Wiki-socialisme
Tekst: Peter Hesseldahl
Bragt i Computerworld, marts 2008
I lykkeligt surfende stunder kan det føles som om vi står på tærsklen til den i praksis virkeliggjorte kommunisme. Dér, hvor enhver yder efter evne og nyder efter behov - og endda uden et totalitært politbureau med autoritet til at udstikke detaljerede 5 års planer for vores fælles fremtid.
I den nye wiki-socialisme handler det om give slip og om at være med-skaber; læg det hele ud til fællesskabet og brug selv løs af det, andre har lagt, for det er i remixet og samspillet imellem os at der opstår nye løsninger, og de løsninger overgår langt hvad vi hver især ville kunne udvikle.
Det er et win-win game, vi bliver alle rigere af at dele - og det magiske er at det faktisk virker. Dagen lang trækker jeg frit og kvit værdifulde informationer hjem og strikker dem sammen i nye kombinationer. Jeg kunne ikke klare mig uden - og samtidig oplever jeg jævnligt den helt specielt glæde ved selv at lægge noget ud og opleve at andre bruger det.
Nogle er mere lige end andre
Men: Det er ikke sådan at al magt decentraliseres og alle bliver lige. Sorry. Det interessante er faktisk at vi både har flade netværker OG ekstrem magtkoncentration. Det er muligt at det er brugerne selv der leverer indholdet på Youtube, men derfor er det alligevel Google der stikker pengene i lommen. Og dét noget så eftertrykkeligt.
Linux er open source, enhver kan tage koden og skrive forbedringer, men til syvende og sidst er det Linus Thorvalds og hans nærmeste kreds, der bestemmer, hvad der kommer med i næste officielle update. Tilsvarende med Wikipedia; Der er 100.000 som har bidraget til at skrive de nuværende ca. 5 millioner artikler - men en stor del af magten til at redigere indholdet ligger hos en kerne af omkring 600 wikipedians. I midten sidder Jimmy Wales, den godgørende diktator og kære stifter, med magten til at tage de endelige afgørelser.
Ingen tvivl om at der sker en kraftig forskydning i retning af selvorganiserende netværker, men hierarkierne forsvinder ikke helt. Wiki-modellen bliver brugt til i fællesskab at konstruere nye forretningsmodeller, skrive lovforslag og koordinere globale forskningsprojekter i den allerdyreste kategori.
Bottom-up modellen har imidlertid sine begrænsninger. Der skal tilsyneladende være nogen der går forrest med en vision for at få startet processen. Og hvis processen skal føre til et specifikt resultat er det næppe den hurtigste metode at overlade det til netværkets forgodtbefindende. Steve Jobs' kontrol med Apple er et eksempel på den styrke der kan være i en enkelt persons vision og dømmekraft.
Vi er ikke altid i samme båd
Vi bliver stadig tættere forbundet og alle får redskaber til at være med-skabere, så i de kommende år vil vores vante modeller for samarbejde, ledelse, konkurrence og åbenhed blive udfordret.
Det er forbløffende hvad der kan opstå når et netfuld af brugere giver slip og øser til alle af deres kreativitet. Men altså, konkurrence om magt og personlig vinding vil stadig være en drivkraft. Der vil være situationer hvor man gerne vil dele med nogle, men ikke alle. Der vil stadig være free riders, der bare vil skumme fløden uden selv at bidrage med noget.
Og så vil der være en masse firmaer og personer, der opdager at de bliver hægtet af, fordi de ikke forstår at connecte.
|
|