Se videoen om hunden Missy.

Klon dit kæledyr
(pris: 25 mio. kr.)

Det hele startede for et par år siden, da en af USAs rigeste mænd besluttede at han ville have en klon af sin elskede hund Missy.
Missy er et gadekryds, en blanding af en collie og en slædehund. En køn hund bestemt, og åbenbart lige en hund efter rigmandens hjerte. Han afsatte 2 millioner dollars til at få lavet en kopi, der kan afløse Missy engang, og så hyrede han en betroet medarbejder til at finde et team af forskere der kunne udføre opgaven.
Medarbejderen er Lou Hawthorne. Han gennemtrawlede det videnskabelige miljø og valgte til sidst et selskab i Texas, der tidligere havde gjort sig bemærket ved sit arbejde omkring kloning af køer.
I starten holdt projektet en meget lav profil, og identiten af Missys rige ejer er stadig en hemmelighed. Historien om projektet slap imidlertid ud, og efterhånden som medierne begyndte at rapportere, begyndte e-mailen at strømme ind fra andre hunde-, katte- og heste ejere, der også gerne ville have deres elskede kæledyr klonet.
Konsekvensen blev at den hemmelighedsfulde milliardær sammen med Lou Hawthorne og forskerholdet fra Texas oprettede et selskab for at udnytte de mange kommercielle muligheder, der begyndte at vise sig.
Det, der startede som en fiks ide, begyndte nu så småt at ligne grundlaget for en seriøs forretning. Ikke desto mindre er projektet præget af en pudsig, selvironisk stil. Det giver sig blandt andet udtryk i firmaets navn: "Genetic Savings and clones" – man kunne oversætte det som genetisk opsparing og kloner. Navnet spiller på "Savings and loans", et udtryk fra bankverdenen.

Prisen skal være som en ny bil
Det viste sig at være mere kompliceret end forventet at klone en hund, og medens man venter på at det lykkes, er ideen bag Genetic savings and clones at folk kan få opbevaret en prøve på deres elskede kæledyrs arvemateriale, så det ligger klar til den dag kloningsteknikken fungerer.
Det koster 1000 dollars at få en DNA prøvet sat ind i Genetic savings and clones dybfryser, og derefter yderligere 100 dollars om året for at have det liggende.
Men det, der virkelig koster penge er naturligvis at få lavet en klon. Foreløbig har den hemmelige rigmand skudt 2,3 millioner dollars i de to første år af projektet. Det svarer til omkring 19 millioner kroner. Lou Hawthorne forventer dog, at projektet må forlænges i endnu et år, så den samlede pris kommer op omkring de 27 millioner kroner.
Så det bliver en dyr hund. Den næste kunde får det en hel del billigere. Hawthorne forventer at prisen på den næste klon vil være omkring halvanden million kroner. Og så skulle det gerne blive hastigt billigere derefter.
Målet er at få prisen ned under 25.000 dollars indenfor 3 år – det svarer til prisen for en ny bil, og Lou Hawthorne hævder, at der er titusinder af mennesker, der er villige til at betale det.
Fordi prisen vil ændre sig så meget, efterhånden som teknologien udvikles, har de overvejet at lade kunderne selv sætte prisen ved at lade dem byde på kloningerne på en auktion over internettet.
Hvis det lykkes at få prisen ned på 25.000 dollars, så er det immervæk stadig over 80.000 kroner – bare for at få en kopi af sit kæledyr.
Lou Hawthorne er helt med på at det at klone en hund er noget af det mest ødsle man kan gøre:
»Det er lidt som et købe endnu et hus, når man allerede har et fint hus i forvejen, eller som at købe en stor båd. Det er den slags som rige folk gør med deres penge. For det vil være noget de rige kan more sig med, ihvertfald i starten, indtil priserne falder«.
Selvom Lou Hawthorne godt kan synes at folk der vil betale så meget for en kloning er lidt skøre, så mener han også at det faktisk kan have en virkelig værdi:
»Der er folk, der føler at de har et dyr, der har den perfekte kombination af genetisk bestemte egenskaber; fysisk skønhed, intelligens, atletisk kunnen, sundhed, temperament… alt hvad man kunne ønske sig samlet i én hund. Hvis man kan få sådan en klon ned omkring de 25.000 dollars, så er det i et prisleje, hvor der allerede er folk, der betaler mere for en racehund.«

Genetisk forbedrede kæledyr
Selv om det stadig ikke er lykkes at klone Missy, så er Genetic savings and Clones allerede i fuld sving med at udvikle nye forretningsområder. Udover at klone kæledyr tilbyder selskabet nu også kloning af kvæg.
De næste tiltag bliver kloning af truede dyrearter, og så en afdeling der skal arbejde med at udvikle førerhunde og redningshunde.
Lou Hawthorne fortæller at de undersøger muligheden for at udvikle kæledyr, der er blevet forbedret med visse særlige evner, f.eks. stærkt forbedret hukommelse eller forlænget levetid.
Som han siger, så er en af de sørgelige ting ved hunde at man knytter sig så dybt til dyret, men det har kun en syvendedel eller mindre af vores levetid. Han kan ikke se noget galt i at udvikle dyr, der kan leve noget længere
Der har været henvendelser fra folk, der ville have udviklet hunde der var særligt egnet som politi hunde eller til at angribe, men den form for dyr er Genetic savings and clones ikke interesserede i at udvikle.
Lou Hawthorne har fra starten gjort et stort nummer ud af at formulere en meget klar etisk kodeks for selskabet, og de regler sætter grænserne for, hvilke former for forskning de må engagere sig i. Biologiske våben og angrebsdyr er specifikt nævnt som områder, de ikke vil arbejde med.
Den etiske kodeks har vist sig at være et afgørende redskab til at holde sig klar af dårlig presse og protestaktioner – til trods for at konsekvenserne af deres forskning er temmeligt vidtrækkende og provokerende.

