Befri Mickey!
- Interview med Lawrence Lessig
nov. 2002

Man siger at hver gang copyrighten på de første Mickey Mouse film begynder at udløbe, så får Disney koncernen overtalt den amerikanske kongress til at forlænge loven.
"Steamboat Willie", den lille film hvor Mickey for første gang viste verden sine ører, blev skabt i 1928. Dengang gav loven ophavsretsbeskyttelse i 56 år. Siden da er perioden blev forlænget 11 gange, den seneste gang med hele 20 år, da den såkaldte "Sonny Bono lov om forlængelse af copyright" udvidede beskyttelsen til at gælde i 90 år.
Så Disney kan tage det roligt indtil år 2018.

...Hvis altså ikke Lawrence Lessig vinder den sag han i øjeblikket fører i den amerikanske højesteret. Lessig er tidens mest fremtrædende fortaler for værdien af åbenhed hvad angår ophavsret og patenter på software. Han er advokat og professor ved Stanford universitetets juridiske fakultet, hvor han leder et institut for samfund og internettet. Sidste år skrev han bogen "The future of ideas", der allerede er blevet et standard-værk når det handler om at forstå hvordan kontrol og åbenhed hver især påvirker opfindsomheden og udviklingen af informationsteknologiens muligheder.

Lessig er på et korstog imod tendensen til at låse af for al den kreativitet og frihed som internettet oprindeligt gjorde mulig. For Lessig at se er vi hastigt på vej bort fra internettet som et åbent fællesskab. I stedet ender vi med et internet, der er kontrolleret af store koncerner, som med hærskarer af lobbyister og advokater formår at forhindre, at der udvikles nye teknologier og systemer, der kan true deres position.
Lessig beskriver det som at vi går fra et "dot.commons" til et "dot.control".

Magten koncentreres, nettet fastlåses
Det er en udvikling der foregår på mange niveauer. På det fysiske niveau handler det om hvem der ejer kablerne og maskinerne i nettet. På kode-niveauet handler det om hvem der kan definere de standarder, protokoller og den software der afgør hvilke funktioner nettet kan muliggøre. Endelig er der indholds-niveauet, hvor det drejer sig om kontrollen med de sange, billeder og tekster, der flyder gennem nettet. På alle 3 niveauerne mener Lessig at der en stærkt bekymrende tendens i retning af kontrol og lukkethed.

"Internettets arkitektur har været åben. Det har stået enhver frit for at opfinde nye måder at bruge nettet på. Men i øjeblikket forsøger en række meget stærke selskaber at begrænse den frihed - eksempelvis gør de stadig mere omfattende software patenter det vanskeligt at videreudvikle nettets funktioner", siger Lawrence Lessig:
"Konsekvensen er, at retten og magten til at opfinde til nettet bliver centraliseret i hænderne på en ret lille gruppe af netværk-ejere, store koncerner og de store ejere af copyright".

Efter Lessigs mening vil dét føre til at opfindsomheden og udviklingen af teknologien bliver langsommere og mindre omfattende. Det er et tab for samfundets fælles bedste, og det rammer især dem, der ikke er indenfor de snævre cirkler, der allerede har etableret en magtposition på nettet. Adgangen til at bidrage med nye udviklinger bliver i stigende grad blokeret for små og nye selskaber, og ikke mindst for folk fra mindre lande og udviklingslande, mener Lessig.

Som Lessig påpeger, så er der en grundlæggende tendens til at patenter og ophavsretsbeskyttelse hjælper de etablerede med at fastholde deres position, på bekostning af de nye, der vil videreudvikle det bestående.

