Sejr! ...men det tog godt nok sin tid

Tekst: Peter Hesseldahl

For snart to år siden svor jeg på denne plads at jeg ville gå efter Apple. Trofaste læsere vil måske erindre den rørende historie om min datters konfirmationsgave, hendes højt elskede hvide Macbook, hvis skærm pludselig holdt med at virke.
Til vores ubehagelige overraskelse viste det sig, at når man har haft en vare i 6 måneder, så har man som forbruger kun garanti, hvis man kan bevise at der er sket en fabrikationsfejl.
I dette tilfælde var fejlen at lodningerne i bundkortet led af et eksotisk problem ved navn ”power-cycling”, der betyder at hver gang man tændte for maskinen, blev forbindelsen svagere.
Som almindelig forbruger er det reelt umuligt at bevise den form for fejl, og selvom jeg på nettet kunne se at der var massevis af Macbook ejere der havde klager kørende om præcist den samme skavank, så blev min klage blankt afvist af forhandleren og Apple.

Dtr var selvfølgelig enormt ærgerligt for min datter at stå uden laptop (det må netop dette blads læsere kunne forstå) - men samtidig var det også rystende at opdage at der er et kæmpemæssigt hul i loven om forbrugerbeskyttelse. Reelt forholder det sig sådan, at hvis du har købt noget elektronisk grej der har en defekt i chippen eller i printet, så er dine chancer for at få byttet produktet særdeles dårlige. Der er stort set ikke andet at gøre end skrotte sit 7 måneder gamle kamera, ipod, laptop, mobiltelefon, whatever... Av!

Og så gik advokaterne igang

Men jeg var stædig og gik til forbrugerklagenævnet. Det kræver en del arbejde og det tager sin tid, men jeg må tage hatten af for at de gik grundigt til sagen - måske fordi der var en hel stribe andre klager om netop det samme problem med ibooken. Min datters computer blev splittet ad, og lodningerne blev mikroskoperet og analyseret af et ingeniørfirma, som stillede diagnosen, hvorefter klagenævnet erklærede at handlen skulle gå tilbage.

Her kunne en mere kundevenlig forhandler end EU-computer have valgt at efterleve kendelsen, men nej. Apple blev inddraget, tykke skrivelser fra advokater i New York begyndte at dumpe ind af brevsprækken, og tiden gik, mens sagen blev anket. Imens kunne man læse artikler i dagspressen om problemet, der havde den fotogene feature, at den eneste måde man kunne få gang i skærmen var ved - bogstaveligt talt - at spænde en skruetvinge på laptoppen.

For omkring et halvt år siden blev kendelsen så stadfæstet. Og igen blev vi konfronteret med et gabende hul i loven: Kendelser fra Forbrugerklagenævnet er ikke juridisk bindende.
Hvis forhandleren er ligeglad med kunderne kan han blot læne sig tilbage og håbe på at klageren løber træt på sin spidsrod gennem systemet, og ikke orker eller ikke vil løbe risikoen ved at hyre en advokat og lægge en ”rigtig” sag an.
Først da vi meddelte EU-computer at vi havde kontaktet en advokat og ville anlægge sag kom forhandleren ud af busken. Og nu, endelig, har vi fået pengene tilbage.

Hvad kan man lære af dét?
- Hvis du tror at du har garanti på dit grej udover 6 måneder, så risikerer du en ubehagelig overraskelse.
- Hvis du vil kæmpe for at få ret, skal du være klar til at bruge langt mere tid og kræfter end det beløb, der er på spil, egentlig kan retfærdiggøre.
- Fremover køber jeg mig til en udvidet garanti. Det er dyrt, men som forbrugerloven er idag, er garanti reelt blevet noget man betaler ekstra for - lidt lissom flyselskaber, der kræver ekstra hvis man vil have en kuffert med.