Teknologisk fremsyn

Jeg var engang ude at køre med et tysk ægtepar. De havde en af de helt store BMW’er og de var fuldstændig vant til at høvle ned af Autobahnen med et par hundrede kilometer i timen. Det var konen der sad ved rattet, fuldstændigt afslappet, men med et solidt tryk på speederen.
Jeg bed mærke i hendes måde at se fremad på. Når jeg tøffer afsted på landevejen, så ser jeg nogle hundrede meter frem, og jeg koncentrerer mig om de biler, der er lige omkring mig. Men med 210 kilometer i timen, skal man klappe blikket højere op, der skal ses langt frem, for ellers når man ikke at reagere med dén hastighed.
Vi er en tid, hvor tingene kører meget stærkt. Nye teknologier bryder frem hurtigere end man kan nå at forholde sig til dem. De modnes og breder sig igennem alle dele af samfundet, og skyller en stor del af vores tidligere spilleregler væk i en bølge af forandring.
Langs vejen ligger alle dem, der ikke nåede at se, hvad der var på vej. De ligger dér i deres ultimative pragt, stoppet på højden af deres udvikling. Vi er tilbøjelige til at holde fast i det, der plejer at fungere. Vi forskanser os i vores niche, og forfiner det, vi kan til perfektion. Men de teknologiske forandringer er ikke kun et spørgsmål om en gradvis videre udvikling. Mange af de opfindelser, der er på vej fra laboratorierne til forbrugerne vil helt forandre selve spillet.
Hvad nytter det at udvikle den bedste skrivemaskine i verden, når alle kunderne pludselig vil have tekstbehandlingsanlæg? Der er ikke megen fremtid i at lave selv de vidunderligste grammofoner den dag alle går over til CD-spillere.
#me
Trolddom
#bg Fascinationen af fremtiden og fornemmelsen af at stå midt i et væsentligt skift forstærkes naturligvis af årtusindeskiftet. Er der nogen, der ikke har nået kvalmegrænsen overfor ordet "millenium"?
Der gøres status i en uendelighed inden det gamle årtusinde lukker, og om noget viser historien at det, man i én periode troede fuldt og fast på, virker som en total vildfarelse blot nogle få år senere.
Det er slående, hvis man ser tilbage på de sidste 1000 års teknologiske udvikling, at de fleste af de opfindelser, der fuldstændigt har ændret vores vilkår, er forholdsvist nye.
Dampmaskinen, elektricitet, biler, flyvemaskiner, atomfysik, bioteknologi, telekommunikation, computere… Det klumper sig sammen indenfor de sidste par hundrede år eller mindre, og alt tyder på at den teknologiske udviklingshastighed kun vil stige i de kommende år. Så der er bestemt brug for at tænde for det lange lys.
Man siger at enhver virkelig ny teknologi er umulig at skelne fra magi. Hvis man aldrig havde set en mobiltelefon eller et TV, ville det virke som trolddom, så forskellig er teknologien, fra det vi er vant til.
Skal man gøre sig forestillinger om fremtidens teknologi skal vi tilsvarende være indstillet på, at den vil vende lige som meget op og ned på vores sædvanlige forestillinger om hvad der er muligt.
Noget af den viden findes sikkert allerede, men vi afviser den netop som overtro eller magi. Andre dele af fremtidens væsentligste teknologier er måske allerede i brug – i en meget primitiv form, eller som en teknik vi bruger til noget helt andet end dér, hvor den virkelig kan vise sin styrke.
#me
Hvad vil vi?
#bg Teknologien kan virke som det lille skinnende hologram på vores Dankort. Ser man det fra én vinkel, ser vi ét billede, men vipper vi kortet en anelse, ser vi et helt andet. Teknologien har to ansigter; det ene smiler imødekommende, det andet ligner en truende djævel.
Det er et spørgsmål om hvad vi bruger den til – hvad er det for et mål vi opnå, og hvilke værdier lægger vi vægt på?
Hvis ikke vi har forestilling om hvad vi selv ønsker og hvad vi vil acceptere, er det umuligt at vurdere hvordan vi bedst bruger og videreudvikler ny teknologi.
Teknologirådet anbefaler i en ny rapport at vi indfører "Teknologisk Fremsyn", en process, der systematisk skal afdække hvad der er på vej af nye teknologier, som kan få økonomisk eller samfundsmæssig betydning.
Det er et forslag, man dårligt kan være uenig i. Det ville være herligt, hvis vi med rettidig omhu kunne forberede os til at udnytte teknologien offensivt, snarere end blot at reagere overfor forandringerne, når de rammer os.
Vi har i høj grad brug for at spørge "hvad vil der ske" og "hvad bliver muligt". Men efter min mening er det vigtigste spørgsmål "hvad vil vi?".
Det fremgår ikke helt tydeligt af rapporten om Teknologisk Fremsyn, om man også vil overveje, hvad det i grunden er, vi ønsker og har behov for som samfund. Måske afhænger det af, hvem der skal betale for projektet.
Budgettet er skønnet til 30 millioner kroner over tre år, og i første omgang er det Forskningsministeriet og Erhvervsfremmestyrelsen, der bliver bedt om at financiere det.
De indledende markeringer tyder på at Erhvervsfremmestyrelsen ser mest positivt på sagen. Man kunne frygte, at projektet derfor endte med at se mere snævert på teknologi for at finde områder, der kan udnyttes af industrien. Det vil sikkert være nyttigt, men jeg håber ikke at diskussionen om værdier og hvad vi som borgere og samfund ønsker os, dermed glider ud.
Jeg tror at det netop er igennem den slags overvejelser, at vi kan finde teknologier, der er et virkeligt gode, og som giver os noget særligt at byde på.