Internettet som global hjerne
Som tusinder af andre håbefulde upstarts i den amerikanske forretningsverden har det lille software selskab Intelligenesis ikke meget andet end en god ide, lidt startkapital fra nogle investorer - og så selvfølgelig et website.
Som så mange andre håber de på at netop deres geniale produkt kan vise sig at være det næste kolossale hit, der kan gøre ejerne og investorerne hovedrige "overnight".
Og fremtiden er gylden, uden tvivl, men lige nu skal de se at få produktet ud inden startkapitalen er opbrugt.
Intellegenesis er allerede nået et par vigtige trin op ad stigen mod succes. De er blevet et af de firmaer, man holder øje med. For et halvt års tid siden var de på forsiden af the Wall street journal, og det fik dem ind på investorernes radarskærm - indtil videre som et af den slags selskaber, eventyrlystne spekulanter kan smide en sjat dollars i, hvis de vil prøve at satse på noget temmelig syret, men som lige akkurat godt kunne gå hen og blive noget rigtig stort.
Jeg hørte om intelligenesis fra en mand, der leder efter præcis den slags projekter. Han har ellers satset stort på avancerede bioteknologi selskaber, men efter artiklen i Wall street journal var han begyndt at holde øje med Intelligenesis.
Han viste mig deres website, hvor direktøren for selskabet, en Dr. Ben Goertzel fremlægger sine planer om at lave en superintelligent, kunstig hjerne, der kan analysere de financielle markeder og forudsige kurserne udvikling bedre end nogen menneskelig børshandler.
Programmet hedder Webmind, og måden det virker på, er baseret på at tusindvis af computere skal arbejde sammen over Internettet og bidrage med hver deres sæt af forståelse til den samlede hjerne - lidt på samme måde, som vores menneskelige hjerne er opbygget af celler, der udveksler signaler på kryds og tværs.
Ifølge Intelligenesis hjemmeside er deres software allerede i stand til at forudsige råvarepriser, og aktie og valuta kurser så godt, at det ville svare til en forrentning på op imod 150%, hvis man investerede sine penge efter dens råd.
Så jeg sendte en e-mail til Intellegenesis's pressedame og aftale et møde med Dr. Goertzel på firmaets kontorer i New york. De lå på 22. etage, strategisk lige om hjørnet fra Wall Street og New York Stock exchange.
Hjernen som et netværk af små computere
Jeg kom lidt for tidligt og sad i receptionen og ventede på at Ben Goertzel skulle dukke op. Medens jeg sad der kom der en fyr ind, som så ud til at være et cykelbud - omend et noget sjusket påklædt eksemplar. Han var omkring de tredive, havde krøllet hår, tykke briller, en lidt hippieagtig udstråling - det viste sig at være Dr. Goertzel.
Ben Goertzel er egentlig matematiker. Han skrev sin PHD afhandling som 22 årig, og inden han blev tredive havde han nået at forfatte fire bøger. Efter nogle års forskning i Brasilien fik han stilling som professor ved et universitet i Australien og han havde opnået en vis anerkendelse i smalle akademiske kredse for sin teori om hvordan man kan beskrive hjernens funktioner matematisk.
I grove træk går Goertzels teori ud på at hjernen, sådan billedeligt talt, består af en hel masse små computere, der forholder sig til de informationer de modtager fra sanserne.
På basis af det opbygger de hver især en model for hvordan tingene ser ud til at hænge sammen. De enkelte dele af hjernen
kan så tale sammen og udveksle erfaringer og forståelse, og på den måde påvirkes enkeltdelenes forestilling om verden både af de informationer de modtager udefra og af de erfaringer, de deler med de andre dele af hjernen..
Når der er tilstrækkeligt mange af de små computere, når de får tilstrækkeligt med inforamtioner og iøvrigt hver især er kraftige nok til at fortolke de informationer - ja, så skulle resultatet være det, vi kalder intelligens.
Så vidt teorien. Ben Goertzels problem var, at han ikke kunne bevise den i praksis, for der fandtes ikke computere, der var tilstrækkeligt kraftige til at kunne genskabe de processer - og det så ud til at der ville gå mange år endnu, før computerudviklingen ville komme så vidt.
Intelligens i nettet
Så var det det gik op for ham, at hans model faktisk var i fuld gang med at blive virkeliggjort i den måde Internettet virker på.
Hvis man ser hver webside på nettet som en neuron, altså en hjernecelle, og hvis hvert link er som forbindelserne imellem neuronerne, så virkede det ikke helt galt, at Internettet, med den rette software til at organisere det, kunne fungere som en slags kunstig hjerne - en overordentlig kraftig én af slagsen.
Ben Goertzel gik igang med at skrive noget software, der kunne modtage alle mulige rå informationer fra internettet, både tekst og tal, kigge på dem, og så forsøge at opbygge en form for matematisk funktion, der kan beskrive, hvordan informationerne hænger sammen, og hvor meget de forskellige elementer i dataene påvirker hinanden.
Ydermere skulle det software kunne fungere som "agenter", en slags rejsende programmer, der drøner rundt på nettet fra computer til computer, for at udveksle erfaringer med andre computere.
Ben Goertzel var også smart nok til at starte et website, hvor han fortalte om sine planer og teorier, og ad den vej fik kontakt med andre forskere, der puslede med de samme ideer.
Det var også gennem websitet, at han fik kontakt med en børsanalytiker fra Wall street, som kunne se, at den måde at analysere data på, måske kunne bruges til at forstå udviklingen på børserne.
