Plastic Fantastic
I grunden er det en forbløffende tanke, at der kan findes helt nye materialer, som pludselig kan bruges til at opbygge en stor del af alle de genstande vi bruger - et materiale der i meget høj grad præger hvordan verden ser ud, men som var fuldstændigt ukendt førhen.
Sådan er det med plastik. For en 50-60 år siden brugte man det stort set ikke. Idag er plast blevet en uadskillelig del af vores tilværelse.
Navnet kommer af det græske "plastikos", hvilket betyder istand til at blive formet. Definition på plastik er at det er syntetiske materialer, der på et tidspunkt i deres fremstilling er flydende, så de kan formes og senere hærde til en fast eller halvfast form.
Plastik er ikke som læder, bomuld eller porcelæn. Plastik er syntetisk. Plastik er et produkt af en moderne tid, hvor mennesket i stigende grad har sat sig ud over, hvad naturen umiddelbart kunne byde på. Vi skaber selv forudsætningerne, og plastik er en af de grundlæggende for vores kultur. Plastik er pop, det er nemt og det er billigt, som engangsbestik og vitawrap.
Men plastik er også dødt. Det ældes ikke med værdighed. En lædersofa eller et massivt bord af træ får patina, det forandres, men det gør ikke nødvendigvis kvaliten dårligere eller udsendet værre.
Plastik, derimod, er smukkest når det er jomfrueligt friskt fra fabrikken. Og skulle der ske noget med en ting af plastik, så er der ikke meget andet at gøre end at kylde den ud og købe en ny.
#mr
En erstatning for elfenben
#bg Historien om plastikken starter med celluloid. Det blev fremstillet første gang i 1862 på basis af cellulose, der blev behandlet med saltpetersyre. Cellulose kunne bruges til kamme, knivskafter, skjorteflipper og den slags.
På omtrent samme tid blev der udviklet en række andre bud på plastiske materialer, bl.a. fordi man havde brug for et materiale, der kunne erstatte elfenben. Allerede dengang var man bekymret over at elefanterne skulle blive udryddet, og en stor amerikansk fabrikant af billiardkugler udlovede en præmie på 10.000 dollars til opfinderen af en brugbar erstatning.
Alligevel var det først i 1909 at den næste masseproducerede type plast blev udviklet. Belgieren Leo Baekeland fandt frem til "bakelit", der blev lavet på basis af stenkulstjære. Bakelit kunne bruges til elektrisk isolering, til grydehåndtag og til kabinetter til radioer og fotografiapparater.
Sidst i tyverne fandt man ud af at fremstille plastik på basis af råolie, og så fulgte nye plasttyper slag i slag. Nylon blev opdaget i 1928, og blev brugt til at lave tøj af kunststof. Polystyren, acryl, plexiglas og PVC kom til i løbet af trediverne.
2. verdenskrig satte yderligere gang i udviklingen. Blandt de nye typer var Epoxy, der bl.a. bruges til at lave meget stærke overflader, Polyetylen, som vi især kender fra plastikposer, og silicone, der bl.a. kan bruges som smøremiddel.
#mr
Kulturen støbt i plastik
#bg Efter krigen var plast et modent produkt - og verden var klar til det. En af de tidlige successer var amerikaneren Earl S. Tupper's farverige skåle og kopper, der blev lanceret i 1947 under sloganet "Fine Art For 39 cents". Det skulle senere blive til firmaet Tupperware.
I Danmark var Lego’s opfinder, Gotfred Kirk Christiansen, en af pioneererne. Som den første i landet købte han i 1947 en maskine til at støbe plastik.
Ellers var pastik i høj grad noget som kom hertil fra USA. Fiberglas regnes også som en plast, og allerede i 1953 blev den første kommercielle bil i fiberglas bygget, en Chevrolet Corvette.
Styrofoam - Flamingo - kom til i 1954, og Melamin, et hårdt materiale, som især bruges til møbelplader blev introduceret på markedet i1955.
Halvtredsernes amerikanske kultur var nærmest støbt i plastik, og de ikoner der er blevet stående fra den tid er for en stor dels vedkommende af plast: I 1957 kom frisbee’en, hulahop ringe er fra 1958 og i 1959 kom Barbie dukken til verden. Long playing grammofonpladen af vinyl afløste så småt de skrøbelige lakplader, der kørte på 79 omdrejninger.
...Og så tog det for alvor fart. I løbet af få år havde vi syntetiske gulvtæpper, nylonstrømper, tagrender, havemøbler, bilsæder, badeforhæng, løbesko - you name it - af plast. Idag bruger hver dansker i snit 100 kilo plast om året.
#mr
Højt specialiseret plast
# bg Plast er en meget omfattende gruppe af materialer. Rent kemisk er de opbygget af lange kæder af atomer, først og fremmest kulstof og brint. Kæderne kaldes polymerer, og det er derfor at navnene på de forskellige former for plast typisk starter med "poly": Polyester, polyethylen, Polyvinylclorid etc.
Udviklingen i plast er gået mod at sammensætte polymererne stadig mere præcist så man får materialer med netop de egenskaber, man ønsker.
Teflon er et eksempel. Det blev opfundet sidst i 30’erne, men gennem rumforskningen fik man forfinet sig frem til det glatte og meget temperaturbestandig materiale, der har gjort sit indtog i i husholdningerne.
Andre specialiserede materialer, eksempelvis Kevlar, kan være meget stærke, have lav vægt eller isolere ekstremt godt. I tøjbranchen er det en hel videnskab at udvikle fibre og tekstiler, der isolerer mod regn, kulde og blæst, men som alligevel lader sveden fra kroppen fordampe.
#mr
For meget af det gode
#bg Som så ofte med teknologi, er det hurtigt blevet for meget af det gode. Idag bruges ca. 4% af verdens olieproduktion til at fremstille plast og det fører nødvendigvis til tilsvarende enorme mængder af plastikaffald .
Det er meget begrænset hvad der genbruges af plast idag. Der er nogle lyspunkter, f.eks. de gamle sodavandsflasker, der kan laves til fleece jakker og trøjer, men der er ikke nogen der for alvor har regnet ud, hvordan kan genbruge plast på samme måde som vi har vænnet til at frasortere papir og glas. Der er så mange forskellige typer af plast og det er problematisk at rense det for snavs, etiketter eller skille det fra andre materialer, det er bygget sammen med.
Man kan brænde plast. Dybest set er det olie-produkt, så det har et højt energiindhold, men afhængig af hvilken type plast det er og hvordan det forbrændes risikerer man, at der udvikles giftstoffer. I den forbindelse er det især PVC, der er i søgelyset, fordi der ved forbrændingen udvikles dioxin, et af de giftigste stoffer overhovedet. Et andet bekymrende problem er "ftalater", stoffer, som anvendes til at blødgøre plast, men som virker østrogenlignende på mennesker.
Vi har haft plastik i nogle få årtier, og vi er allerede nået dertil, at en af de vigtigste temaer i industrien idag er at minimere anvendelsen. Man arbejder også på at udvikle plastik der kan komposteres.
Måske man i det kommende årtusinde ikke vil betragte plast som "kunststof", men som et materiale, der indgår lige så naturligt i verdens kredsløb som de materialer, vi idag ser som naturlige?