Leg med et formål

Legetøj skal man skam tage alvorligt. For leg og legetøj har et formål, der er vigtigere end bare at lege. Det kan være en høj-effektiv måde at lære de kvalifikationer, som fremtidens unge får brug for - og så er det i øvrigt også alle tiders måde for industrien at få vænnet fremtidens forbrugere til at bruge avanceret elektronik.
Legetøj er ikke hvad det var for bare nogle få år siden. Legetøj er en af de industrier, hvor computeriseringen er slået stærkest igennem. Før hen købte vi modelbiler, dukker eller klodser til børnene. Idag er det software og spillemaskiner, der pakkes ind til jul og fødselsdag. Dukkerne, bilerne og klodserne sælger stadig, men de har fået elektronik indenbords.
Lego lancerede sidste år den programmerbare legoklods, og det er kun begyndelsen. Børnene vil i de kommende år lege sig til at blive avancerede bruger af computerkraft, og dermed lærer de også noget helt andet, end deres forældre gjorde da vi var børn.
»Når børnene får programmerbare klodser kan de begynde at bygge deres egne væsener og bestemme, hvordan de skal opføre sig – og dermed bliver de sporet ind på at forstå hvordan virkelige væsener fungerer ude i den rigtige natur.
Børn har f.eks. alle dage undret sig over et møl, der flakser rundt om ilden, men når de har prøvet at konstruere en robot, der har sensorer, der kan mærke lys eller tryk, så får de et helt nyt indblik i de mekanismer, der gælder for naturens skabninger«.
Ordene kommer fra Mitch Resnick, der går for at være en af de virkelige kapaciteter, når det drejer sig om fremtidens legetøj. Han er professor ved det uomgængelige Medialab på MIT universetet i Boston, og en af de ledende kræfter bag et stort udviklingsprojekt kaldet Toys of Tomorrow.
Bag projektet står en række af verdens største legetøjsfabrikanter, ikke mindst Lego som i mange år har betalt for forskning på the Medialab. Det er den forskning, der nu har båret frugt i form af den nye serie computeriserede klodser, som ser ud til at være Legos vigtigste bud på de produkter, der skal holde koncernen oven vande i de kommende årtier.

Sans for systemer

Når Resnick taler om at børn får en anden form for forståelse, ved at lege med programmerbart legetøj, så mener han, at børnene lærer at tænke i systemer, snarere end enkelte genstande:
»Med gammeldags legetøj lærer man ikke rigtigt noget om hvordan systemer opfører sig, eller hvordan samspillet og kommunikationen foregår mellem tingene i et system. Den slags ideer var noget man skulle gå på universitet og studere, men med fremtidens legetøj håber vi at børn kan få en forståelse for hvordan en dynamisk verden fungerer, og hvordan den udvikles og ændrer sig«, siger Mitch Resnick.
Men hvorfor er det nu pludselig så vigtigt at børn kan tænke i hele systemer?
»Systemer har altid været nyttige at forstå, f.eks. hvis man ville regne ud, hvordan en fugleflok fungerer. Idag vil vi f.eks. også gerne forstå, hvordan trafikpropper opstår, og i fremtiden, efterhånden som computerne i stigende grad kobles sammen med hinanden, så bliver det interessant at vide, hvordan samspillet mellem dem fungerer.
Forståelse for systemer er meget generel. Den går på tværs af biologiske, teknologiske eller sociale systemer – og det har sådan set altid været vigtigt at vide noget om, det er bare først nu, at teknologien gør det lettere at lære om det«, mener Mitch Resnick.

Krav om nye kvalifikationer

Som så ofte, når man hører en af de her superivrige og ambitiøse amerikanere, så føler man sig næsten truet. Systemteori, dynamik, samspil og kommunikation… det lyder bestemt som om det er godt at kunne i fremtiden, men altså, det er måske lige hård nok kost for en 7-årig.
Nogle pædagogiske retninger gør meget ud af at børnene ikke skal tvinges til at lære noget, som de reelt ikke er modne til endnu. F.eks. mener nogle, at man ikke bør lære børn at læse før 7 års alderen, fordi de skal have lov at være børn og udvikle de færdigheder, som svarer naturligt til børn.
Mitch Resnick synes man skal være forsigtig med at udtale sig om hvad der er naturligt eller vanskeligt for børn at lære. Børn ændrer sig med tiden og med den kultur de vokser op i, og det, vi som voksne opfatter som vanskeligt, falder måske børnene meget let.
»"Teknologi" er alt det, der er blevet opfundet efter at du blev født. For de voksne er computere en anderledes og kompleks teknologi, men børnene er vokset op med dem som en del af verden. For dem er det ikke "teknologi", det er bare noget, der er der.
Derfor vil fremtidens børn og computerbrugere kræve meget mere af teknologien. De vil ikke lade sig nøje med det grej, vi bruger. Dagens computere blev designet til folk, der er vokset op med fjernsynet. De ville have et apparat på kontoret, der stort set er som et fjernsyn, men med lidt ekstra funktioner.
Morgendagens børn vil bruge computere på en langt rigere må, de vil ikke bare klikke sig vej til nogle funktioner, de vil bruge dem til at skabe noget og udtrykke sig med – og det er udfordringen nu, at konstruere det værktøj, der kan frigøre kreativiteten«, mener Mitch Resnick.