Kulturen på standby
Det officielle navn på den sag Lessig i øjeblikket fører ved den amerkanske højesteret er "Eldred vs. Ashcroft". Lessig har anlagt sagen på vegne af Eric Eldred, der driver et website hvorfra man gratis kan downloade bøger, hvis copyright er udløbet.
Eric Eldred havde forberedt at udgive en stribe bøger hvis copyright udløb i 1998, men loven der forlængede copyrighten betyder i praksis at der vil gå 20 år før nogen nye værker kan gøres tilgængelige. Det rammer ikke kun Eric Eldred, men en lang række store internet-projekter, som Gutenberg-projektet og the Internet Archive, der også arbejder på at gøre vigtige værker tilgængelige online.
Blandt de værker, hvis copyright var ved at udløbe, var bl.a. musik af Cole Porter og George Gershwin, og Hollywood klassikere som "Borte med blæsten".

Hovedargumentet for at styrke copyright lovgivningen er at det sikrer dem, der gør en indsats for at skabe et værk, at de kan få deres investering tjent hjem igen. Uden tilstrækkelig beskyttelse ville man risikere at udviklingen blev bremset, fordi producenterne følte at andre blot kunne overtage deres dyrt udviklede ideer.
Lessigs modargument er at 70 års copyright i forvejen er så lang tid, at kun 2% af alle værker stadig har nogen kommerciel værdi, når beskyttelsen udløber. For de få værkers skyld, er man åbenbart villig til at indefryse hele resten af den kulturelle produktion.
Først og fremmest mener Lessig imidlertid at det er umuligt at forsvare en forlængelse af copyrighten for værker der allerede er produceret. Nok så rundhåndede copyright regler kan ikke lave om på hvor stor kreativiten var i fortiden. Skal man endelig udvide perioden, mener Lessig, at det kun må omfatte de værker, der skabes fremover.

Disneys hykleriske holdning
Lawrence Lessig kan godt forstå, at nogle selskaber føler at det krænker deres ejendomsret, når enhver pludselig kan begynde at kopiere eller videreudvikle de værker, som de hidtil har kunnet kræve tilladelse og betaling for brugen af.
Men de glemmer at nye værker og opfindelser altid bygger på fortiden:
"Det bedste af Disneys produktion er altid blevet skabt ved at tage indhold, som andre mennesker har skabt, og bygge videre på det - sådan som de gjorde med Snehvide og Askeport, der oprindeligt var skrevet af brødrene Grimm.
Jeg synes det er helt i orden at Disney tager Victor Hugo's fortælling om klokkeren fra Notre Dame og laver det til en film uden at betale en øre til Victor Hugos arvinger. Jeg mener ikke at arvingerne har noget lovligt eller moralsk krav overfor Disney - de kan allerhøjest brokke sig over det var en dårlig film.
Men så må man tilsvarende spørge Disney: Hvorfor skulle de have lov til at tage værker fra offentligheden, når de mener, at intet af det, de selv skaber, skal have lov til at blive en del af den frie, offentlige kultur? Det er en hyklerisk holdning!", mener Lessig.

Når man taler om ejendomsret er det vigtigt at skelne mellem fysiske genstande og ideer, siger Lessig:
"Der er folk, der mener at man skal kunne eje en idé eller en opfindelse for evigt - og meget tyder på at det virkelig er i den retning udviklingen går. Men det ville være en situation der var enormt begrænsende for kreativitet og innovation".

Som et eksempel nævner Lessig jazz-musik: Forestil dig en situation, hvor du var nødt til at få din advokat til at skaffe dig tilladelse fra en eller anden musiker før du kunne improvisere eller bygge videre på vedkommendes værk. Det ville være håbløst, og det er dén intuitive forståelse af værdien af åbenhed som ligger bag lovene, når de siger at patenter og copyright kun skal gælde en begrænset periode".

