Interview med direktøren for tænketanken Global Business Network, Peter Schwartz
Peter Schwartz går for at være en af verdens førende fremtidsforskere. Han er direktør for tænketanken Global Business Network i San Francisco, og rådgiver multinationale koncerner og regeringskontorer i at være forberedte på, hvad fremtiden kan bringe.
Global Business Network har et tæt samarbejde med Wired Magazine, et af de blade, der bedst beskriver udviklingen af informationssamfundet og den digital teknologi.
Global Business Networksâ research ender ofte som artikler i Wired, en af de mest opsigtvækkende var "the long boom" scenariet, som var Wireds forsidehistorie for knap et år siden. Scenariet var skrevet af Peter Schwartz sammen med Wireds redaktør Peter Leyden og det beskrev hvordan de næste 25 år kunne blive en periode en uafbrudt global vækst og fremgang.
Det er karakteristisk for filosofien bag Global Business Network, og i det hele taget for den kultur som tænketanken har rødder i, at den er gennemsyret af ideen om at anvende "kompleksitet" som forklaringsmodel.
Kompleksitetsteori er en ret ny videnskab. Den går ud på at sammenligne vidt forskellige systemer, for at finde nogle fællestræk der går igen i dem alle- hvad enten det drejer sig om en biologisk organisme, et økosystem, finansmarkederne eller international politik.
Systemerne skal blot være "komplekse", dvs. de skal bestå af en masse enkelt-elementer, der påvirker hinanden på kryds og tværs.
Det interessante ved komplekse systemer er, at når sammenspillet mellem de mange enkeltdele er tilstrækkeligt tæt, så bryder der et overordnet mønster frem i systemet.
Det er et fænomen man ser stort set alle vegne: Molekyler hænger sammen og danner celler, celler spiller sammen og danner organer, og organer spiller sammen i en organisme. I alle tilfældene er resultatet af de enkelte deles samspil, at der opstår noget nyt; noget, der kan langt mere end, de enkelte dele kunne hver for sig.
Teorien er så, at eksempelvis den internationale økonomi efterhånden hænger så tæt sammen, at det ikke længere blot er en samling af en masse enkelte landes økonomier. Istedet er det smeltet sammen i ét, komplekst system - en verdensøkonomi.
Q: Hvad kan økonomer og politikere lære af at studere biologiske eller kemiske systemer?
A: En af de ting, man typisk ser i komplekse systemer er at relativt små ændringer kan have store konsekvenser.
I en militær sammenhæng er det oplagt at lede nøje efter de punkter, hvor en relativt lille indsats fra fjendens side, kan udløse enorme konsekvenser.
Det, der skete i Somalia for nogle år siden, er et perfekt eksempel. Det var forholdsvist få soldater der blev såret under operationen, men én enkelt soldats krop blev trukket gennem gaderne, og på grund af CNNs tilstedeværelse blev det forstærket over hele verden.
Den ene begivenhed har affødt et fuldstændigt skift i militær filosofi i USA. Vi kan længere have nogen tab af soldater, fordi det er blevet så synligt.
Q: Kan du nævne andre eksempler?
A: Vi ved fra biologiske systemer, at evolutionen sker i pludselige ryk, der afbryder lange perioder af forholdsvis stilstand. Nye arter opstår ikke gradvist, istedet bryder de frem, når systemet går igennem store omvæltninger.
Det er det samme, vi ser i økonomier, der rammes af hårde chok. Det er tydeligt i Japan idag; der er meget uro omkring den japanske økonomi. Flere af de store japanske banker er krakket, regeringen har introduceret en kæmpe pakke af kriseforanstaltninger, og på de økonomiske tidsskrifters forsider kan man læse advarsler om et truende japansk kollaps i økonomien.
Der er et chok under opbygning dér, noget stort vil bryde sammen i det financielle system, og kun da vil man få en virkelig fundamental videreudvikling af det politiske og økonomiske system i Japan.
Men uden det tab af balance, det pludselige massive chok til systemet, vil man ikke udløse den forandring, der er nødvendig.
Q: Det kan virke lidt søgt ligefrem at bruge biologien som rettesnor for økonomer?
A: Jeg mener det er helt reelt at se på verden som ét sammenhængende komplekst system. En af årsagerne er intensiteten af den elektroniske kommunikation idag. Der er ikke længere isolerede begivenheder, for vi alle blevet indbyrdes forbundne..
Vi har set det helt tydeligt i forbindelse med den økonomiske krise i Asien. Alle markederne står i forbindelse med hinanden, og når det galt i Thailand, ved de det øjeblikkeligt på børsen i Seoul, Kuala Lumpur og i New York. Der er meget lidt forsinkelse, og når det hele spiller sammen, kan begivenheder lynhurtigt spredes gennem hele systemet.
Der er imidlertid en meget vigtig forskel på komplekse systemer i naturen og så de systemer, vi mennesker selv skaber. I naturen sker tingene bare, men menneskelige systemer påvirkes af hvordan vi opfatter ting, og af vores ønsker om at påvirke udviklingen.
Det vi tror, om dollarens værdi påvirker faktisk værdien af dollaren. Hvad vi for eksempel tror om tyngdekraftens påvirkning af en genstand der falder, har derimod intet at gøre med, hvor hurtigt den faktisk falder. Så der er en væsentlig forskel mellem de to typer systemer.
