400 bilister kører i øjeblikket rundt i København med udstyr i deres biler, som registrerer præcist hvor og hvornår de kører. Hver måned bliver al kørslen lagt sammen til en regning for vejafgifter - typisk løber det op i en betaling på 3-4000 kr. Forsøget skal afklare hvad der skal til for at bilisterne lægger deres kørsel væk fra bykernen og myldretiderne.
Med vejafgifterne får bilisterne et klart argument lige i synsfeltet. Kører man ind i København City i dagtimerne tikker taxameteret med 5 kr. pr. kilometer, om aftenen falder taktsten til det halve, og kan man holde sig uden for brokvartererne slipper med 1,75 pr. km om dagen.

Dyrt? Poul Sulkjær som leder projektet for Københavns Kommune forklarer at det ikke er meningen at vejafgifterne være en ekstra skat på bilisterne. Kommer der vejafgifter for 3-4000 kr. om måneden skal skatterne sænkes tilsvarende andetsteds, f.eks. på registrerings og vægtafgiften. Fordelen ved en afgift, der afhænger af hvor og hvormeget man kører er at man kan ændre bilisternes kørsel så man undgår trafikforstoppelse.
For bilisterne ligger den store økonomiske udskrivning inden de overhovedet har startet motoren. Køber man en bil i Danmark til 250.000 kr. udgør registreringsafgift og moms omkring 167.000 af prisen. Vægtafgiften ligger typisk på yderligere 3000 kr. om året. Registrerings- og vægtafgifterne er ens uanset om man kører 50.000 km årligt eller har bilen stående i garagen - og derfor er der ikke nogen økonomisk grund til at holde igen med bilkørslen, når man først har betalt de mange penge for at anskaffe bilen.
Omvendt, hvis bilen var væsentligt billigere at anskaffe, men langt dyrere at køre i. Hvis man store lysende tal i taxameteret i instrumentbrædtet kan se at smutturen til byen koster 100 kr., så overvejer man måske lige en ekstra gang om det var smartere at tage bussen.

Engang var bilen et symbol på friheden. I bilen kunne man selv bestemme, det blev hurtigt og nemt at komme hvorhen man ville, nårsomhelst.
Idag er bilen i stigende grad en begrænsning, hvis ikke ligefrem et fængsel for millioner af mennesker der sidder fanget i trafikpropperne i storbyer verden over. Bilerne har overtaget byerne, de fylder, de larmer, de er farlige. I utallige storbyer er de konstante trafikpropper i høj grad en hindring for friheden til at gøre som man vil.
Sine steder er det grotesk: I hele Stor-London er bilernes gennemsnitlige hastighed døgnet rundt 16 km/timen. Bystyret har indsat både politibetjente og ambulance-reddere på cykler, fordi det tager for længe at komme frem i bil.

Meget tyder på at den eneste måde at afbøde problemet på er at gribe ind i bilisterne højt besungne frihed. Men det er IKKE populært.
Vejafgifterne har været diskuteret og forberedt i årevis. Forsøget i København var en del af en større undersøgelse af mulighederne for at indføre vejafgifter. Den var bevilliget af den forrige regering, men arbejdet stoppede brat da VK-regeringen kom til og annulerede budgettet på 21 millioner kroner.
Ude i verden har en række storbyer indført bompenge. Singapore var det første sted, I Norge er bl.a. Oslo og Bergen kommet til, og i det centrale Rom er det lykkes at reducere trafikken med 20% ved at indføre bompenge. Seneste skud på stammen er London,hvor man i februar begyndte at opkræve 60 kr. at bilister til centrum.

Hidtil har systemerne været af den type, vi kender fra Storebælt og Øresundsbroen, hvor bilen registreres og bompengene opkræves når man kommer forbi et kontrolpunkt. Der er et teknologisk spring op til den model, som bilisterne i det københavnske forsøg afprøver. Den afgørende forskel er at de københavnske biler har fået indbygget GPS udstyr, som ved hjælp af signaler fra satelliter er i stand til at beregne bilens position med10 meters nøjagtighed. Derfor kan "taxameteret" i bilen løbende beregne hvad turen skal koste i afgifter, afhængigt af hvor og hvornår man kører. Det er mere præcist og bilisterne bliver konstant mindet om prisen - men udstyret er til gengæld dyrere at installere i bilerne. I forsøgsmodellerne koster grejet omkring 7000 kr. pr., men de selskaber der udvikler udstyret forventer at det kan komme ned i en pris på omkring 1000 kr. hvis det masseproduceres.
I Holland var myndighederne meget langt fremme i planlægningen af et landsdækkende system fra 2006, men også der blev planerne taget af bordet, da regeringsmagten skiftede.
Indtil videre er Schweiz nået længst i den retning. Alle lastbiler skal nu have udstyr, der automatisk kan opkræve vejafgifter. I Tyskland skal lastbilerne have udstyret fra august næste år, og Østrig har lignende planer.