Tvivlsomme fordele ved patenter
I USA tillader loven at tage patenter på software, I Europa gives der i praksis masser af patenter til software, men det drøftes i øjeblikket i EU-kommission og ude i medlemslandene, om det skal gøres til officiel lov - eller om man tværtimod skal forsøge at bremse strømmen af software patenter, der tilkendes.
Lawrence Lessig er generelt betænkelig ved patenter på software:
Advokaten, der vil vriste friheden ud af Mickey Mouse's behandskede kløer

"Før man beslutter at udvide retten til patenter til en ny type opfindelser må man vurdere om det vil være med til at skabe mere kreativitet, og om det alt i alt skaber flere fordele end omkostninger. Erfaringerne efter mere end ti år med software patenter i USA viser at de tydeligvis er dyre og besværlige at håndtere for software udviklere. Derimod er det uklart om patenterne skaber nogle fordele. Alt i alt mener jeg at det ville være en fejl for noget nyt land at udvide muligheden for at få patent på software", siger han.

Lawrence Lessig mener dog ikke at man generelt skal afskaffe patenter eller copyright:
"Et vist mål af beskyttelse og kontrol er en god ting, men det betyder ikke nødvendigvis at mere kontrol altid er bedre. I forhold til situationen i øjeblikket er det snarere tværtimod; Mere kontrol vil skabe mindre værdi for samfundet".

Passive forbrugere eller skabende borgere
Man fornemmer tydeligt på Lessig at han er temmelig pessimistisk og bekymret. Besøger man hans website kan man finde stribevis af artikler der beskriver tilfælde, hvor gode ideer, og nyttige opfindelser er blevet kvalt af trusler om retssager og astronomiske erstatningskrav fra selskaber der hævder at deres patenter er krænket.
For Lessig handler det ikke kun om at den økonomiske og teknologiske udvikling stagnerer. Han mener at vi generelt står overfor et valg mellem to vidt forskellige kulturer:
"Især siden radio og TV blev udbredt har langt de flestes rolle i forhold til produktionen af kultur været at modtage det samme indhold som sendes til millioner af mennesker på samme tid. Det er et billede af borgerne, som passive forbrugere, der bare vælger mellem de muligheder de præsenteres for.
Internettet gjorde det muligt at skabe et andet billede af hvordan samspillet mellem borgerne kan være, nemlig som deltagere og skabere af indhold. Det er det vi har set med den enorme opblomstring af websites, blogs, amatørvideo og så videre. Folk er blevet langt mere aktive og deltagende i forhold til kulturen omkring dem.
Men det nye billede af borgeren passer ikke sammen med de forretningsmodeller som de mest magtfulde producenter af indhold arbejder ud fra. Deres forretning bygger på at kunderne flader ud foran TV-skærmen. For dem er det en trussel at der opstår borgere der har mulighed for selv at deltage og skabe indhold.
I øvrigt mener Lessig udmærket at der kan tjenes penge også i en verden hvor borgerne er deltagere - det er bare et andet system og andre modeller end det de gamle "dinosaurer" er vant til.

Men står det virkelig så slemt til? Vil folk ikke altid finde måder at fuske sig rundt om kontrollen? Er vores opfindsomhed ikke så stærk, at den ikke kan holdes nede?

Jo, jeg er overbevist om at folk i stigende grad vil lære at "flyve under radaren". De vil forstå at undgå restriktioner og forsøg på kontrol. Men jeg er ikke så sikker på at det er en god ting", siger Lessig:
"Hvis vi skaber en generation af børn der tænker på det, de gør, som en overtrædelse af loven. Hvis det at forholde sig kreativt til kulturen bliver noget man tænker på som at stjæle eller at hacke sig ind på områder, hvor man ikke har ret til at være, så skaber vi den holdning hos den næste generation, at loven er til for at blive brudt, og at man ligefrem opmuntrer hinanden til at bryde de åndssvage regler. Det ville være et forfærdeligt resultat.
Det er derfor jeg forsøger at gå ud og få omformuleret lovene, så de giver mening. Forskellen på den verden jeg gerne så, og den verden som jeg tror vi i stigende får, er om folk opmuntres til at være kreative - eller om det at være kreative tvinger folk til at være forbrydere", siger Lessig.

www.lessig.org