Metaman - af Gregory Stock

Metaman er en sørgeligt overset bog.
Den udkom i 1993, skrevet af den amerikanske biolog Gregory Stock. Temaet i bogen er at menneskeheden og det system af teknologi, økonomi og kultur, vi har opbygget er nået til et afgående punkt i udviklingen.
Vi er i færd med et skift til en ny livsform, der vil være et lige så afgørende brud med livet hidtil, som dengang simple molekyler gik sammen om at danne simple bakterie-lignende organismer, eller som da enkelte celler fandt sammen og dannede flercellede og mere komplekse organismer.

Det nye spring i evolutionen vil binde os alle sammen i én global superorganisme - og den kalder Gregory Stock for Metaman.

I sin bog gennemgår han i et letforståeligt sprog (men godt nok på engelsk - Metaman er ikke oversat til dansk) hvordan man ser den samme tendens mod global sammensmeltning indenfor stort set alle områder af virkeligheden.

Man kan sige, at vi allerede har vænnet os til mange aspekter af det. Når der idag tages internationale beslutninger og underskrives traktater, kan det ses som et udslag af at menneskeheden i stigende er én størrelse.
Vi slår os sammen i FN, EU og WTO, vi laver aftaler om nedrustning og beskyttelse af ozonlaget, og vi ser CNN, MTV og Disney.... Gu’ er vi globale!

Stock påpeger, at det i mange tilfælde ikke er muligt at udpege enkeltpersoner, der tager disse globale afgørelser.
Det er beslutninger, der opstår, efterhånden som en lang række informationer cirkuleres og forskellige organisationer begynder at handle på baggrund af dem.
Hans pointe er at det er det globale system; Metaman, der handler.

En yderst radikal konsekvens af det næste spring i evolution er at vi smelter sammen med vores teknologi. Det vil vi se på mange interessante måder:
- Vores maskiner vil blive så små og intelligente, at de begydner at opføre sig som levende. Der opstår nærmest en ny klasse organismer, som vi må vænne os til at opfatte som levende, og i nogle tilfælde bevidste - fuldstændig som planter og dyr.
- Vores maskiner vil blive en integreret del af os selv. Levende organismer vil vokse sammen med mekaniske konstruktioner, lidt i samme stil som vi har et hårdt skelet og organer af kød og blod.
Idag bærer vi briller, proteser og pacemakere. Imorgen har elektronisk forstærket syn og hørelse, computerassistance til hukommelse, måske en form for direkte forbindelse til det globale Net.
- Internettet med dets millioner, og senere milliarder, af små og store computer vil i praksis være en form hjerne, hukommelse og nervesystem for Metaman.
Den samlede aktivitet på Nettet vil være så stor og så kompleks, at den langt overgår menneskehjerners kapacitet. Det interessante er, at det vil være en hjerne og et nervesystem, der er fælles for alle mennesker, der på en eller anden måde har adgang til nettet.
- Endelig vil bioteknologien betyde, at mennesket kan udvikles i helt nye retninger. Ligesom der idag er maskiner, der kan designe nye og endnu bedre maskiner, så er vi idag istand til at designe os selv.
Vi bliver med genteknologi et objekt, der kan ændres og tilpasses, fuldstændig som alle andre genstande, vi skaber.
Og dermed er vi også underlagt den samme voldsomme udviklingshastighed og de samme muligheder for at blive udviklet i helt forskellige retninger, som man ser for andre designede genstande som tøj, biler eller computere.

Ikke desto mindre er Gregory Stock noget så sjældent som en optimist. Som han ser det er vi på vej igennem en periode med meget store ændringer. Det kan se forvirrende og skræmmende ud, men systemet som helhed er på rette kurs, og robust nok til at overleve.

Han har valgt at gå teknologien i møde, og forsøge at få det bedste ud af den, på vejen mod Metaman.
En af konsekvenserne er at han til foråret vil arrangere den første store internationale konference om ændringer af den menneskelige arvemasse. Konferencen vil finde sted på UCLA, i Los Angeles, i marts.
Han arbejder også på at indstifte en stor pris, der skal uddeles til forskere, der opfinder virkelige forbedringer af den menneskelige arvemasse.

Et par citater fra Metaman:

“Det kan være hårdt at måtte indse, men det som stadig er tilbage af den naturlige og urørte natur vil blive forvandlet, og vi vil være arkitekt bag processen. Det valg vi står overfor er meget enkelt: Vil vi være bevidste i den måde vi omdanner vores miljø - eller vil vi være ligeglade og sløsede?
Hvis vi accepterer realiteterne; at massive ændringer af jordens miljø og livsformer er uundgåelige, så kan vi begynde at udvikle strategier for at dirigere ændringerne i en retning vi finder ønskelige.”

“Ingen ved, hvad mennesket en dag vil udvikle sig til, men, uanset om det er et spørgsmål om halvtreds eller femhundrede år, så vil mennesker på et tidspunkt undergå radikale biologiske forandringer.
Presset fra vores indbyrdes konkurrence vil sikre udbredelsen af enhver nyttig måde at skabe væsentlige forbedringer af vores evner. Som med al anden teknologi vil de befolkninger, der anvender teknikkerne få et forspring fremfor de, der ikke gør det. På den måde er computeren blevet en nødvendig for det moderne samfund, og skulle der på et tidspunkt blive udviklet en process, der kan tredoble menneskets intelligens eller en teknik, der gjorde det muligt at klare sig uden søvn, så ville de også hurtigt udvikle sig til “nødvendigheder””

“Det er sandsynligt, at der ikke kun vil være én, men mange “menneskelige” former i fremtiden. Efterhånden som mennesker i stigende bliver konstruerede, hvorfor skulle vi så IKKE begynde at udvise den samme grad af variation, som vi ser indenfor tøj, biler og andre designede genstande. Vi specialiserer os mere og mere: sportsfolk koncenterer sig om en enkelt disciplin og akademikere graver sig ned i et enkelt, snævert emne. Det ville være overraskende om muligheden for at omforme og udvide menneskets forskellige evner biologisk ikke vil sætte yderligere skub i den type individuel specialisering. Selv et så sammensat folkefærd som amerikanerne vil virke meget homogene efter fremtidens målestok. “

“Livets faser; barndom, ungdom, modenhed og alderdom er grundlaget for vores mål og for hele vores fornemmelse af hvem vi selv er. Hvis de kendte faser, der altid har været en del af det at være menneske skulle forsvinde, ville vi være rejsende i et fuldstændigt ukendt territorie.
Hvad vil være et passende livsmønster i de kommende århundreder. Hvornår skulle man have børn? Hvordan ville ens karriere - eller karrierer - forløbe? Hvordan ville samfundet sikre at de muligheder for unge som idag åbnes når andre pensioneres eller dør, fortsat vil være åbne?”

“Evolutionen selv har også udviklet sig. Da sexuel reproduktion dukkede op, var det et ekstremt vigtigt fremskridt for den evolutionære proces. At have to køn var revoutionerende fordi det tillod organismer at blande eksisterende gener til nye levedygtige kombinationer langt mere effektivt end det hidtil var muligt.
Evolution i Darwinsk forstand er snart nærmest ubetydelig når det drejer sig om at præge den retning livets videre udvikling vil ske i. Udviklingen af biologiske systemer efter, hvem der er bedst egnet til at overleve, finder stadig sted, men det bevæger sig med en snegls hastighed sammenlignet med den fart livet udvikler sig efter de nye metoder”