Augmented reality- konceptet er fuldstændigt centralt i den næste fase af udviklingen af informationsteknologi.
Man forventer at det allerede indenfor et par år ikke længere vil være PC'en der er det mest almindelige apparat at gå på internettet med - i stedet vil vi gøre det fra mobiltelefonen, bilen, køleskabet, fra en playstation, eller fra legoklodserne, for den sags skyld.

WAP mobiltelefonerne er et de første eksempler på teknologien. Med en WAP telefon er man principielt konstant i kontakt med internettet. Skulle der komme et elektronisk brev eller en eller anden besked til en, vil det øjeblikkeligt dukke op på telefonens display.
WAP telefonerne kan også udnytte at telefonen ved, hvor den befinder sig. Mobiltelefon systemet er opbygget på den måde, at telefonen hele tiden har kontakt til en sendemast. Når man bevæger sig omkring, skifter man løbende til den sendemast, der nu er nærmest. Specielt i byerne er der ret kort mellem masterne og derfor kan man tilsvarende præcist bestemme, hvor en mobiltelefon befinder sig. På den måde kan man med en WAP telefon eksempelvis søge efter det nærmeste pizzaria eller det nærmeste supermarked, der har åbent.

Et af de førende forskningscentre for augmented reality er Sony's Computer Science Laboratory i Tokyo. Laboratoriets leder hedder Jun Rekimoto.
Computer Science laboratory's opgave er netop at regne ud, hvad det bliver for nogle produkter, der afløser PC'en - hvad kan de, og hvordan skal man betjene dem?

"Vi er vant til at pege med musen eller bruge tastaturet, når vi betjener computere, men inden længe vil computere være så små, at de kan indbygges i et armbåndur eller et par briller - eller omvendt, de bliver så omfattende, at hele huset er én stor computer, og vægge eller gulvene kan være displayet.
Og så er musen og tastaturet ikke længere hensigtsmæssigt", fortalte Jun Rekimoto.

En af Rekimotos opfindelser er Navicam konceptet. Som så mange augmented reality projekter er ideen at have en lille bærbar computer, der ved hvor den er, og kan genkende de objekter, den står overfor. Derfor kan den hente informationer ned fra internettet, der kan hjælpe brugeren i netop den sammenhæng, han eller hun befinder sig i.

Jun Rekimoto forestiller sig et apparat på størrelse med en mobiltelefon. Hvis man er kommet til en by, man ikke kender så godt, vil man kunne tage et kig omkring sig med apparatets indbyggede videokamera, og så kan computeren hente informationer frem, der kan være til hjælp med at finde rundt, eller for at vide noget, om de steder, man passerer.

Det er et koncept Sony har arbejdet på i mange år, og ideerne begynder så småt at være klar til at sende på markedet.
Navicam bruger GPS satellit information til at beregne sin nøjagtige position. Det indbyggede videokamera kan bruges til at aflæse en form for stregkode, der kaldes Cybercode.

Stregkoden identificerer en genstand, så navicam apparatet kan hente informationer om den på nettet.
Man kunne f.eks. stå foran en restaurant, og for at hente dagens menu eller avisernes anmeldelser frem, lader man sin navicam scanne stregkoden, der er sat op ved indgangen.
Koden fylder ikke mere end en af de almindelige stregkoder vi kender fra supermarkederne, så man kan sætte en cybercode på alle mulige genstande: en monitor, en bil, en museumsgenstand eller en uniform.
Det afgørende er at navicam på den måde kan identificere en genstand helt præcist.

Faktisk er stregkoden designet sådan at kameraet også kan registrere, hvilken vinkel, det ser skiltet med koden fra, og derfor kan de elektroniske informationer lægges meget præcist henover det man ser på.
Det kunne f.eks. være hvis man skal reparere en bil. Med sin navicam retter man kameraet mod motoren, så man ser den som et videobillede på skærmen.
Men oveni billedet er tilføjet pile og tekster, der viser præcist hvor og hvordan man skal tage fat på reparationen.

Netop det princip forsøger man sig allerede med på Boeing Flyfabrikkerne. Her er mekanikerne i stedet udrustet med et par briller og et lille kamera monteret i panden, så de hele tiden ser vejledningen indlagt præcist ovenpå det, de har blikket rettet mod.

Databrillerne er den mest konsekvente og effektive måde at få tilføjet informationer til virkeligheden, men Jun Rekimoto er ikke sikker på at det bliver sådan de fleste vil bruge augmented reality:

Brilleglas-computer er nok lige lovligt futuristiske, og de er heller ikke særligt socialt acceptable. Men kan man holde augmented reality apparatet på størrelse med en mobiltelefon, så regner Rekimoto med at de fleste vil gå rundt med det altid.

Sandsynligvis vil apparatet have endnu en central funktion, nemlig at kunne identificere en person overfor alle de elektroniske systemer, vi benytter.
Apparatet kan indeholde vores personnummer eller nummeret på vores kreditkort, og dermed kan det også fungere som en generel nøgle der giver adgang, både til fysiske døre og til bankkonti eller bestemte informationer.

Det apparat Rekimoto arbejder på at udvikle vil altså dels være nøgle og identitetspapir i den elektroniske verden, dels vil det være en assistent, som kan hjælpe os med informationer om lige den situation vi står i.
Unægteligt en meget personlig form for computer:

Jun Rekimoto kalder det for en intim computer; et apparat, der er så meget en del af vores krop og sind, at det dårligt kan adskilles fra os. Det er ikke noget, man vil lade andre bruge. Rekimoto kalder det også en partner.

Man ville nok ikke lægge helt den samme vægt på Rekimotos visioner, hvis han arbejdede på et eller andet universitet.
Men som leder af et udviklingslaboratorium hos Sony, kan man se hans arbejde som foreløberen for en ny tids walkman. Når Sony udvikler noget, er det meningen, at det skal ud i stort antal.
Sidste år lancerede Sony en lille computer på det japanske marked med et kamera indbygget i låget. Det kamera er ikke kun til at tage billeder eller til videokonferencer, det kan også bruges til at genkende Cybercode stregkoderne - og dermed markerer de begyndelsen på at computerne kan være opmærksomme på deres omgivelser og tilpasse sig den sammenhæng, de bliver brugt i

Men faktisk forventer Jun Rekimoto ikke at hans ideer vil blive til ét specifikt produkt:
"Essensen af augmented reality er usynlighed. Det er noget, der kan være alle vegne, der kan komme en vis grad af augmented reality i et armbåndsur, i en mobilelefon - eller i en almindelig pc. Det er ikke noget enkelt produkt, så måske vil konceptet ikke være så synligt i sig selv. Ikke desto mindre vil enhver kunne udnytte augmented reality i den nærmeste fremtid", sagde Jun Rekimoto.

Du kan se en kort video om laboratoriet ved at klikke her (Quicktime 1,0 MB)