GPS teknologien er også central i forsøgene på at løse et andet stort problem ved biltrafikken; de mange overtrædelser af hastighedsgrænserne. Med GPS ved computeren i bilen hele tiden hvor den er, og hvis den samtidig følger med på et elektronisk kort der fortæller hvor hurtigt man må køre på den aktuelle strækning, så kan computeren gøre bilisten opmærksom på det, hvis han eller hun kører for stærkt.
Det er præcist sådan det system virker som en en række bilister i Aalborg har kort rundt med, og som det er tanken at afprøve i større skala i Børkop. Målet er at udruste 300 biler i den østjyske kommune med udstyr, der med en venlig stemme fortæller bilisten: "Hastighedsgrænsen her er 80 km/t. Du kører for hurtigt". Stemmen begynder hvis man kører over 5 km/t mere end det tilladte, og den fortsætter indtil farten er sænket til det lovlige.
De foreløbige erfaringer fra Aalborg viser at bilisterne typisk sænker deres gennemsnitlige hastighed med 5-6 km/t. Det lyder måske ikke af meget, men betyder faktisk en markant nedsættelse af risikoen for dræbte og kvæstede med 25%.

Med inspiration fra en ordning i Irland arbejder man i Nordjyllands amt på et forsøg, der er specielt rettet mod de unge bilister. Statistikken viser at det især er unge under 25 år der overskrider fartgrænserne, og det afspejler sig tydeligt i forsikringsselskabernes præmier, der gerne er langt højere for unge.
I det nordjyske forsøg vil man udruste unge bilister med et udstyr, der konstant registrerer om der bliver for kørt for hurtigt. Hvis den unge bilist er på den måde kan bevise at han eller hun generelt kører fornuftigt bliver forsikringspræmien til gengæld sat ned.

Det kan næppe undre at det især er de svenske myndigheder og bilfabrikanter har investeret kraftigt i at udvikle systemet. Svenskerne har det med at indføre sikkerhedsordninger, som man i andre lande først griner hovedrystende af, og derefter indfører nogle år senere. Sådan gik det først med sikkerhedsselerne, og siden med kravet om at billygter også skal være tændt i dagtimerne.
I de svenske forsøg har en af modellerne været at sætte en anordning på speederen, der gør pedalen sværere at trykke ned, når man overskrider hastighedsgrænsen. Man kan dog stadig træde igennem, hvis man pludselig får brug for at accellere fra en farlig situation. I et engelsk forsøg går man skridtet videre: hvis bilisten kører for hurtigt lukkes der simpelthen for benzintilførelsen indtil farten igen er passende.

Systemerne til at begrænse hastigheden er heller ikke populære politisk. Også det planlagte forsøg i Børkop ligger underdrejet fordi budgettet forsvandt da VK regeringen trådte til.
Modviljen i den type ordninger bunder måske igen i at det strider imod myten om at bilen er et symbol på frihed.
Professor Harry Lahrmann fra Aalborg universitets center for trafikforskning erkender at man er oppe i mod de følelser:
"Det kan føles som begrænsning af ens frihed, men pointen er at den der kører for hurtigt ikke alene udsætter sig selv for fare, det går også ud over dem man kolliderer med - og det mener jeg ikke er acceptabelt".

Også i dette tilfælde kan lastbilerne måske give et fingerpeg om fremtiden. Siden 1996 har alle lastbiler i EU over 12 tons skulle have en hastighedsbegrænser indbygget, der gør det umuligt at køre det hurtigere en 90 km/t.

Forudsætningen for både vejafgifterne og den automatiske hastighedsbegrænsning er at systemet ved præcist hvor bilen befinder sig. Det har den betænkelige bivirkninger at det kan gøre det muligt at registrere vores færden meget detaljeret.
Efterhånden som den type systemer udvikles vil der utvivlsomt komme heftige diskussioner om hvordan man sikrer borgerne mod overdreven overvågning. Det er en problemstilling, der minder meget om den overvågning som mobiltelefoner medfører: Hvis man skal kunne sende samtalerne til ens telefon, når man bevæger sig rundt, så er systemet nødt til at holde styr på hvor man befinder sig. Men i almindelighed slukker folk ikke for mobiltelefonen af den grund.

