En bil der kører ind i en mur idag vil ikke selv bemærke noget. Fremtidens bil, derimod, vil have fornemmet muren forude, den vil have gjort sit for at undgå kollissionen, og bagefter vil den huske hvad der skete i detaljer.
Det er dén vej det går: Bilerne får "sanser", "intelligens" og hukommelse, så de kan overtage mere af chaufførens opgaver, og - forhåbentlig - skaffe passagererne mere sikkert og komfortabelt frem til deres mål.

Som så ofte kan man få det bedste indtryk af de teknologier der er i vente ved at se, hvad de dyreste modeller byder på. Mercedes' topmodel, S-klassen, er så småt begyndt at få sanser. Bilen har sensorer indbygget i kofangerne, der ved hjælp af ultralyd kan mærke om man er ved at køre ind i noget, når man parkerer. Hvis man er for tæt på et barn eller en bil bagved, får man et alarmtone til advarsel.
Systemet bliver yderligere udviklet i de modeller, som sendes på markedet i 2005. Til den tid vil man til den store Mercedes kunne få et lille videokamera der peger bagud, så føreren på en lille videoskærm kan se hvad der gemmer sig i den blinde vinkel - dér, hvor bagstolpen gør det umuligt at følge med i sidespejlene.
Ved hjælp af billederne fra videokameraet og signalerne fra sensorerne i kofangerne kan bilens computer indtegne streger på videoskærmen, der viser præcist hvor chaufføren skal køre for at lave en perfekt parallelparkering.

I løbet af et par år vil der formentlig også være biler i luksusklassen med sensorer, der automatisk holder øje med den blinde vinkel når man skifter vognbane. Systemet kan f.eks. være nyttigt på motorveje, hvor man kan blive overrasket af biler der pludselig kommer bagfra.
Hvis videokameraet har bemærket at der ligger en bil umiddelbart bagved og chaufføren blinker ud for at skifte til den vognbane, vil systemet give lyd for at advare om at man er ved at trække lige ud foran den anden bil.

Øjnene på stilke
Skridtet videre ud i fremtiden bliver at bilens computer direkte overtager kontrollen, hvis den fornemmer at der er overhængende fare - f.eks. ved at bremse eller styre væk.
Fartpiloter er især populære i USA, de er behagelige at bruge på motorveje og andre lange strækninger hvor trafikken er nogenlunde ensartet. Man indstiller fartpiloten til at holde en bestemt hastighed, f.eks. 110 km/t når man kører på motorvejen. Derefter kan man slippe speederen, for bilen sørger selv for at holde hastigheden konstant. Så snart man trykker på bremser overtager man kontrollen igen.
Som fartpiloter fungerer i øjeblikket er de blinde. De holder farten uanset om der er en mur eller et krapt sving forude.
Der er imidlertid begyndt at dukke fartpiloter op, der kan måle afstanden til den forankørende bil, og som sørger for at regulere hastigheden derefter - f.eks. hvis en langsomtkørende bil pludselig skulle køre ud foran en på motorvejen. Igen er det noget man først kan se på de dyreste modeller - det tilbydes af bl.a. Mercedes, BMW og Audi.
Mercedes forventer at lancere en fartpilot 2005, der selv passer hastigheden, når der er trafikpropper, så chaufføren ikke behøver at stresse over at skulle bremse op og starte op for at holde afstand til de andre i køen.

Hvor skal vi hen du?
Navigationscomputere er et hastigt voksende marked. I løbet af et par er navigationsskærmen blevet almindeligt udstyr i taxaer og for handelsrejsende. I Japan har det populært siden midten af halvsemserne og der sælges over 2 millioner navigationssystemer om året.
Grundlæggende består navigationssystemet af en skærm, der kan vise hvor man er på et landkort, og som med pile kan vise, hvad vej man skal køre. De fleste modeller benytter det såkaldt GPS system der ved hjælp af signaler fra satelliter kan holde styr på præcist hvor bilen befinder sig.

