Finland - det alternative Silicon Valley
- interview med Pekka Himanen
nov. 2002

Silicon Valley er et ethvert erhvervsråds våde drøm: Fart og tempo, en magnet for talent, masser af risikovillig kapital, entreprenørånd, og et behageligt fravær af beskatning og lovmæssige forpligtelser. Intet under, at der i slutningen af 90'erne blev skabt 60 dollarmillionærer i området om dagen.
Silicon Valleys nærmeste konkurrent er… Finland. En velfærdsstat med den kendte høje beskatning, en høj grad af statslig styring, et samfund med vægten på lighed og tryghed. Ikke desto mindre regnes den finske økonomi for en af de 2-3 mest konkurrencedygtige i verden, og FN har opgjort landet til at være det teknologisk mest avancerede i verden.

Silicon Valley og Finland bygger på vidt forskellige sociale værdier, og det giver sig meget konkrete udslag. I Palo Alto, "hovedstaden" i Silicon Valley, ligger luksusbutikker, drømmevillaer og indhegnede beboelseskvarterer klods op og ned af det rene slum. Den rigeste femtedel af befolkningen får alt hvad de kan ønske sig, den fattigste femtedel er udstødte uden adgang til ordentlig uddannelse eller lægehjælp. Den californiske stat bruger flere penge på fængsler end på uddannelse, og antallet af sorte i fængsel er dobbelt så stort som antallet af sorte studerende på universiteterne.

"Efterhånden som vi alle må udvikle os til informations-samfund, ønsker vi så også allesammen at leve som i Silicon Valley?"
Dét spørgsmål stiller Pekka Himanen og Manuel Castells i en ny bog med titlen "The Finnish model". Deres mål har været at påvise at der findes alternativer til Silicon Valley-samfundsformen.

"Den finske model viser at man godt kan skabe fremragende økonomisk vækst og udvikle globale teknologiske succeser som Nokia og Linux - og alligevel have en velfærdsstat og en høj grad af lighed", konkluderer Pekka Himanen.

Himanen er fra Finland, men han bor i Californien, så han kender til begge modeller. For et par år siden gjorde han sig internationalt bemærket som medforfatter til "The hacker ethic", der beskrev, hvordan fællesskaberne om konstruktionen af open source software kan være model for en helt ny type global samarbejde, der ikke primært er drevet af ønsket om profit.
Bogen var skrevet sammen med to af computeralderens legender: Landsmanden Linus Thorvalds, den oprindelige skaber af Linux operativsystemet, og Manuel Castells, en af verdens væsentligste sociologer med speciale i netværker og informationssamfundet.
Castells og Himanen arbejder sammen på Berkeley Universitet i Californien, hvor Himanen leder Instituttet for informationssamfund.
Himanen er nået langt som 29-årig. Umiddelbart virker han bestemt ikke som et karrieremenneske. Himanen har en udpræget blød udstråling. Han taler engelsk med finsk accent, går i sort, blødt tøj og ruskindsko, han har lyst skæg og hestehale, og en lidt kraftig model briller.

"Den fremherskende økonomiske logik siger at staten skal holdes på et minimum, så den ikke går i vejen for erhvervslivet. Men erfaringen fra Finland er, at staten kan spille en vigtig rolle i opbygningen af et informationssamfund", siger Himanen.

Skiftende finske regeringer fra både højre og venstre har igennem et par årtier fastholdt en bevidst og konsekvent strategi om at styrke uddannelse og forskning i informationsteknologi.
I 1970'erne brugte Finland omkring 1% af BNP på privat og offentlig forskning og udvikling. Idag er man oppe på 3,6%, hvilket er det højeste i verden. Til sammenligning bruger Danmark ca. 2,1 %.
Samtidig har man arbejdet målrettet med at styrke de tekniske uddannelser, med det resultat, at over en fjerdel af de studerende idag har specialer indenfor videnskab og teknik.
Endelig har staten oprettet investeringsfonde og halv-offentlige organisationer der hjælper entreprenører og opstartsvirksomheder. Alt i alt er der idag over 3000 små og store IT-selskaber i Finland.

Efter Pekka Himanens mening har velfærdsstaten og erhvervslivet formået at finde sammen i en positiv cirkel af udvikling, hvor staten skaber et højt niveau af uddannelse, og sørger for social tryghed og stabilitet ved at afbøde de værste effekter af den omskiftelige globale økonomi. På dét grundlag kan selskaberne bedre tjene penge, og dermed skaffe skatteindtægter til at velfærdsstaten kan fortsætte.

Et centralt argument mod velfærdsstaten er, at det sociale sikkerhedsnet dræber lysten til at tage initiativ.
Himanen mener at det er en myte, og han bruger undervisningssektoren som et eksempel. I USA bliver universitetsstuderende hurtigt færdige, det er de simpelthen nødt til, fordi det kan koste flere hundrede tusinde kroner om året at gå på et godt universitet.
I Finland får universitetsstuderende løn, og der er ikke det store pres for at man skal gøre sig færdig. Linux opfinderen, Linus Thorvalds, var 8 år om at skrive sit speciale. Som Himanen siger, så havde Thorvalds god tid til at eksperimentere og lege med nye ideer. Men det er ikke spild, mener han:
"Opfindsomhed er kraften bag al vækst i informationsøkonomien, og et uddannelsessystem der er for målrettet og karriereorienteret ødelægger den kreativitet der kan skabe de store gennembrud".

Et andet argument for velfærdsstaten er den langsigtede bæredygtighed. Himanen og Castells mener at den voksende kløft mellem rig og fattig i Silicon Valley med tiden kan føre til voldelige konfrontationer og protester. Uligheden er også en væsentlig grund til at så mange mennesker vender sig kraftigt imod globaliseringen, mener de.

Efter Himanens mening handler det også om at man må insistere på at vi har andre værdier i livet end penge:
"Kreativitet handler også om at kunne skabe på andre måder end det rent tekniske eller forretningsmæssige. Informationssamfundet må kun handler ikke kun om økonomisk vækst, det må også blomstre kulturelt og socialt.
Det er derfor vi har skrevet en bog om informations-samfundet, ikke kun om informations-økonomien"


Manuel Castells og Pekka Himanen:
The information sociey and the welfare state. The Finnish model.
Oxford University Press

www.hackerethic.org