Hans Moravec; robotforsker, syrehoved
Min datter var på et tidspunkt meget optaget af dinosaurerne, og da hun havde forstået at det endte med at de uddøde og at andre arter overtog deres plads, var hendes spørgsmål meget naturligt: Far, hvad kommer der efter menneskene?
For Hans Moravec, som forsker ved det amerikanske Carnegie Mellon universitet er der ikke skyggen af tvivl om svaret: Det gør robotterne - snart.
Om nogle årtier vil robotindustrien være den største i verden, og vi vil allesammen have robotter, der kan klare det fysiske arbejde vi idag gør derhjemme.
Med tiden behøver vi såmænd ikke engang at gå på arbejde, for det klarer robotterne også. Og ikke så lang tid efter det, er der i det hele taget ikke ret meget vi behøver at gøre, for mennesker og det vi kan finde på at lave, er generelt ikke længere det mest interessante eller vigtigste der foregår på kloden. Det bliver maskinerne der virkelig har styr på verden.
Bill Gates taler aldrig om at støvsuge
Hans Moravec har bygget robotter siden han var en lille dreng, nu synes han endelig det ser ud til at robotterne vil begynde at brede sig i de små hjem.
I computerverdenen taler man meget om "the killer application", den nye brug af teknikken, der kan starte en hel industri. Tekstbehandlingprogrammer, regnearket, elektronisk post - det er den slags basale nye bekvemmeligheder, der får computerne til at brede sig til de fleste hjem.
Men hvad bliver det for en killer application, som gør robotter til hvermands eje?
Moravec fortæller at han så småt er klar med en kommerciel plan for den første masseproducerede robot, en støvsuger-robot, som du kan stille i dit hus, og så regner den selv ud, hvordan der er indrettet, og hvordan den skal komme ud i alle krogene, genoplade sine batterier og gemme sig af vejen, når det er upassende at støvsuge.
Og det er såmænd også kun på tide, at nogen tager sig af den slags opgaver, mener Hans Moravec:
"De eneste problemer som størstedelen af computerbranchen ser på, er dem, som de har en løsning på. Men det er da helt hen i vejret, at de ikke tænker på at dine gulvtæpper har brug for at blive støvsuget, den slags taler Bill Gates aldrig om. Det er meget uopfindsomt."
Men de kommer nok på bedre tanker, mener Moravec. I løbet af nogle årtier forventer han at robotindustrien vil overgå computerindustrien, ja faktisk vil det blive den største industri på jorden.
Hans Moravec indrømmer at det kan være lidt svært at tro på den spådom i betragtning af der kun er omkring 100.000 avancerede robotter i brug i verden idag - men ikke desto mindre så er det sådan det vil gå, siger han:
"Støvsuger robotterne vil blive efterfulgt af andre, bedre modeller, f.eks. nogen, der er forsynet med en arm, så de kan klare mere komplicerede opgaver såsom at gøre rent på et badeværelse eller rydde op og stille ting på plads. Efterhånden som tiltroen til dem vokser og der bliver investeret i udviklingen, vil vi få mere generelle robotter, der kan klare alle mulige opgaver - alt afhængigt af de programmer vi udstyrer dem med.
Et eksempel kunne være at samle møbler, cykler eller den slags varer, som man selv skal skrue sammen, når man har købt dem. Med varen kunne der følge et program, der gjorde hjemmerobotten i stand til at klare opgaven, så vi selv slipper for at rode med det", spår Moravec.
Robot med egen hjemmeside
Fremtidens hjemmerobot vil naturligvis også have sin egen hjemmeside.
"Det vil være naturligt selv for en støvsuger robot at have en hjemmeside på internettet, hvor den fortæller hvor den er, og hvad den har tænkt sig at gøre. Det er en oplagt måde for ejeren at holde øje med at robotten fungerer som den skal", mener Hans Moravec.
Hjemmesiden og Internettet kan også være en måde for robotten at kommunikere med andre robotter. Hans Moravec forestiller sig, at robotterne, hvis man har flere af dem, kan kobles sammen, så de fungerer som en enhed. Hvis en af dem f.eks. skal finde en genstand, vil den kunne spørge de andre, om de har set den, eller de kan dele det område, som skal gennemsøges, op imellem sig.
Men indtil videre er støvsugning det ypperste man kan forvente af en hjemmerobot. Ganske vist har man brugt robotter i industrien i de sidste 25 år, men en robot, der skal kunne klare sig i et almindeligt hjem, er helt anderledes kompliceret.