Hun kontaktede Ben Goertzel og sammen startede de et firma, der som det første produkt skulle udvikle et program til analyse af financielle data.
Goertzel tog chancen og flyttede med kone og tre børn til New York. De fleste andre af de ansatte Intelligenesis behøvede imidlertid ikke at flytte rent fysisk for at være med. I bedste informationsalder stil sidder 3 af de ialt 14 ansatte i selskabet i Brasilien, 2 af dem arbejder fra Australien og så er der par stykker i Texas og Californien.
Forståelse for de store sammenhænge
"Tricket er at systemet ser ting som ingen andre opdager på markedet", siger Ben Goertzel: "Normale computersystemer kan kun analysere tal, men her kan vi tage tekster, f.eks. fra en elektronisk nyhedstjeneste og lade computeren prøve at finde nogle sammenhænge. Samtidig kan vi også lade computeren analysere de sædvanlige tal og statistikker. Resultatet er at vores system får øje på sammenhænge, som hverken en computer eller et menneske normalt ville se´.
Ben Goertzel fortæller, at når folk har tabt så meget på krisen i Rusland, så er det fordi de spekulerede i gevinsten når kurserne på aktier og værdipapirer forskubbede sig en anelse i forhold til hinanden.
"Men deres computer systemer stoppede aldrig op og overvejede, hvad nu hvis hele systemet grundlæggende var ved at kollapse? Det er det, vores software kan; det kan se tingene i en større sammenhæng", hævder Ben Goertzel.
Noget må der være om snakken, for det er lykkes for Intelligenesis at lave en aftale med Reuters, der er en af de helt store leverandører af financielle informationer. Ideen er at Reuters installerer Intelligenesis' software på en lang række af computerne internt i Reuters organisationen. De anbefalinger om køb og salg, som softwaren når frem til, vil abonnenterne på Reuters datatjeneste kunne trække på - i først omgang som et ekstra, gratis tilbud.
Men systemet kan i princippet bruges i mange andre sammenhænge. Intelligenesis har haft en del henvendelser fra det amerikanske forsvar, der gerne vil bruge software til at forudsige de situationer, hvor nogle soldater i kampsituationer pludselig bryder sammen.
Skattevæsenet kunne bruge det til at finde skattesnydere, og der er et kreditkort selskab, der vil bruge systemet til at vurdere hvilke skyldnere det kan betale sig at pudse en inkassator på, og hvilke der er så værdiløse, at man lige så godt kan afskrive de penge man har lånt ud med det samme.
Et fremmed væsen med en maskines værdier
Men hvad er det egentlig computeren ved, hvad forstår den?
Til at begynde med ved den ikke engang hvad de enkelte ord den læser betyder. Den skal først opbygge en forståelse af sproget, og den skal lære at tyde de, for en maskine, temmeligt abstrakte begreber vi mennesker bruger.
Udviklingen i verden påvirkes meget af stemningsskift og psykologi, og det er sandsynligt, at computere aldrig rigtigt vil kunne forstå den slags. Men den opfange nogle mønstre i udviklingen, og den kan finde sine helt egne værdier at tage beslutninger efter.
"Når man skaber kunstig intelligens, så er det et fremmed væsen man skaber og det har sine egne værdier - nogle værdier der er anderledes end de menneskelige værdier vi kender. Det må man gøre sig klart", mener Ben Goertzel.
Men hvad nu, hvis maskinen bliver uenig med de menneskelige ansatte i firmaet?
"Systemet afgør selv, hvem det vil lytte til, og hvis det skønner, at oplysningerne fra en bestemt ansat i firmaet er værdiløse, kan det beslutte at ignorere vedkommende fuldstændig. Så er det op til chefen at beslutte om den menneskelige medarbejder skal fyres, eller om systemet skal justeres", siger Ben Goertzel.
Går man skridtet videre, kunne man forestille sig at computeren var så dygtig til at tage forretningsbeslutninger, at den kunne starte sit eget firma. For Ben Goertzel er det såmænd ikke utænkeligt:
"Det kunne da godt være at en computer kunne tjene penge nok til at ansætte folk til at holde sig vedlige med grej, men hvis folk ikke vil arbejde for en computer, kan de jo bare lade være. Det er ikke slaveri, der er ingen der tvinger dem", mener han. Med et smøret grin tilføjer han, at han personligt føler sig på den sikre side, for skulle systemet blive mere magtfuldt, så vil det altid være trofast mod ham, han er jo dets far.
Systemet er psykotisk
Selvom det program, Intelligenesis har skrevet, indtil videre kun er en meget simpel udgave af den komplekse organisme han håber på at skabe, så betragter Ben Goertzel allerede systemet som levende. Ikke på niveau med mennesker, men måske som et insekt eller en mus - en mus, der tilfældigvis har et usædvanligt talent for at handle værdipapirer på børsen.
Om ikke andet, så virker det levende, når det har kriser, fortæller Ben Goertzel:
"Når computeren flipper ud, så snakker vi om at den er psykotisk, og det ER den. Der er noget galt med dens hjerne. Imorges havde den f.eks. tvangstanker. Den blev ved og ved med at tænke over et spørgsmål og den kunne ikke finde ud af at gå videre til de nye opgaver, der hobede sig op. Det var lidt som en gammel mand der sidder og taler for sig selv i baren, og kører rundt i den samme skure. Den havde en fejl i håndteringen af hukommelsen, men nu har vi ordnet det. Det er noget andet med mennesker, der kan vi ikke så godt bare fikse problemet".
|
|