Med tiden bliver informationerne i navigationssystemerne stadig mere præcis og omfattende. Udover landkortene kan mange systemer idag vise hoteller, parkeringspladser, restauranter, butikker og seværdigheder. Nogle systemer kan fortælle lastbilschauffører om frihøjden under broer undervejs.
Idag henter bilens computere dataene frem fra en CD-rom, men fremover vil man ofte kunne hente nye og supplerende informationer ind via mobiltelefonen. På den måde kan systemet løbende blive opdateret med information om vejarbejde, trafikpropper osv.

En stor skærm i midterkonsollen bliver centrum i kontrollen med bilens stadig flere elektroniske funktioner. Skærmen vil vise landkort og vejmeldinger, og fungere som display for bilens telefon, stereoanlægget, betaling af vejafgifter og bompenge - og så vil man kunne gå på internettet.

I de kommende år vil det blive almindeligt at mobiltelefoner kan bruges til at sende e-mails og downloade informationer fra internettet. Hastigheden af trådløse forbindelser vil stige, og har man råd vil man kunne få mobile terminaler med trådløs bredbåndsforbindelse til internettet - godt nok til f.eks. at kunne hente downloade video i god kvalitet.
Den teknologi kan naturligvis også indbygges i biler. Den første spæde begyndelse er navigationssystemer, der kan kobles sammen med mobiltelefonen, så man via navigatorens skærm kan finde telefonnumre eller se SMS-beskeder.
Næste skridt er navigationssystemer, der kan bruges til at sende og modtage e-mail, og som kan kalde op til websites - eksempelvis for at søge de nyeste informationer om trafikforholdene.

Af hensyn til trafiksikkerheden arbejder man på at indbygge talesyntese, så beskeder og instruktioner bliver læst op - og omvendt; så man kan indtale sine beskeder eller instruktioner til navigatoren. Der findes allerede navigationssystemer på markedet, hvor man simpelthen kan sige den adresse man vil finde frem til, eller navnet på den person man vil have ringet til. Men systemerne er på engelsk, og de kommer næppe på et lille sprog som dansk foreløbig.

Dagligstue på hjul
Forrest i busser står der et skilt om at "chaufføren må ikke samtale under kørslen". Det er der en god grund til: Det er vigtigt at chaufføreren koncentrerer sig om trafikken og alt muligt andet.
Men hvad med alle dem der sidder ude i bilerne og taler i mobiltelefon med og uden hænder medens de drikker kaffe, spiser burgere og følger med i kortet?
Danskerne kører længere og længere for at komme til arbejde, og den ekstra tid i bilen betyder at flere af hverdagens aktiviteter tages med på vejen. Man kan få ordnet sine telefonsamtaler, spist morgenmad, høre lydbøger og lagt makeup undervejs. Der er også garvede pendler der klarer barberingen i bilen.

I Japan, hvor trafikpropperne kan være en hel del værre end her i landet, er det ikke ualmindeligt med TV i bilen - ikke bare på bagsædet, men også ved forsædet, så chaufføren kan få lidt adspredelse i ventetiden. I Japan slukker billedet på TV'et når man trykker på speederen, men lyden fortsætter.
Man kan også få TV i bilen her i Danmark, men den europæiske lovgivning indskærper at det ikke må være tændt når bilen kører mere end 6 kilometer i timen.

Spørgsmålet er, hvor meget mere kan man overkomme i en bil, hvis man også skal køre sikkert? Hvad nu hvis man får besked om at sænke hastigheden, gode råd om en trafikprop forude, et par e-mails og mobiltelefonen - samtidig?