Q: I Wired Magazine har du forudsagt, at verden vil gå igennem ét langt økonomisk boom de næste 25 år. Men som en af forudsætningerne for at scenariet kan gå i opfyldelse, skrev du, at velfærdsstaten, som vi kender den i Europa, må afskaffes - hvorfor det?
A: I forhold til Europa, har vi i USA valgt et friere marked og til gengæld har vi en lavere arbejdsløshed. Arbejdsløsheden i USA er ca. 4 %, medens den i Europa som gennemsnit er ca. 10%.
På den anden side, så er den sociale usikkerhed i USA højere. Hvis du mister dit job i USA kan det være virkelig hårdt - omvendt, er des større sandsynlighed for at du hurtigt finder et nyt arbejde igen.
I Europa har man valgt at lave bedre ordninger til at beskytte de ansatte, og at give en bedre understøttelse til dem uden job. Resultatet er, at man har mange millioner flere arbejdsløse i Europa - og det mener jeg også er en meget høj social omkostning. Det er et spørgsmål om hvilke værdier, man lægger vægt på.
Problemet er, at konkurrencen i verdensøkonomien fremover vil handle om at være hurtig. Og det europæiske system gør helt afgjort samfundet langsomt, sammenlignet med USA, det sydlige Kina eller det sydlige Indien, hvor økonomien bevæger sig meget hurtigt.
Hvis ikke Europa vil deltage i den konkurrence, så bliver I fattigere. Og så er spørgsmålet, om solidariteten vil overleve, når ikke kun bunden klarer sig dårligt, men også toppen.
Q: Normalt bygger politik på ideologier og værdier, men på markedspladsen er der kun én værdi; penge. Hvis politikerne slipper tøjlerne og overlader beslutningerne til markedskræfterne, betyder det så ikke, at ideologiske værdier og moral holdes ude af spillet?
A: Absolut. Men hvis man insisterer på værdier og moral, risikerer man at blive holdt ude af spillet.
Man kan se på nogle af de mellemøstlige lande, der drives af religiøse ideologier. Iran, selvfølgelig, men også Libyen eller Saudi-arabien; de vælger at lade religonen have en meget central rolle.
Det er lande, der i alt væsentligt er ude af spillet i den globale økonomi. De vælger at lade være at spille med, og de vælger sådan for at beskytte deres værdier.
Men i resten af den globale økonomi og politik er de økonomiske regler dominerende, og dér er beslutningerne blevet langt mere pragmatiske, snarere end at bygge på værdier.
Q: Mange nævner det civile samfund som et modstykke til markedskræfternes frie spil. Giver det mening at tale om borgere, som føler sig forpligtet overfor deres samfund, i den hektiske globale verden, du beskriver?`
A: Det er et spørgsmål, vi har tænkt meget over. Jeg tror det vil blive en anden type borgerskab, vi kalder det et "betinget borgerskab", for det er ikke så fast, som engang var.
Før i tiden var det nemt at sige; jeg er "dansker", eller "amerikaner", og lade det være den dominerende form for borgerskab. Men lad os nu sige, at du bor i Seattle idag, og arbejder for Boeing flyfabrikkerne. Så er meget af det, der sker med dig, afhængigt af beslutninger, der træffes i Bruxelles eller Beijing. Din skæbne påvirkes af kræfter der er meget langt fra dig, og din følelse af identitet er meget anderledes end dengang det gik ud på at være en amerikaner.
Så er det, man kommer ind i problemstillinger såsom menneskerettigheder i Kina. Vil du sælge flyvemaskiner til kineserne, vil du kæmpe for Tibets rettigheder.... hvordan tænker man på det som arbejder ved Boeing? Hvordan får jeg kineserne til at føle at jeg har en vis grad af loyalitet overfor deres interesser - såvel som overfor amerikanske interesser?
Det er derfor, jeg kalder det "betinget borgerskab"; det afhænger af spørgsmålet. Hvis det handler om transport politik, så er det ét slags spørgsmål og det svarer jeg på i én form for sammenhæng. Hvis det handler om USAs menneskerettighedspolitik, så er det en anden sammenhæng.
?Der er ikke længere en enkelt målestok som jeg kan bruge på mit borgerskab.
Q: Hvem bestemmer i det komplekse globale system?
A: Der er ingen, der bestemmer. Beslutningsprocessen er blevet fordelt på et enormt antal spillere - ikke mindst fordi markedsøkonomien har bredt sig til store områder, der før var centralt styrede.
Magt er ikke noget fysisk og konstant; magt kan fordampe og forsvinde. Hvis man definerer magt som evnen for den enkelte til at realisere deres hensigter, så er der simpelthen mindre magt i omløb idag - hvad enten det nu er præsidentens magt, en stor koncerns magt, eller en enkelt persons magt.
Det er blevet meget mere begrænset hvilken type beslutninger, du kan træffe, for du må tage højde for langt flere deltagere og partshavere end tidligere.
En præsident eller en koncerndirektørs beslutninger bliver påvirket af pensionsfonde, kunder, ansatte, aktionærer, andre selskaber, miljøgrupper, NGO'ere, og så videre.
Resultatet er at beslutninger idag træffes langsommeligt; på akavede og usammenhængende måder.
Hvis man virkelig vil finde magten her i verden, så er det ideernes magt. Der er nogle meget magtfulde ideer i omløb, og ophavsmændene til dem er meget magtfulde mennesker.
I den forstand er Disney måske en af de mægtigste, for hans ideer har haft en enorm indflydelse på verden.
|
|
|