Den type robotter man har brugt hidtil står i langt de fleste tilfælde fast på et sted og den behandler standardiserede genstande, der kommer forbi på et samlebånd, hvor alting sidder ens fra gang til gang. Det bliver straks sværere hvis omgivelserne ændrer sig og robotten skal kunne bevæge sig rundt.
På nogle af Paris' metrostationer kan man støde ind i en stor rengøringsrobot der med blinkende lys og et diskret horn, kører langsomt rundt og vasker gulv. På fabrikker kører robotter rundt og henter materialer fra lageret og bringer dem til sine artsfæller ved samlebåndet. I nogle fængsler patruljerer robotter gangene for uregelmæssigheder - så de KAN godt bevæge sig.
I alle tilfældene er det imidlertid fordi man dels har programmet robotten, så den har et meget præcist kort over, hvor den kan bevæge sig hen, og dels fordi man har sat forskellige signaler op, som robotten kan aflæse, for at forstå hvor den befinder sig.
Barneleg - men ikke for robotter
Hvis man skal sælge millionvis af støvsuger robotter, så skal de umiddelbart kunne slippes løs i alle mulige forskellige former for hjem. Møblerne bliver rykket rundt, beboerne stiller ting og sager fra sig, der er et væld af forskellige slags gulve og tæpper, og så skal man i øvrigt passe på ikke at falde ned ad trapperne eller køre sig selv op i en krog man ikke kan komme ud af.
Hvis robotten skal ud på et massemarked, så dur det ikke, hvis den skal programmeres i lang tid og specielt til hvert enkelt hjem. Det skal være en maskine, man bare pakker ud af kassen og så går den ellers i gang. Den orienterer sig selv, og jo længere den arbejder på sagen, des mere lærer den rummet og huset at kende. Og så snart der sker ændringer, så bemærker den det, så den ikke kommer til at lave ulykker.
Den slags kan et barn finde ud af, men det volder store vanskeligheder, selv for de største computere.
"Computere er gode på nogle områder, hvor vi mennesker er ekstremt svage. Selv et meget simpelt apparat vil kunne slå os, når det drejer sig om matematiske beregninger, og når det handler om at huske store mængder af data, kan selv nogle ark papir overgå os. Det er nogle vigtige funktioner i vores moderne samfund, som vores stenalder instinkter ikke har udrustet os til at klare, og derfor har computerne vist sig at være utroligt nyttige.
Men generelt er menneskets intelligens og vores evne til at klare alle mulige af livets situationer langt mere avanceret end nogen computers idag", siger Hans Moravec. Han sammenligner de bedste computeres intelligens med et insekt eller et meget lille dyr - måske et firben.
Maskinens sans for psykologi
Det afgørende er imidlertid at robotterne og computernes intelligens udvikler sig med stormskridt. Om en ti år forudsiger Moravec, vil robotterne kunne trænes og tage ved lære, lidt som man dresserer et dyr.
De vil have en form for karakter og der vil være ting, de kan lide og ikke kan lide. F.eks. kan man lave robotten, så den ikke kan lide at støde ind i ting, men den kan godt lide at være ladet op med strøm. Og derfor opsøger den det der føles godt for den - man behøver ikke selv at fortælle den præcist, hvad den må og skal.
Når vi kommer henad år 2030 vil computerne være så udviklede at robotten kan begynde at tænke igennem hvad den har planlagt, inden den faktisk udfører det.
Robotten opfatter verden som en model af data, og derfor kan den også lave simulationer, så den på forhånd kan afprøve og forudse den bedste måde at løse et problem på.
Moravec forudser også, at robotten til den tid vil være forsynet med en basal psykologisk sans. Ved at iagtage de mennesker den betjener, vil den kunne afløse, om det den gør, gør dem glade eller sure - og så kan den tilpasse sine handlinger og sin måde at tiltale folk på derefter.
Næste trin er at robotten stort set kan det samme som et menneske.
Hans Moravec sammenligner menneskets evner med et bakket landskab, og computernes egenskaber med vand, der gradvis stiger og dækker de laveste områder - de ting, mennesker ikke gør så godt som computere kan.
Bjergtoppene er egenskaber som at kunne bevæge sig og handle i den fysiske verden, at orientere sig, og at være sociale væsener. Men år for år stiger vandstanden, computernes evner overstiger vores på nye områder, og til sidst - om et halvt hundrede år eller så - så er hele landskabet oversvømmet, mener Moravec:
"På et tidspunkt vil der ikke være nogen menneskelig aktivitet, som en robot ikke kan gøre bedre og billigere. Og derfor vil ethvert firma, der forsøger at klare sig med menneskelig arbejdskraft fremfor robotter øjeblikkeligt gå nedenom og hjem", forudser Hans Moravec.
