Interview med Jeremy Rifkin

Jeremy Rifkins bog: bioteknologiens århundrede har i USA gjort ham til Manden man ringer til hvis man skal have en kritisk udtalelse mod den bioteknologiske industri.
Rifkin er en slags en-mands korstog, der utrætteligt kæmper mod industrigiganterne - både i medierne, ved offentlige høringer og igennem retssager. I disse år koncentrerer han sig om Bioteknologi, men han tidligere markeret sig fredsbevægelsen, arbejderbevægelsen og i en kampagne for at nedsætte forbruget af kød.
Rifkin nøjes ikke med at tale. Han fører krig på industriens egne præmisser. Rifkin har for flere år siden søgt patent på en process, der omfatter skabelsen af alle kombinationer af dyr med mennesker, og han mener, at han har en vis chance for at få det.
Hvis han får det, vil han kunne blokere en hel del videre forskning og produktion i den retning i de tyve år han har patentet.
Hvis ikke han får det, mener Rifkin at det må være fordi patentlovgivningen ikke fortolker loven sådan at naturlige skabninger kan patenteres - og i så fald er der grund til at kræve at lang række andre genteknologiske patenter fra de senere år tages op til ny vurdering.

Q: I din bog "The biotech century" skriver du at viden om generne kan føre til en ny renæssance for menneskeheden, men at logikken i industrien lige nu snarere fører til det modsatte – hvorfor det?

A: I biotek industrien er der en tilbøjelighed til at lade som om gener kan forklare alt. Men gener er kun en del af den samlede opskrift. Det er i samspillet med de miljøer, vi lever i, at det afgøres, hvordan vores gener udtrykker sig.
Det er et udtryk for den maskinelle tankegang, der prægede industrialismen. Man tror at man kan finde en simpel årsag; en lille genetisk fejl, der blot skal fikses, og så er alt i orden.
Man leder efter gener for intelligens, kriminalitet eller asocial opførsel. Men det er nonsense, for det er egenskaber, der kommer til udtryk i forhold til det miljø vi lever i.
Det farligste ved generne er faktisk sociologien omkring dem, for når først vi tror at vi kun er det, vores gener siger, så begynder man også at tro at den eneste måde man kan ændre samfundet er ved at ændre på generne. Vi risikerer at glemme hvor vigtigt det er forsøge at påvirke miljøet og selv tage et ansvar for vores liv.

Q: Du advarer også om at vi vil opleve en ny form for eugenik, altså racehygiejne?

A: Ja, den eugenik, vi er på vej mod, vil overhovedet ikke være på samme måde som den nazisterne leverede det værste eksempel på. Det vil ikke være noget som staten dikterer som en officiel centralt bestemt politik.
Istedet vil det være noget, vi hver især bidrager til, når vi som forbrugere får mulighed for at vælge hvilke egenskaber vores børn skal have. Det passer perfekt med den postmoderne holdning om at enhver er fri til at skabe sit eget liv. Hvis vi begynder at se generne som en slags pensel, så bliver det nye liv vi skaber, som et værk, hvor vi kan realisere vores kunstneriske ambitioner - eller man kan se det som den ultimative form for shopping.
Der er ingen onskabsfuld konspiration bag. Tværtimod, det er en banal, venlig og kommercielt drevet racehygiejne, men dens langsigtede konsekvenser kan føre os til direkte til den Fagre nye verden, Aldous Huxley forudså.

Q: Hvad er der galt i at undgå at få børn med alvorlige sygdomme – og hvis man virkelig kan, hvorfor er det så forkert, at ændre generne for at være bedre rustet til det moderne liv?

A: Det bliver et problem for dem, der ikke er så perfekte. Dem, hvis forældre ikke har sørget for at få fikset deres defekter eller forbedret deres evner. Hvordan vil tolerancen være overfor dem? Det kunne meget vel tænkes at man ville opfatte dem som en slags fejl. Noget, nogen burde gøre noget ved.
Jeg frygter, at vi vil gå bort fra at respektere og have forståelse for hinanden trods vores forskelligheder - fordi vi alle er levende. Istedet vil man se på afvigelser, på samme måde som en ingeniør kigger på en maskine. Maskinen bryder sig ikke om det, hvis alting ikke passer perfekt.
Ingeniørkunstens værdier er kvalitetskontrol, forudsigelighed, målbare standarder, nytte. De værdier har vi brugt overfor døde ting, men vi vil også bruge dem overfor det levende?
Det ville fjerne noget af det som dybest set gør os til mennesker, nemlig medfølelsen og indlevelsen. Hvis vi kun ser på hinandens egenskaber, som løsdele, der kan forandres mister vi indlevelsen. Livet er ikke kun et spørgsmål om nytteværdi, men den forståelse mister vi, når vi kun ser livet som en form for software.
… Og så er spørgsmålet i øvrigt hvad det i praksis indebærer, hvis vi eksempelvis kan forøge intelligensen kraftigt. Risikerer vi ikke at skabe nogle mentale monstre, der suger viden til sig, men som socialt set er en slags autister? Bliver de ikke snarere ofre for en genetisk forbedring?

