En verden uden tid og sted

En verden uden tid og sted er et 50 minutters program, der forsøger at give et indtryk af den måde, verden bliver forandret, som følge af teknologiens udvikling og globaliseringen af økonomien og kulturen.

Filmen er produceret af Peter Hesseldahl og Jes Stein Pedersen, og deres udgangspunkt har været at samle analyser eller "diagnoser" fra personer, der var de mest interessante i verden, i kraft af deres overblik og fordi de er i en position, hvor de personligt har haft en vis indflydelse på den globale udvikling.

filmen består af ialt ti interviews, og blandt de interviewede er:

- Dalai Lama, tibetanerne åndelige overhoved

- Jacques Atttali, den tidligere direktør for banken til genopbygning af Østeuropa

- Kevin Kelly, redaktøren af "Wired", det amerikanske magasin om info-samfundet

- Alan Kay, en af computerens visionære "fædre"

- Neil Postman, den amerikanske mediekritiker.

- Georg Henrik Von Wright, 80-årig finsk filosof og samfundsrevser

Billedsiden i "En verden uden tid og sted" er et overflødighedshorn af bemærkelsesværdige optagelser, der viser sammenstødene mellem den globale højteknologiske forbrugerkultur, og den lokale, traditionelle kultur, den erstatter, i lande som Japan, Kina, Hongkong, Bulgarien, Kenya og Vietnam.

Billeder og interviews er vævet tæt sammen af avanceret billedmixning og computergrafik. Indholdet er dokumentarisk, men formen er mere som noget fra MTV.

Lyd og musik er ligeledes et væv af traditionel musik og samplede lyde. Musikken er komponeret og indspillet til formålet af Halfdan E., der senest gjorde sig bemærket med pladen "Pas på pengene", sammen med Dan Turrell.

3D computeranimationen er lavet af Mousehouse i Århus, og gennemgående er der anvendt den mest avancerede digitale teknologi til redigeringen.

Mange af optagelserne er imidlertid foretaget med små hi8 videokameraer, der gør det muligt at lave optagelser på steder, hvor det tunge grej ikke kan få adgang.

Resultatet er en stil, der blander det stilsikre og grafisk rene udtryk med grove, rå og bevidst forvrængede billeder.

Speakerteksten i filmen:

Uanset hvem man er, og hvor man befinder sig på jorden, er man idag en del af en udvikling, der med stor fart binder mennesker overalt tæt sammen i en ny global kultur.

De heldige af os får adgang til en mangfoldighed af nye muligheder.

Men farerne - for os alle - bliver stadig tydeligere.

Med telefoner, satelliter, kameraer og computere kan en stadig større del af hverdagens gøremål klares elektronisk. Vi kan passe vores arbejde, købe, sælge og betale, blive informeret og underholdt, og holde os i kontakt med vores bekendte.

I den elektroniske verden er tid og sted ophævet eller får ny betydning. Det er en verden uden afstande; en verden, hvor vi kan være samlet med hvemsomhelst fra hvorsomhelst - samtidig med at vi i virkeligheden sidder alene, med hver vores elektroniske apparat.

Den økonomiske vækst i den vestlige verden har skabt en livsform, som flertallet af jordens befolkning efterstræber og efterligner. Med massemediernes reklamer, nyheder og TV-serier får alle del i de samme drømme, idealer, kultur og historier

Verden bliver mere ens: Den globale forbruger kan hvorsomhelst finde samme tøj, samme mad, samme film og musik - som fremstilles og sælges af de samme gigantiske selskaber.

Når vestens kultur breder sig, sker det imidlertid på bekostning af de moralske og religiøse værdier, som har udviklet sig rundt omkring i verden.

Den enkelte forbruger oplever en mangfoldighed af nye muligheder -

men mulighederne er ens overalt.

Det moderne menneske er ikke længere i en daglig kamp for at overvinde naturen.

Teknologien skaffer os rigdom, komfort, sundhed og mobilitet - men også det modsatte.

Jo længere udviklingen går, des mere mærker vi, at teknologien også kan true os.

Efterhånden kan alt forandres - og alt bliver forandret.

Vi laver mennesker i reagensglas, gensplejser på planter og dyr, skaber maskiner, der opfører sig som var de levende og tænkende væsener. Vi bygger våben og maskinerier, der er uoverskueligt farlige og undervejs skaber vi affald, der truer med at ødelægge vores egne livsbetingelser.

Kampen for at styre naturen er blevet til en kamp for at styre teknologien, så den ikke overvinder både os og naturen.

Kampen for at styre naturen er blevet til en kamp for at styre teknologien, så den ikke overvinder både os og naturen.

Den grundlæggende holdning bag vestens markedsøkonomi er, at vi har defineret Det Gode Liv som "mere af alting". Lykken er lig med materiel velstand.

Markedsøkonomien breder den samme logik til alle egne kloden, og den gør det med et ubønhørligt krav om stadig vækst - i størrelse, omfang og hastighed.

Det er indlysende, at den udvikling ikke holder, i en verden, hvor der bliver stadig flere om at dele ressourcerne.

Der kunne være andre idealer om fremskridt og velfærd. Man kunne stræbe efter viden og erfaring, omsorg og kreativitet, og kvalitet og personlighed i de ting vi ejer og bruger.

Ser man på det globalt og langsigtet er der ikke tvivl om, at vi er nødt til at finde nye værdier. Vi vil før eller senere blive tvunget til at lægge vores bestræbelser og vores begær i ting, der ikke tærer på naturens ressourcer.

Gennem historien har mennesket været i stand til at tilpasse sig de mest forskellig artede vilkår. Den store opgave for folk i den rige del af verden, er at udvikle nogle nye værdier for det gode liv.