En grundlov for jorden

Interview med den tidligere generalsekretær for FN Rio konference, Maurice Strong

Det er snart 6 år siden Maurice Strongs karriere kulminerede. Maurice Strong, der er canadier, var i 1992 generalsekretær og øverste ansvarlige for FNs konference i Rio de Janeiro om bæredygtighed og miljø, der samlede over 100 regeringsledere og tusindvis af embedsmænd, græsrodsaktivister og journalister fra fra hele verden.

Maurice Strong selv har ikke hvilet på laurbærrene. For så vidt kan man mene, at det projekt han har arbejdet på i de senere år er endda mere ambitiøst end Rio-konferencen.

Maurice Strong er formand og stifter af en organisation ved navn Earth Council, som arbejder på at udforme et Earth Charter; en erklæring om en række principper for menneskets forhold til jorden og naturgrundlaget.

Tanken er at Earth Charter med tiden skal anerkendes af FN og have status på linje med menneskerettighedserklæringen - i det her tilfælde er det bare jorden og naturen, hvis rettigheder anerkendes. Earth charteret er en erklæring der på mange måder sætter spillereglerne og dagsordenen for vores udvikling i det kommende århundrede.

Bag Earth council er en styregruppe, med vægtige internationale navne. Det er iøjnefaldende at mange af medlemmerne af Earth Councils styregruppe optræder i andre sammenhænge, hvor man også netop diskutere mulighederne for at tage beslutninger på globalt plan.

Den tidligere sovjetiske præsident Michail Gorbachev er medlem, og han er selv arrangør af en årlig konference, der samler et imponerende opbud af politikere, forretningsfolk, forskere, kunstnere og åndelige ledere til at diskutere de globale forhold i det 21. århundrede.

Schweitzeren Klaus Schwabe, som leder det årlige world economic Forum i Davos, er også medlem, ligesom den tidligere svenske statsminister Ingvar Carlson, som idag er leder af en kommission under FN, der specifikt har undersøgt mulighederne for globale styreformer.

Q: - Hvad er det vigtigste spørgsmål vi står overfor i det nye århundrede?

A: - Vi står overfor en række meget store spørgsmål, og det største af dem er hvordan vi vil lære at forvalte vores egen fremtid. Vi er den første generation i historien, der er herre over vores egen evolution. Hvad vi gør, eller hvad vi ikke formår at gøre, vil rent faktisk afgøre vores egen arts skæbne.

Hvad enten det er klimaforandringer, om det er faren for naturgrundlaget, eller om det er fred og sikkerhed i verden, så er det spørgsmål, der kræver en grad af fællesskab i forvaltningen, som vi aldrig før har formået at opnå.

For mig er det helt overordnede spørgsmål, om vi vil være istand til at udvikle et system til i fællesskab at forvalte de problemer, som intet menneske og intet land kan forvalte alene.

I praksis er udviklingen i verden jo ikke noget, vi styrer på en fuldstændig fælles facon. Det er resultatet af alle de individuelle handlinger af personer og selskaber og regeringer, og derfor må vi finde en måde, at forstå hvordan vores handlinger hver især påvirker fremtiden, så vi kan underkaste dem en form for disciplin, der sikrer at vi ikke overskrider de grænser, hvor hele den menneskelige art kommer i fare.

Historien har mange eksempler på at samfund er gået under, men konsekvenserne af vores handlinger har aldrig før været globale. Vi har aldrig været nødt til at samarbejde for at beskytte hele den menneskelige fremtid. Dét er den store forskel mellem fortiden og den fremtid vi står overfor i det 21. århundrede.

A: - Det er svært at se, hvordan man kan motivere folk til at påtage sig den selv-disciplin og tilbageholdenhed du efterlyser?

Q: - Mennesket kan godt opføre sig på andre måder end rent egoistisk. Jeg tror at vi dybt i os alle har nogle åndelige og moralske værdier, som får os til at handle ansvarligt.

Problemet er, at de færrest har indset i hvilket omfang deres egen personlige opførsel gør en forskel. Hvis folk kan se den virkelige sammenhæng mellem deres handlinger og de globale problemstillinger, så er de mere langt mere tilbøjelige til at handle ansvarligt.

Det er faktisk den bevidsthed vi forsøger at skabe med The Earth Charter. Det skal udstikke nogle fælles moralske standarder, der hvis man handler efter dem, kan bidrage til at forbedre snarere end at forværre verdens situation på miljøområdet.

Q: - Men der er så mange erklæringer og konventioner og manifester. Det kan af og til virke som om at international politik er nået til en æra af svulmende deklarationer, smukke og højttidelige som poesi, men uforpligtende og stort set uden virkning når det kommer til realpolitik.

A: - Deklarationer alene kan ikke løse problemerne, på den anden side er de ikke uden en vis værdi, for de sætter nogle standarder, som folk kan stræbe mod at opfylde.

Når regeringslederne, som ved Rio-konferencen, forpligter sig til at gøre en række ting, for at sikre en bæredygtig fremtid , så har de deklarationer ikke samme vægt som en lov, for vi har ikke nogen verdensregering - men de giver et grundlag, for at folk kan drage deres politiske ledere til ansvar.

