Økonomi handler ikke kun om penge
Af Peter Hesseldahl

Hvis man vil klare sig i informationsøkonomien, skal man paradoksalt nok ikke tænke for meget på penge. Tillid, fællesskab, interesse, etik og sjov er i stigende drivkraften, når der skabes værdier. Den slags har den klassiske økonomiske teori imidlertid svært ved at håndtere, og derfor risikerer økonomer og forretningsmænd at gå helt galt i byen, hvis de tror at informationsøkonomien er business as usual.

Advarslen kommer fra Joichi Ito, en af den globale IT verdens interessante personligheder. Ito er 35 år gammel, men han har allerede længe været en af dem, hvis tanker og projekter man holdt øje med i branchen. Han er regelmæssigt citeret i den internationale presse, og lige så regelmæssigt med listen når blade som Time Magazine laver deres top 50 lister over IT-verdenens personligheder.
Joichi Ito bor i Tokyo, men han taler perfekt amerikansk og hans netværk i både Japan og USA omfatter tilsyneladende stort enhver der er værd at kende. Foruden at være administrerende direktør for den japanske afdeling af den Disney-ejede internetservide Infoseek, har Ito et "incubator"-selskab, der støtter og investerer i lovende nye IT-virksomheder.
Joichi Itos teorier om hvordan IT ændrer økonomiens spilleregler er ganske radikale. Det interessante er, at han selv følger dem konsekvent i praksis - med stor succes.
Det følgende er et destillat af en række lange samtaler med Ito i Infoseeks bygning i Tokyo.
#me
Prisen på samarbejde er faldet
#bg Førhen behøvede man kapital for at kunne skabe mere kapital, for alt drejede sig om produktion og distribution af fysiske ting. Det var dyrt at bygge en stor fabrik, men idag kan man med nogle få hundrede tusinde dollars skabe en milliard på ret kort sigt.
Den tendens vil fortsætte fordi Internettet sænker omkostningerne ved at arbejde sammen så meget, at man stort set kan skabe værdi uden penge - omkostningen er kun folks opmærksomhed og tid, mener Jochi Ito:
»Idag sker det, at der kommer en ung fyr med en genial ide til mig og siger, det eneste jeg skal bruge er en computer og en kraftig kommunikations linje og så har jeg de her tre ting klar om tre måneder. Og selvfølgelig, værsgo, det får du - men giv mig en lille procentdel senere.
Det næste bliver at den fyr slet ikke behøver at komme til mig, han kan gøre det på egen hånd, så selv små venture kapitalister bliver overflødige. Penge bliver mindre og mindre værd i skabelsen af aktiver i den her ikke-materielle, virtuelle verden. Jeg har selv skabt for flere milliarder dollars værdi i mine selskaber i Japan uden at bruge ret mange penge", fortæller Ito.
Når omkostningerne ved produktion og distribution bliver så lave, så ændrer det grundlaget for ideen om Selskabet – The Firm – som centeret for værdiskabelse. Joichi Ito forestiller sig at man i stigende grad vil begynde at skabe værdi ud fra nogle helt nye organisationsformer, som folk samarbejder omkring - og sandsynligvis vil nogle af dem grundlæggende bygge på noget andet end ønsket om profit.
Linux er Itos yndlingseksempel på det fænomen.
Linux er et operativsystem, som oprindeligt blev udviklet af en finne, Linus Thorvalds, som valgte at gøre programmet frit tilgængeligt på nettet og indbød enhver til at deltage i den videre udvikling af software. Idag er der skabt et globalt fællesskab af folk, der udvikler og udveksler Linux-løsninger, og Linux er blevet en alvorlig trussel mod Microsofts dominerende Windows NT software.
Ligesom et firma er Linux-fælleskabet blevet et center for magt og tillid mellem dem, der samarbejder – men Joichi Itos pointe er, at Linux netop ikke er organiseret som et normalt selskab, og Linux er ikke på børsen:
»Linux er et kæmpe aktiv, men det indgår ikke i noget selskabs regnskaber. Værdien ligger i et fællesskab, der har en vision. Man kan ikke købe Linux, man kan ikke købe det fællesskab, så for Microsoft er det svært at håndtere den konkurrence. Microsoft handler om penge, Linux er en anden slags værdi – som ikke desto mindre har stor betydning i den virkelige penge økonomi«.
#me
Som at meditere
#bg Mange af de selskaber, der idag er de mest værdifulde i informationsøkonomien var aldeles u-kommercielle i deres udgangspunkt: Yahoo blev startet af et par studerende, der ville hjælpe andre med at finde rundt på nettet og E-bay blev startet af en mand, som ville hjælpe sin kæreste med at sælge kæledyr.
Joichi Itos konklusion er at man ikke kan finde på den næste fantastiske forretningsmodel på Internettet, hvis man starter med at tænke på penge:
»Det er lidt som at meditere. Når man mediterer; man må endelig ikke tænke på at man mediterer og om det nu virker - for så mediterer man jo netop ikke.
Hvis det eneste man kan tænke på er at tjene penge, så er det eneste man kan finde på, noget som andre allerede har tænkt på. Men læner man sig tilbage og siger, lad os have det sjovt, lad os prøve noget nyt, lad os skabe et fællesskab og skidt med pengene, så kommer du måske frem til noget efter et stykke tid, der har værdi. Når du har værdien, så har du noget, der senere kan forvandles til penge på bundlinjen. Men det er vigtigt at skelne mellem værdi og penge, for det er værdi man først skal tage sig af.«
Der er ingen modsætning i det, mener Ito, og dét er internettet i sig selv et eksempel på. Det har vokset sig så stort, at det er blevet en platform, som kommercielle selskaber kan leve ovenpå. Men den oprindelige vision blev skabt uden at nogen tænkte på at anvende det kommercielt.
