Foromtale af Den Globale Organisme
Aschehougs forlag, maj 2002

Medierne bugner af historier om nye fantastisk og foruroligende udviklinger af computere, robotter eller bioteknologi. Samtidig efterlyses værdier og visioner for fremtiden.
Men det er sjældent at se konkret viden om den teknologiske udvikling sat ind i en større sammenhæng, så man kan forstå hvad det er for nye spilleregler der bliver gældende i de kommende år.

Peter Hesseldahls bog "Den globale organisme" gennemgår ikke alene fremtidsudsigterne for de væsentligste teknologier, men ser også på konsekvenserne for økologien, vores personlige tryghed og muligheder, på kravene til uddannelse, de varer vi kan forbruge, og på de værdier der afgør om fremtidens verden bliver et bedre eller værre sted at leve.

Den globale organisme er Peter Hesseldahls 3. bog. Som de forrige er den præget af at forfatteren har rejst kloden rundt og talt med de førende forskere, forretningsfolk og politikere, der former fremtiden.
Selvom det er komplicerede emner er bogen let læst; den er personlig, og både underholdende og tankevækkende.

Siden bogen "Den ny natur" udkom i 1999 har Hesseldahl skabt et meget omfattende website, hvor enhver kan hente uddybende artikler og multimediepræsentationer om fremtiden og den teknologiske udvikling. På websitet kan man nu også frit og kvit downloade hele den forrige bog. www.nynatur.dk besøges over 500 gange dagligt.

På samme måde er "Den globale organisme" ikke kun en bog. Bogen er en del af en langt større pakke af artikler, links, multimediepræsentationer og videoprogrammer. Alt i alt er der tale om en enestående kilde til information om fremtiden - et materiale, der også er oplagt til undervisning.

Peter Hesseldahl er freelance journalist med speciale i Fremtiden, væsentligst for Danmarks Radio og dagbladet Politiken.

Den globale organisme fortæller om de nye spilleregler i en verden, hvor mennesker og maskiner efterhånden kobles stadig tættere sammen i ét globalt system, og hvor teknologien er så avanceret, at den begynder at virke levende.


Computerkraften og evnen til at kommunikere vil blive indbygget i stort set alle vores apparater, og tilsammen vil de utallige små dimser forsøge at gøre menneskers tilværelse mere bekvem og mere interessant.
De varer vi køber, vil i stigende grad være tilpasset den enkeltes smag og behov, men endnu vigtigere, så vil en stor del af vores almindelige produkter blive udvidet med et lag af helt nye elektroniske funktioner: Køleskabet vil kunne bestille varer hjem, bilen vil kunne finde vej, tøjet vil holde øje med vores helbred...
Det er dén type tjenester mange af os vil leve af at skabe, og det er dem, vi vil bruge en stor del af husholdningsbudgettet på at benytte.
Vi kender det allerede fra mobiltelefonen: Telefonen i sig selv er billig, men de tjenester den giver adgang til er dyre. Selve det fysiske apparat bliver altså en platform for nogle processer - og det er dér de egentlige forretningsmuligheder ligger fremover.

Forudsætningen for de personligt tilpassede varer og tjenester er at forbrugeren og producenten opbygger et langt tættere forhold end idag. Vores vaner og vores livssituation vil blive registreret, og ud fra en detaljeret personlig profil vil de der sælger til os, forsøge at tilbyde netop dét, de forventer er godt for os. Dét rejser naturligvis en lang række spørgsmål om beskyttelse af privatlivet.
De mange muligheder for at få det, som vi vil have det, betyder også at vi hver især må tage ansvar for vores liv langt mere end førhen. De medier vi ser, den uddannelse vi tager, de varer vi køber og den måde, vi passer vores arbejde på, bliver i stigende grad noget vi selv kan vælge. Faktisk er vi nødt til at forholde os aktivt til mulighederne. Ellers vil systemet meget hurtigt overtage styringen af vores liv i et forsøg på at give os det, systemet tror er bedst for os.
Skellet mellem fremtidens A- og B-hold vil gå mellem dem, der aktivt udnytter mulighederne til at forme deres liv som de ønsker - og dem, der passivt lader sig føre afsted i den retning de bliver foreslået.

Det er paradoksalt at vi på den ene side dyrker den personlige frihed - samtidig med at vi bliver stadig mere indbyrdes afhængige og forpligtede overfor hinanden i en verden, hvor både befolkningstallet, forbruget og forbindelserne imellem os vokser. At finde en balance mellem den enkeltes interesse og det fælles bedste er en central udfordring.

Det er ikke let. Verden er blevet langt mere kompleks, og de gamle, faste holdepunkter er smuldret. Vi må lære, at vished og klare svar er undtagelsen. I langt de fleste problemstillinger må vi vurdere sandsynligheder og afveje risici. Er det vores gener eller miljøet, der afgør om vi bliver syge? Er drivhuseffekten så alvorlig som nogen siger? Vil regeringens seneste indgreb virke? Det er umuligt at vide præcist. Vores viden og vores teknologi har givet os utrolige muligheder for at påvirke verden, men det indebærer også at vi kan tage fejl - og det sætter os under pres.
Selv teknologien er blevet så kompleks at den gammeldags model, hvor ingeniørerne konstruerede systemet i alle detaljer, tit ikke er brugbar længere. Internettet eller biltrafikken er eksempelvis ikke noget, nogen kan styre. Det skabes fra bunden og op, som summen af et enormt antal enkelte brugeres handlinger.
Maskinen er ikke længere den model der bedst kan forklare højteknologien. I stedet begynder de systemer vi har skabt at opføre sig på måder vi kender fra biologien.
Evolution, selvorganisering, immunforsvar eller autonomi er begreber vi plejer at bruge om levende organismer - men de selvsamme mekanismer viser sig at være særdeles nyttige i den videre teknologiske udvikling. Det er også i den sammenhæng at økologien får ny betydning, for økologi handler netop om samspillet og balancen mellem mange forskellige elementer i et stort system under stadig forandring.

Udviklingen accellerer, fordi hver ny teknologi gør det endnu hurtigere at skabe den næste udvikling. Bare nogle få årtier ude i fremtiden virker det som om teknologien på væsentlige områder vil være mennesker overlegen.
I takt med at maskiner virker mere og mere levende, bliver det påtrængende at trække grænsen mellem os og dem. Jo flere af vores egenskaber de kan overtage, des vigtigere bliver det finde ind til de værdier der er kernen i det menneskelige - og at holde fast i de værdier som målet for udviklingen.
Etik, æstetik, kærlighed og kreativitet er det, som maskiner sidst vil lære. Hvis ikke vi bevidst vælger de værdier, så vil systemet give os hvad det synes er bedst. Kun ved at satse på de værdier kan vi bevare en verden hvor mennesker føler sig hjemme.