Probably the best
Okt. 06

Det ærværdige og gennem-korrekte leksikon Encyclopedia Brittanica har fået hård konkurrence fra Wikipedia, der dybest set er skabt i et løst samarbejde mellem tusindvis af amatører.
Slår man op i Brittanica kan man være så godt som sikker på at oplysningen er korrekt - eller det var den ihvertfald, da bindet gik i trykken.
Slår man i stedet op på Wikipedia er der en vis risiko for at oplysningen er knapt så korrekt - man kan endda være så uheldig at det, der står er lodret forkert.
På den anden side, så har artiklerne i Wikipedias i mange tilfælde den fordel, at de er helt up to date, de kan være mere sammensatte og nuancerede, de er gerne forsynet med gode links, og så er de ikke mindst tilgængeligt øjeblikkeligt fra enhver PC på nettet, ganske gratis.

Som traditionelt leksikon er Wikipedia altså et ringere valg. Det er mindre troværdigt end Brittanica - men under hastigt skiftende omstændigheder kan Wikipedias aktualitet, links og tilgængelighed ikke desto mindre vise sig at veje tungere end den læderindbundne autoritet.

Pointen i denne artikel er vi som brugere konstant er nødt til at foretage den type afvejninger når vi bruger informationer.
Indenfor sociologien taler man om ”risikosamfundet” for at beskrive hvordan tilværelsen idag stiller langt flere krav om afvejning af muligheder og risici.
Forandring og uforudsigelighed i alt er en grundlæggende omstændighed ved livet i det 21. århundrede, og vi er nødt til løbende at opdatere vores verdensbillede og revurdere situationen for at kunne træffe relevante valg.

Som forbrugere har vi eksempelvis fået et enormt udvalg at tage stilling til. Hvad enten det handler om sportsudstyr, TV-kanaler, feriemål, uddannelse, tele-selskab eller morgenmadsprodukter, så kan det hurtigt blive et større projekt at finde frem til det helt rigtige i mylderet af tilbud.
Risikoen består i at vi kan komme til at vælge noget vi ikke er tilfredse med - og den eneste vi kan give ansvaret for fejlskønnet er os selv.

Det er relativt nyt at vi er blevet konfronteret med alle de muligheder for selv at vælge, og med det med-ansvar, som følger med friheden.
Ikke alle har det godt med den situation. Mange så formentlig inderst inde helst at udviklingen holdt sig i ro og at vi fik bremset den sammenblanding og uro, som følger af at alle på kloden forbindes tættere.
Sat lidt på spidsen, så tror jeg at Dansk Folkeparti netop er et parti for dem, der ikke ønsker yderligere kompleksitet. De vil have tingene enklere og mere forudsigelige.
Problemet er bare, at sådan er verden ikke længere - og den bliver det mindre og mindre, uanset Dansk Folkepartis fremgang.

Intuitivt foretrækker mange (inklusive undertegnede) det kendte og sikre, men vi skal vænne os til, at det velkendte og sikre ikke nødvendigvis er det valg, man er bedst tjent med. På et personligt plan sker der ikke det store ved at forsøge at barrikadere sig mod forandringerne - ud over, at ens liv måske bliver lidt mere kedeligt end det eller ville være blevet.
Men hvis det er en virksomhed, så kan konsekvenserne være mere alvorlige. Utallige virksomheder har måttet lukke fordi de ikke i tide skiftede til en ny og bedre teknologi, men i stedet forsøgte at konkurrere ved at optimere den teknologi, de var vant til at benytte (tænk: film, grammofonplader, skrivemaskiner, sejlskibe, hestevogne...).

Jo mere verden kobles sammen, og jo mere teknologiens udvikling får tilværelsen til at accellerere, des oftere kommer vi i situationer, hvor der ikke længere er forudsigelighed og klare svar.
Politikere kan ikke garantere, om det i praksis er bedre at acceptere Tyrkiet som EU-medlem - men de (og vælgerne) kan tage bestik af sandsynligheden. Indenfor genetik kan man ikke fuldstændigt forudsige resultatet af at tilføje eller ændre et gen - man må tage en kalkuleret risiko. Det samme gælder problemstillinger som effekten af klimaforandringer, sikkerheden ved atomkraft eller investeringer i aktier.
Det er ikke til at vide, og dermed er det heller ikke sikkert, at det er bedst at holde sig til det, man kender i forvejen.

Og det er derfor, at Wikipedia er den ny tids leksikon - trods faren for unøjagtigheder: Wikipedia er levende. Det skabes løbende i et dynamisk, selvorganiseret samspil. Sandsynligvis får du den nødvendige kvalitet når du slår noget op - men der er ingen garanti. Det er en kalkuleret risiko, og, nok så afgørende, hvis du er utilfreds er du velkommen til at rette fejlene så de næste kan undgå dem.