Hardcore syrehoved
Man kommer ikke uden om at han er et syrehoved, ham Moravec. Så hardcore som de kommer. Han har et afklaret og absolut forhold til hvordan verden er skruet sammen: Det hele er en stor maskine.
Der er ikke noget mystisk i begreber som liv, intelligens eller bevidsthed - det er simpelthen et spørgsmål om at de maskiner man har med at gøre er tilstrækkeligt kraftige eller smart skruet sammen.
Ergo vil computere kunne tænke, føle og leve ligesom vi - hvis det altså er det, de har lyst til.
Rent videnskabeligt er det svært at modsige Moravec. Hans syn på verden er baseret på facts og forskning, og de konklusioner han drager og de visioner han har om hvad udviklingen vil føre til, kan være lige så sandsynlige som andre forskeres mere moderate ideer.
Det er til syvende og sidst gætterier om fremtiden, men dog gætterier fra en person, som har tilbragt de sidste tyve år på et forskningslaboratorium, der regnes for et af de absolut førende i verden.
Hans Moravec har en helt klar og næsten barnlig glæde ved at lade sine tanker flyve langt ud i det ekstreme. Han har det dér skær af mad scientist over sig, når han virkelig kommer igang med at tale.
Han griner på en underlig, lidt upassende måde, og for at det ikke skal være løgn, så begynder det at skumme lidt i hans mundvige, når han kørt på med snakken tilstrækkeligt længe.
Og det kan godt tage længe, hvis man begynder at udspørge Moravec om hans fremtidsvisioner. Et par timer eller tre kan dårligt dække andet end lige det mest nødvendige.
Vi bliver som aber i et natur-reservat
Som Moravec ser det, er hele mekanismen bag evolutionen af arter på jorden ved at ændre sig.
Vi er nået hertil gennem den form for evolution som Darwin beskrev. Informationer er blevet overført fra generation til generation i form af DNA. Af og til er der sket tilfældige mutationer, og hvis nogen af dem var bedre egnet, så var det dem, der fik lov at brede sig i konkurrencen mellem arterne.
Men for nogle tusinde år siden begyndte der en ny type udviklingsproces, og den har efterhånden fået en vældig vind i sejlene. Man kunne kalde den for kulturel evolution eller simpelthen; Den teknologiske udvikling.
I dén form for udvikling overføres informationer direkte fra det ene menneskes hjerne til det andet, eller som idag, hvor de også lagres og udlæses igen fra bøger eller computeres hukommelse.
Udviklingen er ikke tilfældig som den darwinske evolution. Den er gennemtænkt og planlagt, og i mange tilfælde gennemprøvet på forhånd gennem forsøg og simulationer. Desuden kan de erfaringer og informationer, der bruges i udviklingen samles fra mange forskellige udviklingsforløb.
Resultatet er en udvikling, der bevæger sig langt, langt hurtigere end den biologiske evolution. Hans Moravec skønner at de nervesystemer vi udvikler til maskiner i form af computerkraft og kommunikationsevner udvikler sig i størrelsesorden ti millioner gange hurtigere end den måde vores eget nervesystem har udviklet sig på.
"Den teknologiske evolution startede da mennesker begyndte at lave redskaber af sten. En stenøkse er selvfølgelig et langt simplere apparat end et dyr eller en plante, men siden er det gået stadig hurtigere fremad. Vi er allerede derhenne, hvor kompleksiteten af vores maskiner kan sammenlignes med kompleksiteten af insekter, og på et tidspunkt vil de overgå selv mennesket.
Til den tid vil den dominerende aktivitet på jorden ikke længere være biologisk, men i stedet stamme fra maskiner. Ikke sådan at forstå at biologien forsvinder, men den overskygges simpelthen af noget, der er mere gang i og som bevæger sig langt hurtigere", mener Hans Moravec:
"Fokus'et i udviklingen vil forskydes. Det vil ikke længere være mennesker, der laver det mest interessante i fremtiden. Robotter vil langt bedre kunne forske eller forsøge at forstå hvordan universet er skruet sammen. Vi mennesker vil bare kunne stå og glo dumt på de fantastiske ting maskinerne opdager og på det, de er i stand til at få ud af det, de opdager
Vores rolle vil være som aber i beskyttet reservat. De er sjove at se på, og de har det ganske skægt, men de er ikke synderligt betydningsfulde - set i en større sammenhæng".
|
|