Direktøren for Rådet for større færdselssikkerhed, Rene la Cour Sell, er bekymret over at der kommer flere og flere ting der kan distrahere bilisterne:
"I forvejen betyder den stigende trafikmængde at der er blevet langt flere hændelser at holde øje med end for få år siden. Det er blevet et mere hektisk trafikmønster. Dertil kommer at bilerne er blevet bedre. De er støjisolerede, så man hører ikke motoren, og det giver en anden oplevelse af fart", siger han.
Rene la Cour Sell mener grundlæggende det handler om trafikkultur: Vi er nødt til at genskabe respekten for at færdes i trafikken. Når vi kører i bil, så handler det om at have begge hænder på rattet og at se ud af forruden. Det handler ikke om børnene på bagsædet eller bananen i tasken. Og mobiltelefonen er kun til korte beskeder"

Alligevel kappes bilfabrikanterne om at overgå hinanden i at indbygge nye dimser, der kan give bilisterne ekstra oplevelser medens de kører.
Skulle det ikke desto mindre ske at chaufføren bliver træt, så er der også teknologiske hjælpemidler overfor det. En mulighed er at installere et kamera, der nøje observerer førerens øjne for tegn på træthed. En anden mulighed er et system, der bemærker om chaufføren får tendens til at køre for langt ud mod kanten. I begge tilfælde kan systemerne reagere ved at komme med advarselstoner, og måske endda foreslå en pause og en kop kaffe. Den type systemer, der måler om føreren er vågen, vil dukke op i lastbiler i løbet af nogle år.

Skulle uheldet endelig være ude, er der allerede nu systemer der selv kan ringe efter hjælp. Et af dem er General Motors Onstar system, en abbonements service for amerikanske bilister. Hvis systemet registrerer at airbag'ene er udløst ringer bilen automatisk efter assistance via mobiltelefonen. Skulle bilen blive stjålet kan politiet finde bilen igen ved hjælp af signalerne fra bilens elektronik.

Box:
Bilens black box registerer data om ulykken
Når flyvemaskiner forulykker er den såkaldte "black box" et af de vigtigste redskaber, når man efterforsker hvad der gik galt. Boxen - der i øvrigt ikke er sort, men orange - optager de vigtigste data om flyets drift og samtalerne mellem piloter og kontroltårnene på jorden.
Den svenske bilfabrikant Saab har de sidste ti år indbygget black boxes i deres bilmodeller. Boxen gemmer tekniske data fra de sidste 7 sekunder inden et uheld, og informationerne bruges af Saabs undersøgelseshold, der specialiserer sig i at analysere ulykker for at forbedre bilernes sikkerhed.
Black boxen findes i forskellige modeller; den største er installeret i Saab 9-5 modellerne, og optager blandt andet bilens hastighed, motorens omdrejningstal, rattets vinkel, om bremserne eller gaspedalen er aktiveret, hvilket lys der er på billen og om sikkerhedsselerne er spændt.
Når uheldet er indtruffet registreres det desuden blandt andet om dørene er åbne, hvordan airbags har fungeret, og hvor kraftig kollisionen har været.

Saab har været meget diskrete. Det er de færreste Saab-ejere, der har været klar over at køre-dataene blev optaget. Det er først blevet offentligt kendt efter at politiet i nogle tilfælde har forlangt adgang til dataene, for at kunne afgøre hvem der har skylden i ulykken. Hidtil har Saab dog nægtet at udlevere informationerne.


Box: Bilen ved hvordan du har det
Japans største bilfabrikant, Toyota, er gået sammen med elektronikgiganten Sony om at konstruere et meget japansk bud på fremtidens intelligente bil. Navnet er POD.
Bilen har sensorer i rattet der måler puls og fugtigheden i hænderne for at opdage om chaufføren er stresset eller søvnig. Derfor kan POD komme med advarsler og gode råd, eller den kan spille rolig musik og sende kølig luft for at få chaufføren til at slappe af.
POD holder øje med hvordan chaufføren plejer at køre, og tilpasser sin affjedring efter det. Man kan selv vælge om man vil eksempelvis ønsker en hård, sporty affjedring eller en blødere, mere behagelig affjedring.
Den lægger også mærke til om chaufføren har dårlige vaner der kan nedsætte sikkerheden - og om nødvendigt gør den opmærksom på det. På den anden side: når chaufføren kører fornuftigt, får han eller hun ros.
Derudover har POD naturligvis et utal af videoskærme, højttalere, kameraer, computere og internetforbindelser indbygget. Alt i alt vil oplevelsen minde mere om at spille computerspil end at køre i bil.