Hvis vi til slut ser bort fra de tekniske, økonomiske og politiske vanskeligheder et øjeblik, så er Harry Lahrmanns forestilling om fremtidens trafik noget i denne stil:
Når man sætter sig til rattet spørger bilens computer hvor man skal hen. Computeren har en liste over steder,hvor man ofte kører til, så hvis man f.eks. skal på arbejde, så vælger man stedet fra listen. Ellers indtaster man adressen.
Derefter kommer computeren med nogle ruteforslag til forskellige priser - den hurtigste og korteste er den dyreste. Når man har valgt rute "reserverer" systemet plads til ens bil. For at sikre at trafikken flyder jævnt, må der kun køre et vist antal biler på en strækning. En central computer sikrer, at der ikke tildeles flere pladser, end der er plads til på vejene, præsic på samme mådel, som flykontrollen tildeler "slots" til flyene i luftrummet. Skulle trafikken blive forstyrret - eksempelvis af et uheld - vil computeren omgående omdirigere trafikken, så bilister via computeren får nye instrukser.

Der er ikke meget tilbage af drømmen om friheden til bare at køre ud i det blå i dén fremtidsvision. Men omvendt: hvor meget frihed er der i at køre ud og sidde fast i en trafikprop?

Kolonnekørsel
I Japan og USA har man forsket i "intelligente motorveje" med særlige vognbaner, hvor en del af kontrollen med bilerne overtages af systemet.
Når man kører på motorvejen skal man kunne lægge sig i den "intelligente" vognbane, hvorefter systemet kontrollerer hastigheden og bremserne. Dermed skulle det i princippet være muligt køre hurtigere og at få plads til flere biler på vejen, fordi systemet tager sig af at holde den rette afstand mellem bilerne.
Et andet koncept er biler forsynet med et videokamera, der via billedgenkendelse i en computer, er i stand til at genkende midter- og kantafstribning på vejen. Håbet er at bilen dermed skulle kunne styre sig selv.
Trods store investeringer har ideerne om biler der kan overtage chaufførens arbejde haft svært ved at blive til noget i praksis. Rent teknisk fungerer det - så længe der ikke dukker noget uforudset op. Men den daglige realitet er, at det eksempelvis er svært at sikre sig at bilister uden det rette udstyr i bilen ikke kører ind i den "intelligente" vognbane og skaber ravage.


Der findes en lang række websites, hvor danskerne kan finde helt aktuelle oplysninger om trafiksituationen. Idag er det de færreste der rutinemæssigt checker internettet inden de begiver sig på vej. På noget længere sigt sigt kan man forestille sig at computere i bilerne eller mobiltelefoner med skærme og internetforbindelse kan modtage informationerne. Dermed vil man langt lettere kunne bruge oplysningerne til undgå forsinkelser, finde parkeringspladser eller kombinere bilkørslen med busser og tog.

http://www.trafikken.dk
På vejdirektoratets website, trafikken.dk, kan man finde aktuelle vejmeldinger fra hele landet. Bilister i hovedstadsområdet og i Aalborg kan se kort, der med forskellige farver viser hvor tæt trafikken på hovedindfaldsvejene. Der er webcams fra mange steder i landet, så man kan se billeder, der med få sekunders mellemrum optages ved bl.a. Lillebæltsbroen, Holbæk-motorvejen og Køge bugt-motorvejen
Trafikken.dk har omkring 3.500 besøgende på almindelig dage, men ved snestorme, store feriedage o.l. kan antallet af besøgende svulme til over 60.000.
På trafikken.dk kan man også tilmelde sig en SMS-service. Man indtaster hvilke veje og hvilke tidspunkter man gerne vil holdes orienteret om, og hvis der opstår uheld eller store trafikpropper på strækningen, bliver der sendt en SMS til ens mobiltelefon. Pris: 3 kr. pr. SMS.

http://www.vintertrafik.dk/start.htm
Vejdirektoratet driver også websitet vintertrafik.dk, der giver detaljerede informationer om vejtemperaturer, glatte veje, og hvor snerydningsbilerne kører overalt i landet.

http://www.trafikinfo.dk
handler specielt om trafikken i Københavnsområdet. Websitet har ikke kun informationer for bilister, men giver også meldinger om DSB, HT, Storebælt og Øresundsbroen. Herfra kan også klikke sig videre til bl.a. DSB og HTs køreplaner på www.rejseplanen.dk.

Tilsvarende kan trafikanter i Aalborg-området finde detaljerede informationer om vejarbejder, offentlig transport og hvad der ellers har med færdslen at gøre på: http://www.aalborg-trafikinfo.dk/

Bilister, der vil køre til en station for at tage toget videre derfra kan få oplysninger om afgangstider og parkeringsforhold på: www.parkerogrejs.dk

Hvis man vil slå sig sammen med andre om at køre i bil til arbejde hver dag, kan man lede efter folk på:
http://www.pendler.net/

Hvis man søger en bil at blaffe med, kan internettet også hjælpe. Prøv: http://www.rejsecenter.net/

Endelig er fartkontrollerne. Rigspolitiet har oprettet en webside, med en oversigt over de steder i landet, hvor der kan stå fotofælder. Adressen er: www.politi.dk/Atk/11soegemaskine.asp