Det er pres fra folket, der vil gøre forskellen. Uden et folkeligt pres kommer der ikke politisk handling.

Q: - Miljøproblemerne, men også reguleringen af finansmarkederne og Internettet er tydelige eksempler på, at vi er nødt til at finde globale løsninger. Er der ligefrem behov for en verdensregering?

A: Global styring og ledelse er ikke det samme som at oprette en verdensregering ("global governance is not global government). Vi har ikke brug for en global regering, vi er ikke klar til det, og det er ikke en mulighed i vores tid. Men det er essentielt med et globalt system, der gør det muligt for os i fællesskab at forvalte de spørgsmål, som ingen nationer kan klare alene

Det fordrer en styrkelse og en forbedring af de internationale organisationer som FN, IMF og Verdensbanken. De organisationer er ikke instrumenter for en regering, men de er afgørende for at håndtere problemer på globalt plan.

Der er masser af områder, der ikke kræver at vi samarbejder. Vi behøver ikke at gøre alting sammen, men vi er nødt til at samles om de spørgsmål, der har at gøre med de forhold og rammebetingelser, som alle mennesker og nationer må respektere for at sikre vores fælles overlevelse og velfærd.

Globaliseringen fordrer samarbejde, hvis vi skal undgå faldgruberne og nyde fordelene - for det har sine fordele, men det indebærer også enorme risici. Vi er tvunget til at samarbejde langt mere end nogensinde før i historien. Globalisering er ikke noget man kan beslutte om man vil have eller ej, det er en af tilværelsens realiteter.

Q: - For at kunne træffe beslutninger og forvalte på globalt plan, kræver det vel at alle er enige om nogle grundlæggende værdier at tage udgangspunkt i?

A: - Det er præcist det Earth Charter går ud. Det er et forsøg på at udforme en erklæring om fælles værdier og etiske principper, som vi alle kan acceptere som den grundlæggende præmis for vores opførsel, både som individer og i fællesskab.

Det indkluderer f.eks. at vi deles; deles om ansvar og deles ligeligt om fordelene ved vores globale civilisation. Det inkluderer også at man ikke bør gøre noget for egen vinding, der pålægger andre alvorlige omkostninger eller risici, og de inkluderer at man respekterer rettighederne for minoriteter, indfødte folkeslag, og de som ikke har de samme muligheder for at nyde fordelene ved globaliseringen.

Principperne i charteret indebærer også, at man løser stridigheder fredeligt, at man samarbejder med hinanden på tværs af nationale og institutionelle grænser.

A: - De principper du nævner, rækker et godt stykke ud over de rene miljøforhold. Det lyder nærmest som en slags grundlov for jorden?

Q: - Det hele hænger sammen, så man er nødt til at se meget bredt på sagen. Miljøproblemerne stammer fra en mangel på balance i vores civilisation. Hvis du får udslet pga af en eller anden infektion, så kan du selfølgelig smøre noget medicin på det, men nedenunder er der en sygdomstilstand, en manglende balance, som viser sig ved det udslet. ?På samme måde er miljøproblemerne et tegn på at vi ikke forvalter vores forhold til naturen og jorden på en balanceret måde. Det er derfor, vi oplever klimaforandringer og luftforurening, vandforurening, og ødelæggelse af mange naturområder. Det sker fordi vores økonomiske liv er ude af balance med det naturgrundlag som alt liv afhænger af. Den balance er vi nødt til at genskabe.

Q: - Hvordan synes du det går på miljøområdet, frem eller tilbage?

A: - Desværre må man nok sige, at det generelt går tilbage; miljøet får det stadig værre. Jeg må indrømme at jeg også har mine stunder, hvor jeg tvivler på at vi nogensinde vil klare den, men det er ihvertfald helt sikkert, at vi ikke vil klare den, hvis vi giver op og lader pessimisme overtage

Det ville være let at give op, men pessimisme er selvopfyldende. Vi har simpelthen ikke råd til at opgive. Det her er problemstillinger, der er fuldstændige uomgængelige i fremtiden, og vores børn vil leve med dem.

Der er tilstrækkeligt med fremskridt til at se, at det kan lade sig gøre at vende udviklingen i retning af en bedre verden, sådan som vi forudså det i erklæringerne fra Rio. Overalt hvor jeg tager hen, finder jeg folk, der prøver at leve en bedre livsstil og prøver at formindske deres påvirkning af miljøet. Folk kører på cykel, bruger deres bil så lidt som muligt, kører med offentlig transport, og er opmærksomme på de ting, som de forbruger og køber i supermarkedet.

Selvfølgelig er det ikke flertallet endnu, men det er langt flere end førhen. Så der er en bevægelse igang og vi skal sikre at den bevægelse vokser, og at de vaner; det man kunne kalde omhyggeligt forbrug, af velovervejet forbrugerisme, vokser. Vi skal sikre os at det bliver normen, ikke bare undtagelsen.