Brint økonomien
Interview med Jeremy Rifkin
Januar 2003

Der har været mange bud på hvad verden kan bruge som energikilde den dag olie, kul og naturgas slipper op eller bliver for problematiske at brænde af pga. drivhuseffekten. Atomkraft er problematisk og fusionsenergi er yderst uvis. Derimod ser brint i stigende grad ud til at blive det brændstof som fremtidens økonomi bygger på. Men en overgang til brintenergi er ikke kun et spørgsmål om teknik, det vil være et skift med enorme økonomiske og politiske konsekvenser. Det har amerikaneren Jeremy Rifkin skrevet bogen "The hydrogen economy" om.

Jeremy Rifkin er lidt af en institution i amerikansk politik. Han er en en- mands græsrodsorganisation, en dybt engageret samfundsdebattør som gennem de sidste tyve år har skrevet en stribe bøger, der gang på gang har formået at sætte fingeren på en afgørende trend i udviklingen - og hver gang har han nærmest instinktivt forstået hvor det er de politiske slagsmål og brudlinjer ligger.
Igennem 90'erne var det især bioteknologiens potentielle problemer som Rifkin før ret mange andre kastede sig over, og Rifkin fik status som en af biotech industriens væsentligste modstandere.
Nu har Rifkin endnu en gang placeret sig solidt som en de førende debatører på et centralt område - denne gang er det udsigten til en energiforsyning baseret på brint det handler om.

Og dét er en stor og fundamental udvikling.
Man kan skændes om præcist hvormange årtier klodens reserver af olie, kul og naturgas kan række, og man kan tage behovet for at nedsætte udslippet af kuldioxid for at afbøde drivhuseffekten mere eller mindre alvorligt.
Men; på det lange sigt er retningen klar: Ser man hen omkring år 2050 så tyder alt på en gennemgribende omstilling fra fossile brændstoffer til en økonomi der i stedet er baseret på vedvarende energikilder som solceller, vindmøller eller biobrændsler, som bruges til at fremstille brint ved at spalte vand, og derefter bruge brinten som brændstof i en ny teknologi, der kaldes brændselsceller.
Brændselsceller fungerer ved en kemisk proces - lidt i stil med den måde batterier virker på. I brændselscellen forbindes brint med ilt, så der dannes damp, og ikke mindst, så der genereres elektricitet og varme.
Brændselsceller er ekstremt energieffektive, og hvis den brint der anvendes, er produceret ved hjælp af vedvarende energi, så har man faktisk en uudtømmelig energiforsyning der ikke belaster atmosfæren med kuldioxid.

Men den omstilling fører meget andet med sig, og det er her Jeremy Rifkin kommer på banen. Idag er energiforsyningen præget af store, centrale kraftværker ejet af tilsvarende store energiselskaber. Men brint-teknologien vil undergrave den model mener Rifkin:
I brintenergiens æra vil produktionen og distributionen af energi blive decentraliseret, forudsiger Rifkin - og grunden til det er at med brændselsceller vil produktionen typisk ske lokalt - ude hos den enkelte forbruger.
Man skal f.eks. forestille sig at man i stedet for et naturgas eller oliefyr får installeret en brændselscelle der kan producere den strøm og varme man har brug for i huset. Brinten til at drive cellen får man fra eksempelvis en lokal vindmøllepark eller et solcelleanlæg. Fabrikker, kontorer, butikker og andre bygninger vil tilsvarende få installeret brændselsceller, der kan producere den energi de har behov for lokalt.

De store centrale el-værker bliver altså afløst af millioner af lokale brændselsceller. Det interessante er så at en stor del af de brændselsceller kan være koblet til el-nettet, så når man som forbruger har behov for mere strøm end ens brændselscelle kan producere, så kan man købe strøm fra el-nettet.
Og omvendt, hvis man ikke selv kan bruge al strømmen fra brændselscellen, så kan man sælge strømmen til el-nettet.

I den forbindelse er det ikke kun brændselsceller i bygninger der får betydning - vores biler kan også få en helt ny rolle som leverandører af strøm til el-nettet.
Alle store bilfabrikanter forsker i øjeblikket intenst på at udvikle biler der drives med brint og brændselsceller i stedet for den traditionelle benzinmotor.
Den gennemsnitlige bil står parkeret 95% af tiden, og derfor taler man om muligheden for at bilens brændselcelle kan dublere som kraftværk og leverandør til el-nettet, når man ikke bruger bilen til at køre rundt i.

Den dag alle biler drives af brændselsceller så ville dere kapacitet til at producere strøm være så stor, at hvis en fjerdedel af USAs biler var koblet til elnettet, så kunne de erstatte samtlige amerikanske kraftværker, siger Rifkin.

Man bruger tit ordet "power pool" - altså energi-pulje, om et el-net, hvor strømmen er produceret af alle mulige store og små leverandører i fælleskab.
Modellen er ikke kun noget Jeremy Rifkin har lanceret, det er en tanke, der har været diskuteret efterhånden som el-selskaberne har måttet åbne nettet for mindre producenter, først og fremmst de mange vindmøller. Det er også en udvikling, der passer nøje sammen med den liberalisering af el-markedet som EU har gennemført, og som gør det muligt for forbrugerne at købe strøm over nettet hos den producent de selv ønsker at handle med.

For at forstå de samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser af den form for energiforsyning sammenligner Jeremy Rifkin det kommende el-net med Internettet:
Internettet gjorde det muligt for millioner af mennesker at begynde at skabe indhold, informationer, som de kan sende til hinanden som ligemænd på nettet. Den samme person kan både være bruger og leverandør af informationer på nettet - og på samme måde vil computerteknologien kunne bruges til at styre el-nettet så det bliver muligt for alle at være med til at producere og sende strøm til hvem de vil, siger Rifkin.

El-selskaberne vil ikke længere være dem der producerer strømmen, deres nye rolle vil være koordinere trafikken på el-nettet, men det vil være forbrugerne selv der producerer strømmen. Og det vil ifølge Rifkin udløse en magtkamp, der svarer til den kamp om kontrol der finder sted på internettet.

Dér står på den ene side giganter som Microsoft og AOL, som forsøger at få brugerne til at følge deres standarder og systemer som gør det muligt for de store leverandører at opkræve penge og styre priserne og forretningsmodellerne på internettet.
Overfor dem står millioner af brugere, der har alle mulige, vidt forskellige ideer om hvordan indholdet skal bruges og skabes, hvad der skal betales for og hvem der skal have mulighed for at kontrollere hvad der sendes frem og tilbage af indhold, siger Rifkin.

Jeremy Rifkin mener at fremtidens mange el-producenter må organisere sig i andelsbevægelser eller på måder der minder om fagbevægelsen i det 20 århundrede.
Kun hvis de slår sig sammen, vil de små producenter kunne hævde sig overfor de gamle el-selskaber.

EU -kommissionen har tilsyneladende også fået øjnene op for Brint-energien. I det nye, 6. Rammeprogram for forskning er der til de kommende 4 år afsat tæt ved 2 milliarder euro til udvikling af brint-teknologi, hvilket er mere end ti-dobling i forhold til de sidste 4 år.
EU-Kommissionens formand, Romano Prodi, har med karakteristisk entusiasme udtalte til Reuters at brint energi har "very, very, top, top, top priority".