Ito formulerer det sådan at der skal være en balance mellem de to kræfter: »Det er lidt som at balance kroppen og sjælen for at få et harmonisk menneske", mener han.
#me
Skatte i den digitale undergrund
#bg Ito er selv et godt eksempel på en person, der kun arbejder med det han selv synes er sjovt og det som interesserer ham. Men der ligger også en nøgtern forretningsmæssig overvejelse bag Itos interesse for den informationsteknologiske undergrund:
»Se på alt det gratis software, shareware og open source-programmerne. Der er masser af særdeles interessante teknologier og aktiviteter, som udvikles i undergrunden. Nogle af dem er tydeligvis undervurderede lige nu – eller de kan gå hen og blive værdifulde, hvis der sker et skift i teknologien.
Jeg er en entreprenør, jeg forstår økonomi og forretningsverdenen, og jeg hoppper på hovedet ind i alle de der nonprofit fællesskabs-baserede ting, for jeg er stensikker på at jeg vil finde noget derinde, der er enormt undervurderet, og ved at tage nogen af de ting tilbage og ud i den regulære økonomi, tror jeg at jeg har en langt større chance for at købe billigt og sælge dyrt - og det er dét, business går ud på.
Men forudsætningen for at kunne gøre det, er at man forstår hvordan den type fællesskaber fungerer, og det er der ikke folk nok, der ved - ihvertfald ikke folk der også ved noget om økonomi« mener Ito.
Et af problemerne ved den klassiske økonomiske teori er at den er blind for nogle af de grundliggende værdier, der driver udviklingen, mener Joichi Ito:
»De neoklassiske økonomer hævder at vi dybest set udelukkende forsøger at få den størst mulige penge værdi ud af det vi gør.
Men kig på fællesskabet omkring Linux. De gutter vil bare tjene nok til at klare sig, og derudover har de det som Linus Thorvalds siger; "Jeg vil ikke tjene penge, jeg vil have det sjovt". Folk er ikke med i de fællesskaber for at maksimere effektiviteten af brugen af ressourcer. De er der fordi de kan lide at arbejde sammen.
Måske hænger det sammen med at vi efterhånden bevæger os op ad Maslows behovspyramide. I informationsalderen er vi kommet ud over at få dækket de grundlæggende fysiske behov, og nu begynder vi at stræbe efter intellektuel stimulation«.
#me
Fællesskab og tillid
#bg "Community" og "Trust" er to af nøgleordene, hvis man vil forstå informationsøkonomiens spilleregler; Fællesskab og tillid.
Eksempelvis er betydningen af fællesskab og tillid værd at holde sig for øje for firmaer, der gerne vil holde på medarbejderne. Specielt firmaer der producerer information og hvis væsentligste aktiv derfor er det hold af medarbejdere og ekspertise de har kunnet sammensætte.
Idag er aktieoptioner blevet universalmidlet til at tiltrække, fastholde og anspore medarbejdere. Hvis en aktie skal have nogen værdi som optioner, kræver det imidlertid at virksomheden vokser meget hurtigt. Når kurserne på aktierne stiger er det godt for de ansatte at have optioner, men når et selskabs vækst tager af, går det som man kan se i Silicon Valley, at alle siger op og skynder sig videre. Selskabet falder fuldstændigt sammen.
Som Joichi Ito påpeger, så må ethvert selskab på et tidspunkt gå ned i væksttempo, og så forsvinder meget af værdien på optionerne:
»Når væksten bremser må der noget andet til for at anspore de ansatte til at yde en indsats. Så skal det være fordi de ansatte synes det er sjovt og spændende - og ikke på grunden af udsigten til en kortsigtet gevinst.
Hvis du vil skabe et selskab, der kan overleve, må du fokusere på hvordan dit selskab kan skabe et fælleskab og en kultur. Det er dét som nogle af disse fremragende selskaber som GE og IBM kan. Deres virkelige værdi er større end de bogfører, for en stor del af den består i at have en konsolideret kerne af etik og visioner, der kan fastholde de bedste medarbejdere - selvom aktierne falder«.
Efter Jochi Itos mening bliver tillid og fællesskab vigtigere i takt med den verden vi færdes i mere virtuel og elektronisk. Når vi samtidig er i en tilstand af accellerende forandringer, bliver det påtrængende for folk at finde ud af hvad vi virkelig stoler på, og hvad vi kan falde tilbage på:
»Lige nu er der så meget vækst i økonomien, at alle er forholdsvist glade. Man behøver egentlig ikke rigtigt at stole på folk, når det går strygende. Men når option-værdierne falder og markederne begynder at crashe, så vil folk begynde at se sig om efter steder at finde tillid og sikkerhed - netop de samme gamle kendetegn, som alle for tiden tror er det, der sinker de japanske selskaber. Men gå til Yahoo og spørg en hvilken som helst ansat om han ville arbejde for det selskab, hvis optionerne pludselig ikke var noget værd?
Folk gør grin med de japanske selskaber, når de forsøger at opbygge loyalitet og korpsånd, men det er man er nødt til når økonomien er dårlig. Jeg tror at den japansk/asiatiske model er mere robust under vanskelige økonomiske betingelser end den amerikanske model, som arbejder meget kortsigtet«, mener Joichi Ito.