Mangel på råmaterialer
Når man kloner suger man arvemassen ud af en ægcelle, og erstatter den med arvematerialet fra det dyr, man vil have en kopi af.
Ægcellerne er et afgørende råmateriale, men hundeæg viser sig at være ret besværlige at skaffe. Hunde har ikke ægløsning på regelmæssige tidspunkter, og der er længe imellem at det sker. Derfor er man nødt til at have en hel koloni af hun hunde gående for at sikre sig jævnlige forsyninger af æg til eksperimenterne.
Genetic Savings and clones har startet en hundekennel ved deres forsøgscenter i Texas med ialt 62 hunde – og som foreskrevet i selskabets etiske kodeks, så bliver hundene særdeles godt behandlet.
Selvfølgelig bygger projektet grundlæggende på menneskets kærlighed til hunde, men det er formentlig nok så meget for at holde sig klar af vreden fra de meget højtråbende dyrebeskyttelsesgrupper der findes i usa, at man har gjort alt for at kennelen fremstår som et mønstereksempel.
Hundene har masser af plads, der er folk, der træner med dem i timevis dagligt, og når der er gået ni måneder bortadopteres de til omhyggeligt udvalgte familier. Der er ikke meget af den gru man normalt forbinder med forsøgsdyr – omend nok så meget pleje selvfølgelig ikke kan skjule at hundene på et eller tidspunkt kommer under operationskniven når æggene skal fjernes.

Menneskeklonerne er på vej
I Genetic savings and clones etiske kodeks står der også at de ikke må skabe menneskelige kloner. Man kunne imidlertid nok frygte at arbejdet med at udvikle kloningsteknikken til hunde, også ville være nyttigt for forskere, der vil klone mennesker:
Hawthorne afviser at arbejdet med at klone hunde er et skridt på vejen til at klone mennesker:
»Det er langt mere komplekst at klone hunde. Hvis vi havde været igang med at klone mennekser ville vi have været færdige nu, det er let sammenlignet med at klone hunde«, siger han.
Lou Hawthorne har en formodning om der er folk igang med at klone mennesker lige nu, et sted i det skjulte. Men det kræver mange penge, hvis man skal sammensætte et godt forskerhold. Og menneskeæg er dyre at skaffe.
Når genetic savings and clones ikke vil involveres i menneskekloning, så er det først og fremmest fordi debatten omkring det er så følelsesladet. Det ville være alt for krævende at skulle håndtere offentligheden og pressen. Efter Lou Hawthornes mening, ville de simpelthen ikke kunne få arbejdsro.
Den anden årsag er mere etisk. Der er stor risiko for at de første menneskelige kloninger vil mislykkes, og at børn der kommer ud af det vil lide og dø.
Det er noget man kender fra kloningen af dyr, f.eks. har mange klonede kalve problemer med lungerne. Problemer, som måske stammer helt tilbage til dengang ægget blev punkteret for at suge arvemassen ud og sætte nyt DNA ind.

"Terapeutisk kloning"
Ikke desto mindre så er Genetic savings and clone faktisk i fuld færd med at udvide aktiviteterne til et område, der til forveksling minder om kloning af mennesker.
Grundlæggende kan man klone med to forskellige formål. Det kan være for at få et barn, der er en tro kopi af en af forældrene – eller man kan klone for at dyrke væv eller organer der kan transplanteres til den person, som cellerne er klonet fra.
På den måde undgår man et af de største problemer ved transplantationer, nemlig at kroppen afstøder det nye væv, fordi det opfatter det som fremmede.
Ved alle kloninger indsætter man en komplet arvemasse i et tømt æg, og får derefter ægcellen til at begynde at dele sig. Hvis det skal udvikle sig til et barn, indsætter man ægcellen i livmoderen på den kommende mor.
Men hvis man vil dyrke væv er tricket at stimulere cellerne, så de kun udvikler sig til en kultur af én bestemt type celler – f.eks. den type hjerneceller, som patienter med Parkinsons syge har mistet. Man kalder den teknik for "Terapeutisk kloning".
Lou Hawthorne kalder sig selv for en etisk pragmatiker. Hans og selskabets grundlæggende holdning er at man respektere følelse.
»Hvis man skaber et følende dyr eller menneske, som lider, så er det forkert. Men hvis man kloner sig frem til celler eller dyrker organer ved at bruge arvemateriale fra patienten selv, så skaber man ikke noget, der har følelse. Det er følelsesløst organisk materiale, der kan formindske lidelsen hos et følende væsen«, mener han.

Genetic savings and clones website er her