt - og en kæmpe mulighed. Så hvorfor ikke, Danmark?