Man skal lære at tage ved lære

Det er umuligt at forudsige, hvad man skal vide om 10,20 eller 30 år. så den eneste måde man kan forberede sig er ved at lære at lære, så man kan fortsætte med at samle nye kvalifikationer op, efterhånden som der bliver brug for dem.
Udfordringen for uddannelsessystemet er nu at sikre at et barn kommer ud af skolen som en kreativ og lærevillig person. Og det er igen et spørgsmål om at forstå systemet, snarere end at fokusere på enkelte, konkrete stykker viden. Børnene skal forstå, hvordan man generelt kan gå i gang med et problem og løse det, ved at prøve forskellige strategier til at arbejde sig fremad og fuldføre projektet«, mener Resnick.
Det betyder også at lærerne får en ny rolle i undervisningen:
»Læreren burde være et forbillede for børnene på den måde, at de kan vise børnene, hvad det vil sige at være god til at tage ved lære.
Hvis man f.eks. ville være en god sølvsmed førhen, så blev man lærling hos en mester i faget, for at se hvordan han bar sig ad. Idag burde man gå i lære hos en der var ekspert i at tage ved lære. Men børnene ser stort set aldrig en lærer lære noget. Hvis der er noget en lærer ikek ved, så er de flove over det, og læreren vil så sætte sig alene og få det lært.
Men det ville være herligt, hvis læreren kunne sige, det ved jeg virkelig ikke, lad os prøve at finde ud af det, sådan her ville jeg gribe det an for at lære det her nye noget. Så ville børnene kunne se, hvordan en der er god til at tage ved lære, lærer sig noget«, mener Mitch Reznick.

Topmøde om børns uddannelse og leg

Udover at forske på the Medialab er Mitch Resnick involveret i endnu et Lego-sponsoreret projekt. Det hedder Next Generation Forum, og formålet er at formulere en dagsorden for hvordan man globalt kan hjælpe børn til at lære bedre.
Baggrunden for projektet er den opfattelse at børn er den vigtigste ressource vi har for fremtiden, og at den bedste investering vi kan gøre i en bedre fremtid er at uddanne børnene så godt som muligt.
Til oktober skal der arrangeres et topmøde, det kaldes Next Generation Summit, hvor forskere, politikere og erhvervsfolk fra hele verden mødes nogle dage for at diskutere hvad der bør gøres for at uddanne børn bedre.
Der skal desuden udgives en årlig rapport og laves et stort website, der er henvendt til børn – og så er man i færd med at nedsætte en ekspert gruppe – et Next Generation Roundtable, hvor en håndfuld af verdens førende forskere skal mødes og diskutere børns udvikling. Foreløbig har Lego udpeget to personer til det panel, og den ene af dem er Mitch Resnick.
Next Generation projektet bygger på en filosofi om at indlæringen af fremtidens kvalifikationer skal bygge på leg, fantasi og eksperimenteren. Uden de elementer kan man ikke forvente at folk udvikler det, der skal til for at fungere i fremtidens samfund – der sandsynligvis vil være præget af dynamik, fleksibilitet og opfindsomhed.
Derfor må vi give børnene redskaber, der hjælper dem til at få forløst deres evner og kreativitet – og det gør de først og fremmest ved at lege. Men sådan har vi ikke indrettet os idag. Idag er leg leg, hvor imod indlæring er arbejde, siger Mitch Resnick
»Mange har en forestilling om virkelig indlæring ikke kan være en leg, blot fordi mange ting nu en gang ER svære at lære og kræver en hård indsats. Men derfor kan det godt være leg alligevel«, mener han.
Resnick har ofte oplevet, at med de ny værktøjer og miljøer, som de giver børn at lege med, kalder ungerne det for "hard fun" – svært sjov.
»Børnene knokler løs med det, det er svært, men det er okay, for det er også sjovt, og de synes det giver mening. Man skal altså ikke gøre det fejl at tro at børn absolut vil have noget der er let. Det skal være spændende og man skal kunne føle noget for det, men så er børnene også klar til at arbejde hårdt på at mestre legen«, siger Mitch Resnick.