Q: Du har forudsats, at den strategi for gensplejsede afgrøder som Monsanto og andre af landbrugsindustriens giganter kører efter, vil slå fejl fuldstændigt fejl indenfor 8 år. Hvad bygger du det på?

A: Ideen om at lave planter, der er modstandsdygtige overfor et bestemt sprøjtemiddel er utroligt kortsigtet.
Princippet er, at når man sprøjter med det middel som de gensplejsede planter er gjort modstandsdygtige overfor, så vil alle andre planter eller insekter blive slået ihjel.
Men man kan ikke slå alt ihjel. Der vil altid være nogen, der overlever, og det vil netop være dem, der bedst er istand til også at udvikle evnen til at være modstandsdygtige overfor sprøjtemidlet. Og så kan man starte forfra med at udvikle et nyt sprøjtemiddel og nye sorter der er modstandsdygtige overfor det.
Det er den samme problemstilling, når man laver sorter, der selv kan producerer giftstoffer til at bekæmpe insektangreb; der vil hurtigt dukke insekter op, der er resistente overfor det giftstof.
Et andet problem er, at gensplejsede egenskaber uvægerligt vil sprede sig. Der er massive arealer i USA og Canada med gensplejsede afgrøder, men jeg tror der vil være farmere, der bevidst satser på ikke at bruge gensplejsede sorter for at kunne sælge til det Europa marked og andre kritiske forbrugere.
Når arveanlæggene fra de gensplejsede planter spreder sig til deres afgrøder, kommer der stribevis af sagsanlæg for "genetisk forurening" fra landmænd, der nu ikke længere kan sælge deres høst som ikke-genmanipuleret.


Q: Du starter dine foredrag med at understrege, at du ikke er imod bioteknologien, kun imod måden den bruges på. Hvad ville en alternativ udnyttelse bestå i?

A: Alternativet er at tage "the soft path" (den bløde vej), snarere end industriens nuværende "hard path".
Indenfor landbruget ville the soft path indebære at man bruger den ny viden om generne til at forbedre den klassiske forædling, men afholder sig fra at begynde at krydse gener på tværs af arterne.
Den nye viden kan f.eks. bruges til at skabe planter, der er meget præcist tilpasset forholdene netop der, hvor de skal dyrkes - en slags højteknologisk økologisk landbrug.
På medicinalområdet ville den bløde sti indebære at man ikke fokuserer så meget på at ændre mennesket, så det bedre kan overleve i et miljø, der er sygt. Istedet skal man bruge sin viden om generne til at forebygge ved at folk lærer at undgå de påvirkninger, der kan udløse sygdomme.
70% af de sygdomme vi får i de velstående lande, udløses af miljø mæssige påvirkninger. Det er sygdomme, der kunne afhjælpes eller forebygges ved at tage et andet job, motionere, spise anderledes, undgå forurening og så videre.
Vores gener disponerer os hver især forskelligt i forhold til hvad der skal til for at udløse de sygdomme. Med en mere præcis viden om vores gener, og om de stoffer, som alle vores fødevarer indeholder, vil man også langt bedre kunne sammensætte en kost eller gode råd til en livsstil, der passer optimalt til den enkelte.

Q: Hvordan skelner du mellem hard path og soft path teknologier:

A: Vi skal vælge de teknologier der holder mulighederne åbne for fremtidige generationer, og de teknologier, der indebærer de mindste afbræk og forstyrrelser.
Det valg er klart, hvis man sammenligner økologiske fødevarer med gensplejsede fødevarer - eller designer babies overfor en forebyggende indsats for sundheden.
Og så skal vi vælge teknologier, der forbinder mennesker snarere end fjerne os fra hinanden. Vi skal vælge de teknologier, der lægger vægt på livets iboende værdier - og ikke kun på om det nu er nyttigt.